Lærer Rikke: Jeg frygter for min løn og 6.c

27. feb 2013, 16:55
Det her får afgørende betydning for mit arbejdsliv efter sommerferien, siger 40årige Rikke, der er lærere på Frederiksberg. Hun frygter både konsekvenserne af en konflikt og en ny aftale om hendes arbejdstid.

Rikke Nørby er klasselærer for 6. c på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg.

Ligesom godt 60.000 andre lærere vågnede hun i morges til nyheden om, at overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og Kommunernes Landsforening (KL) var brudt sammen, og at en konflikt med arbejdsgiverne var rykket faretruende tæt på.

”Jeg tænkte ’åh nej, nu ender det sikkert i lockout’,” siger Rikke, der har undervist i 13 år på Skolen på Nyelandsvej.

Uro på lærerværelset

I lærerværelset på Rikkes skole plejer snakken at gå om hverdagsting, gårsdagens fjernsyn og oplevelser med eleverne.

Men de seneste mange dage har alle talt om, hvad det ville betyde for dem og skolens elever, hvis det ender med et lockout, som flere eksperter regner med.

Det er arbejdsgiverens svar på en strejke, hvor lærernes formenes adgang til skolen og får stoppet deres løn.

"Godt jeg ikke bestilte ferien"

Rikke er gift. Hun har to børn og en bunke månedlige udgifter. Ligesom sine kollegaer spekulerer hun på, hvordan familiens budget skal hænge sammen, hvis det bliver lærernes strejkekasse, der skal betale gildet.

”Nu er jeg glad for, at vi ikke har bestilt sommerferie endnu. Selvfølgelig tænker jeg på det økonomiske. Hvor lang tid tager sådan noget? Får jeg noget, der svarer til min løn?” siger Rikke Nørby.

Derudover er der 6.c, som hun tænker på. Hun i gang med at trimme deres årsplan, så børnene stadig når de mål, Rikke opsatte for dem inden skoleåret startede, hvis der altså kommer lockout.

Slut med langsigtede planlægning for 6. c

Det er ikke sikkert, at hun får mulighed for at lave en lignende årsplan efter sommerferien, hvis KL får deres vilje, siger hun.

"Så bliver det svært at planlægge et år frem. Det vil betyde, at vi må droppe større projekter og tværfaglig undervisning, der planlægges lang tid i forvejen," siger Rikke.

Lærernes nuværende overenskomst freder lærernes forberedelsestid via et loft på antallet af undervisningstimer, som de må have i løbet af en 37 timers uge.

"Hvad skal jeg IKKE gøre?"

Det loft vil KL gerne vil have væk, fordi de vil have flere undervisningstimer ud af lærerne.

Lærernes frygter i høj grad, hvad konsekvenserne vil være, hvis man sløjfede de nuværende arbejdstidsregler og tvinger lærerne til at undervise flere timer.

”Hvis jeg skal undervise mere, så er det jo noget andet, jeg ikke skal. Jeg er altså bekymret for, hvad det andet er! Jeg er super bange for, at det vil går ud over børnene og kvaliteten i mit arbejde,” siger Rikke.

Dårlige forhandler kan skade 6.c

KL’s ønsker, at skoleledelsen skal fastsætte forberedelsestiden for de enkelte lærere.

Rikke tror, at det vil betyde, at lærerne, individuelt, kommer til at forhandle med skoleledelsen om deres forberedelsestid og deres opgaver.

”Min frygt er, at jeg selv skal ind og forhandle mig til min forberedelsestid. Hvis jeg så er en dårlig forhandler, så kan 6.c få mindre kvalitet i deres undervisning,” siger Rikke.