De Radikale kom onsdag med et markant krav til den kommende finanslov. Landets folkeskoler skal have en milliard ekstra om året til at ansætte flere lærere, lyder kravet, der blev præsenteret under Radikales sommergruppemøde på Fyn.

Sådan et krav skal være velkommen, mener 39-årige Maria Liltorp, der har undervist i folkeskolen de seneste 12 år.

LÆS OGSÅ: Karsten Hønge: De Radikale hopper og danser for arbejds­giverne

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Men du kan ikke rette op på alt med en milliard. Det er der ikke nogle af os, der tror på. De problemer, der er, er ikke gjort med penge. Vi er nødt til at snakke om de rammer, vi har for eleverne, siger hun til A4 Nu.

Hun arbejder på Tinderhøj Skole i Rødovre, hvor hun underviser udskolingen i dansk, historie, samfundsfag og kristendom. I sin hverdag oplever hun et stigende pres på sig selv og sine kollegaer i takt med, at de skal løfte flere opgaver og rumme flere elever med forskellige diagnoser.

Samtidig er der færre til at udføre arbejdet, forklarer hun og henviser til, at der i løbet af de seneste ti år er nedlagt mere end 8.000 lærerstillinger.

De Radikale vurderer, at en milliard kroner vil betyde, at der kan ansættes omkring 1.800 flere lærere. Nye ansigter på lærerværelset ville blive værdsat, forklarer Maria Liltorp.

- Det ville være fantastisk at få flere hænder og færre konsulenter og færre udviklingsprojekter. Og så vil vi altså gerne have en arbejdstidsaftale, siger hun.

Lærer-formand vil have fokus på fællesskab

Formand for Danmarks Lærerforening (DLF), Anders Bondo Christensen, hilser også de ekstra midler til skolerne velkommen. Men han mener også, at der skal mere end en ekstra pose penge til, hvis man skal forbedre lærernes og elevernes hverdag.

Han peger på to forhold, der bør akkompagner den årlige milliard. Kommunerne, skolerne og regeringen skal undersøge, hvilke opgaver skolen skal løse, og så skal de prioriterer de ressourcer, som skolerne allerede har i dag, mener han.

- Vi skal tænke i alle tre elementer, men det kræver, at vi gør det i fællesskab. Noget er lovgivningsmæssigt, andet er den daglige administration ude på skolen, og noget er en økonomiaftale mellem KL og regeringen, siger han.

De Radikale vil gerne have, at milliarden til flere hænder allerede indgår i den næste økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen, hvor kommunerne budgetter for 2020 skal fastlægges. Hvis det skal ske, er De Radikale nødt til at få deres krav gennemført som en delaftale til finansloven, som skal fremsættes for Folketinget senest den 1. september.

Mange vinker frivilligt farvel

For nyligt viste en undersøgelse fra tænketanken Kraka og konsulentfirmaet Deloitte, at hver femte underviser i folkeskolen er uuddannet vikar.

Manglen på lærere med de rigtige kvalifikationer er alvorlig, mener Anders Bondo Christensen. Derfor er han også trist over, at man samtidig har nedlagt lærerstillinger. Det hænger til en vis grad sammen med faldende elevtal, men det handler mest af alt om sparekrav i kommunerne, forklarer han.

Endelig er der også lærere, der har forladt folkeskolen i protest med den folkeskolereform, der blev vedtaget i 2013 under SRSF-regeringen. Reformen betød blandt andet ændrede arbejdstidsregler, og at lærerne skulle undervise i flere timer.

Men lærerformanden tror på, at bedre vilkår i skolerne kan lokke nogle af dem, der har sagt op, tilbage.

- Så sent som her i weekenden, hvor jeg var på Smuk Fest, snakkede jeg med fire unge lærere, som havde valg skolen fra. De gav lige præcis udtryk for, at de gerne ville tilbage til folkeskolen. Men forudsætningen var, at de fik nogle rammer, så de kan lykkes med deres undervisning, siger han.

Tillidsbrud spøger stadig

For Maria Liltorp er det også følelsen af at lykkes med sit arbejde, der er vigtigst for hende. 

- Succeskriteriet for mig er ikke, at jeg får flere penge, men at jeg kan lykkes med mit arbejde med børnene, så de kan komme ordenligt videre i livet, siger hun. 

Anders Bondo Christensen oplever, at der i løbet af de seneste måneder er sendt et politisk signal om, at der nu skal samarbejdes om skolen. Og det glæder ham.

Maria Liltorp mærker også, at der blæser nogle positive vinde, men tilliden til politikerne er ifølge hende ikke genoprettet.

- De Radikales krav er en håndsrækning, og vi er på vej derhen, men vi er ikke færdige. Tilliden til politikerne led et så stort knæk i 2013, så den er ikke genoprettet, men vi er på vej. Politikerne viser tegn til at ville tale med os og lytte til os, siger hun.

DR skriver, at Radikale ikke er kommet med nogen finansiering for deres forslag, da pengene ifølge partiet skal findes i forhandlingslokalet, når der diskuteres finanslov. Radikale vil gerne hurtigst muligt have lukket delaftalen til finansloven, selvom statsminister Mette Frederiksen (S) endnu ikke har præsenteret et finanslovsforslag.

A4 Nu har forsøgt at få en kommentar fra Radikales næstformand og finansordfører, Sofie Carsten Nielsen. På grund af partiets sommergruppemøde onsdag har det ikke været muligt før deadline.