OK 2013: Lærere får det sværest denne weekend

7. feb 2013, 17:00
De afsluttende forhandlinger er i gang om en ny overenskomst til 184.000 statsansatte. Lærere på gymnasier og erhvervsskoler er stadig i klemme

Det kan blive en lang weekend for lærerne på gymnasier og erhvervsskoler. Her til morgen går de afsluttende forhandlinger i gang om en ny overenskomst til de 184.000 ansatte i staten.

Alt tegner til, at lærerne får det sværest. Mens finansminister Bjarne Corydon (S) og chefforhandleren for statens ansatte Flemming Vinther sætter sig til bordet for at tale løn og reguleringsordning og andre fælleskrav, så kæmper lærerne videre ved siden af.

”Vi er ofre for et ideologisk ridt. Regeringen har gjort det til mantraet, at der skal være ledelsesret over al lærerarbejdstid. De kan ikke engang forklare hvorfor," siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, der repræsenterer erhvervsskolelærerne.

Lærere i hovedrollen

Finansminister Bjarne Corydon har stillet samme krav til lærerne på erhvervsskolerne og gymnasier som til folkeskolelærerne: Skoleledelsen skal have fri hænder til at fordele arbejdstiden mellem undervisning og forberedelse.

Men erhvervsskolelærernes overenskomst giver allerede muligheder for, at den enkelte skole lokalt forhandler forberedelsestiden på undervisning helt ned på 13 minutter. Derfor forstår Hanne Pontoppidan ikke kravene.

"Det er kreperligt, at vi skal diskutere, om man kan forringe undervisningen ved helt at afskaffe forberedelsestiden. Hvis det hele handler om, at eleverne får mere samvær med læreren, så synes jeg, de skulle oprette et pasningstilbud og ikke undervisningsinstitution," siger Hanne Pontoppidan.

Heller ikke Gymnasieskolelærernes Lærerforening (GL) kan se meningen med de krav, de nu er stillet overfor. GL har indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde fredag eftermiddag for at diskutere situationen.

”Jeg synes, det er en dårlig situation, at vores forhandlinger er låst af, at man skal opnå noget bestemt i forhold til folkeskolereformen. Vi har jo fået en gymnasiereform for længst, så det er ikke vores dagsorden," siger Gorm Leschly, formand for GL.

Regeringen vil have fat i overarbejdsmillioner

Finansministeren og Moderniseringsstyrelsen (statens personalekontor) ønsker ikke at udtale sig om forhandlingerne, så længe de kører.

Men en rapport fra Rigsrevisionen slog sidste forår fast, at selvom overenskomsten giver ledelsen på erhvervsskolerne ret til at lave lokale aftaler om kort forberedelsestid, så bruges det ikke. For lærerne på skolerne kræver at følge den overenskomst, der ligge på gymnasieområdet, hvor der er faste og længere forberedelsestider.

De aftaler betyder, at tekniske skoler og især handelsskolerne opstår overarbejde af helt absurde størrelser. Som Avisen.dk skrev i efteråret har en enkelt lærer overarbejdet i en grad, så ”danmarksmesteren i overarbejde” på erhvervsskolerne har fået 720.000 kroner udbetalt i overarbejde.

Overarbejde for mere end 100.000 kroner

1.250 ud af godt 10.000 erhvervsskolelærere får over 100.000 kroner udbetalt i overarbejde. Mest massiv er overarbejdsbetalingen på handelsskolerne, hvor overarbejde i gennemsnit sikrer lærerne 52.500 kroner årligt.

Uden fastsat forberedelsestid på hverken gymnasier eller erhvervsskoler, vil staten kunne spare en del af de 1,3 millarder, der årligt bliver brugt på udbetalt overarbejde.

Men Hanne Pontoppidan mener, det er et ledelsesproblem, som staten i stedet burde løse på de enkelte skoler, der har de store problemer.

”Regeringen ønsker ikke at tage ansvar, men vil fedte det af på de lokaleledelser. Men det er ikke gennemtænkt. Vi kan ikke få svar på, hvordan selv de mest basale ting som sygedage eller arbejdstiden skal opgøres,” siger hun.

faktaboks