Folkeskolen kan tage meget nyttig viden med fra tiden under coronakrisen, mener flere. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Lærere har haft bedre tid til kerneopgaven under coronakrisen

7. jun 2020, 09:45
Kortere skoledage, færre test og mindre elevgrupper. Det er nogle af de elementer, der har præget skoledagen under coronakrisen. For mange lærere har det givet mere rum for kerneopgaven - undervisningen. Det mener Danmarks Lærerforening og en ekspert i folkeskolen.

Selvom folkeskolerne den seneste tid har stået over for et hav af logistiske udfordringer for at opfylde krav som hyppig håndvask og afstand, er der alligevel flere elementer fra coronaperioden, som en del lærere gerne tager med sig videre.

LÆS OGSÅ: Lærere om ny millionaftale: De falder på et meget tørt sted

Det fortæller Regitze Flannov, der er lærer og formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF).    

- På grund af alle de sundhedsfaglige regler har man typisk været flere lærere om færre børn, og det giver en unik mulighed for at være mere omkring de enkelte børn og til at lave forløb, som er mere koncentreret, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Hun understreger, at det er meget forskelligt, hvilken hverdag kommunerne og skolerne har haft mulighed for at lave, efter alle elever er kommet tilbage.

Men mange lærere beretter om klare fordele i den nye hverdag. Lærerne har fået frihed til at gennemføre en undervisning, der tilsyneladende giver gladere børn, både når de kommer, og når de går. Og det giver god indlæring og fravær af konflikter, fortæller Regitze Flannov.

- Nogle lærere oplever, at det giver mere rum for deres professionelle dømmekraft, at vi lige nu stadig underviser under bekendtgørelsen for nødundervisning. Der er ikke så mange udefrakommende mål, test og rammer, der først skal opfyldes, siger hun.

Forskning viser samme tendens  

Andreas Rasch-Christensen, der er en af landets førende eksperter i folkeskolen og medlem af en række udvalg i Børne- og Undervisningsministeriet, genkender billedet.

Han er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse ved VIA University College, hvor man er og har været involveret i flere projekter og undersøgelser i løbet af coronatiden og genåbningsfasen af skolerne.

- Der er tilbagemeldinger på, at det her skaber en mindre presset og stresset hverdag både for lærere, pædagoger og elever. På den måde er det hele tiden centralt at fokusere på, hvilke gode erfaringer man kan tage med sig videre. Samtidig skal man gøre det med omhu, for vi er stadig i en form for nødsituation, hvor der er nogle særlige betingelser, siger han.

Som lærer har jeg i løbet af de sidste syv år ikke haft så meget fokus og overskud til at fokusere på kerneopgaven som nu
Camilla Porsborg, lærer, Vallerødskolen

Økonomiske begrænsninger kan dog betyde, at kommunerne på længere sigt ikke kan fastholde de samme forhold som under coronakrisen, herunder de mindre elevgrupper og de flere voksne, forudser han.

Der er politisk fokus på at løfte folkeskolen, da regeringen og partierne bag finansloven onsdag lukkede en aftale, der betyder, at der i år tilføres 275 millioner kroner til folkeskolerne. Pengene skal netop bruges på at ansætte flere lærere.

Og der vil løbende komme flere penge til. I 2021 er der afsat 400 ekstra millioner. I 2022 er tallet 550, mens der i 2023 og frem er afsat 807 millioner kroner.

Lærer: Har skabt mere overskud til undervisningen

Den 44-årige Camilla Porsborg er en af de folkeskolelærere, der har følt sig bedre tilpas under corona-tiden. Hun er klasselærer for en 6. klasse på Vallerødskolen i Hørsholm.

Hun har undervist i folkeskolen gennem de sidste 20 år og oplevede, at folkeskolereformen i 2013 bidrog til flere negative forandringer. Men "coronaskolen" har givet hende noget af det, hun savner, tilbage.

- Som lærer har jeg i løbet af de sidste syv år ikke haft så meget fokus og overskud til at fokusere på kerneopgaven som nu. Børns læring og trivsel og selve undervisningen er jo det, som mit job går ud på, siger hun.

Test vil altid være en del af skolen, men man skal ikke teste mere end højest nødvendigt, og det tror jeg også vil være en udløber af den her periode
Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, Forskningscenter for pædagogik og dannelse VIA University College,

Hendes skuldre er blandt andet sunket, fordi hun ikke skal have lige så stort fokus på test og mål. Samtidig oplever hun, at det er en gevinst for alle, at skoledagen lige nu er blevet kortere, fordi der ikke må være for mange elever i skolen samtidig.

- Det var en fejltagelse med hele den her misforståede og konstruerede idé om, at jo mere man er sammen med sine lærere, jo bedre. Det er bedre med kvalitet frem for kvantitet, når det kommer til børn og læring, siger hun.

LÆS OGSÅ: Lærerforening: Corona-perioden har vist, hvor meget bedre skoledagen vil være, hvis den blev kortere

Ifølge Regitze Flannov var hovedproblemet ved folkeskolereformen, at den lange skoledag var underfinansieret.

- Så man har smurt leverpostejen meget tyndt ud på brødet. Modsat ser man nu, at når man koncentrerer ressourcerne over færre timer, men med flere lærere om børnene, ser det ud som om, at det har en meget gavnlig effekt både for det faglige indhold og elevernes trivsel, siger hun.

Hendes håb er, at man vil bruge de erkendelser, som skoler og lærere har fået i løbet af foråret, når man fremadrettet skal udvikle folkeskolen.

- Vi vil gerne samarbejde med både kommuner, skoleledere og Børne- og Undervisningsministeriet med henblik på at se på, om vi ikke kunne bruge erfaringerne til noget på sigt, siger hun.

Ikke nye dagsordener

Andreas Rasch-Christensen påpeger, at der allerede før corona var politiske drøftelser om at begrænse antallet af test og mindske fokus på målstyring. Den seneste tid har kun gjort opbakningen til de agendaer større, vurderer han.

- Test vil altid være en del af skolen, men man skal ikke teste mere end højest nødvendigt, og det tror jeg også vil være en udløber af den her periode. Man skal bruge test med omhu og ikke som et element, der stresser og giver lærerne en oplevelse af, at de bliver målt på resultater, siger han og tilføjer:

- Det er ikke måden at styre skolerne på. De centrale pædagogiske beslutninger bør træffes af de professionelle voksne tæt på eleverne. Det behøver man ikke at være skoleforsker for at regne ud. Jo bedre man kan understøtte den faglige dømmekraft hos lærere og pædagoger i skolen, jo bedre.  

LÆS OGSÅ: Millioner på vej til folkeskolen: Skal sikre flere lærere

På samme vis vurderer han, at coronaperioden kan forstærke diskussionen om, hvorvidt skoledagen for eleverne i dag er for lang.

- Flere timer giver ikke i sig selv mere læring. Tværtimod kan det være kontraproduktivt, hvis det demotiverer, trætter og stresser. Så det er fuldstændig centralt at finde den rette balance, siger Andreas Rasch-Christensen.

Landets skoleledere synes også, at folkeskolerne har haft stor glæde af coronatiltagene, der blandt andet har skabt mere ro i timerne og færre konflikter imellem børnene. Det sagde formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal i slutningen af maj til DR.

Han har kaldt parterne omkring skolen sammen til en drøftelse af, hvordan erfaringerne fra undervisningen i genåbningsperioden kan forbedre folkeskolen.