I 20 år har Peter Stouby Hansen været lærer i folkeskolen. Nu er han på orlov, fordi han fik nok at ligegyldigheden blandt sine kolleger. Foto: Laura Stouby Hansen

Lærer kritiserer kolleger: Passer ikke deres arbejde

5. jan 2021, 12:05
Peter Stouby Hansen har været lærer i 20 år. Det er dog ikke sikkert, at han vil fortsætte med det, for han er træt af den ligegyldighed, han har mødt blandt sine kolleger i folkeskolen, fortæller han.

Lærere har ingen tid til forberedelse og er dårligt lønnet. Det har vi hørt mange gang i medierne, især i forbindelse med lærernes overenskomstforhandlinger.

Men sådan forholder det sig langt fra, mener Peter Stouby Hansen, der er lærer, og gennem det seneste halve år har skrevet flere debatindlæg og kronikker i blandt andet Information og Jyllands-Posten. Senest i sidstnævnte under overskriften 'Der er noget råddent i den danske folkeskole'.

LÆS OGSÅ: Folkeskolelæreren Flemming stortrives under coronakrisen: Har forvandlet sin kælder til filmstudie

Det må kræve en vis portion mod at kritisere sine egne kolleger. Det indrømmer Peter Stouby Hansen da også. Men han kan ikke lade være:

- Det kan jeg ikke, fordi det er åbenlyst utilfredsstillende, det der foregår i folkeskolen – både for lærere, ledere, pædagoger, forældre og ikke mindst børnene, som det i sidste ende går ud over.

I den seneste kronik i Jyllands-Posten fortæller han om udbredt arbejdsforsømmelse og manglende engagement blandt lærerne og om en kultur, der dækker over problemet.

Det, der foregår i folkeskolen, minder om 'Kejserens nye klæder', hvor ingen tør sige, hvad der foregår
Peter Stouby Hansen, folkeskolelærer

Modet til skriblerierne er måske blevet større, fordi den 54-årige lærer ikke skal møde sin kolleger i lærerværelset foreløbigt. Han har siden august været på selvvalgt orlov, hvor han blandt andet vil finde ud af, om han har en fremtid i folkeskolen. En af årsagerne til orloven bunder i det, som hans kritik handler om. Det fortæller han til A4 Arbejdsliv.

- Det, der foregår i folkeskolen, minder om 'Kejserens nye klæder', hvor ingen tør sige, hvad der foregår. Jeg har selv været søbet så meget ind i den kultur, at jeg for et par år siden i Aarhus Stiftstidende forsvarede lærerne, da der var en læser, der kritiserede os. Jeg følte mig enormt forurettet, selvom det var rigtigt, det han skrev.

Nu er det ham selv, der er ude og kritisere de lærere, som han for få år siden forsvarede.

- Debatten udspringer af mange års frustrationer, der kommer af den ligegyldighed, jeg har mødt i folkeskolen, hvor man ikke tager sine arbejdsopgaver alvorligt. Der er selvfølgelig også dygtige og arbejdsomme lærere. Men ingen tør anerkende, at der er mange lærere, der ikke passer deres arbejde.

Dårlig mødedisciplin påvirker

Peter Stouby Hansens kritik bunder især i fire forhold: Lærerne har ringe mødedisciplin, de er for dårlige til at inddrage eleverne i undervisningen, de har lav grad af klasserumsledelse og deres undervisning er uinspirerende.

Det er 20 år som lærer, han taler ud fra, og han finder belæg for sine påstande i resultaterne fra folkeskoleelevernes trivselsundersøgelser.

Han henviser blandt andet til, at undersøgelserne, der tæller 256.770 elevbesvarelser for skoleåret 2018-2019 fordelt på 4.-9. klasse. Her svarede 11,8 pct., at lærerne aldrig eller sjældent kom til tiden.

Man får blandt andet at vide af eleverne, at man er streng, når man kræver, de skal møde til tiden for ikke at få fravær, for det gør de andre lærere ikke
Peter Stouby Hansen, folkeskolelærer

Peter Stouby Hansen forklarer, hvorfor det er et problem for de lærere, der passer deres arbejdstider, at andre lærere ikke gør det.

- Man får blandt andet at vide af eleverne, at man er streng, når man kræver, de skal møde til tiden for ikke at få fravær, for det gør de andre lærere ikke. Det forstyrrer også rigtig meget, når eleverne larmer på gangen, fordi en lærer kommer for sent eller har givet eleverne tidligt frikvarter. Og det betyder også, at eleverne bliver misundelige på de andre.

Peter Storby Hansen har gennem sine 20 år som lærer i blandt andet trekantsområdet, på Fyn og senest i Aarhus også utallige gange oplevet, at lærerne ikke passer deres gårdvagter. Og så har det været op til Peter Stouby Hansen, når han har haft vagten at tage sig af alt for mange elevers trivsel i frikvartererne.

Intet samarbejde

Det er dog ikke mødetiderne og pligtforsømmelse, der er Peter Stouby Hansens største frustration.  Den største frustration bunder i, at der stort set intet samarbejde er mellem lærerne.

- Hverken ledere eller politikere kræver, at lærerne samarbejder om deres undervisningsforløb. Det ville ikke bare være inspirerende, men også tidsbesparende og højne undervisningsstandarden, hvis en gruppe lærere i samme fag for samme årgang gik sammen om at forberede, evaluere og videreudvikle forløb, hvor man skiftes til at være tovholder.

Den 54-årige lærer i dansk, engelsk og tysk har selv flere gange forsøgt at tage initiativ til samarbejde med andre lærere. Men det er aldrig rigtig lykkedes.

Der er ingen ud over eleverne, der ser eller kontrollerer, hvad der sker i klasselokalet. Jeg har været ansat på seks folkeskoler, og det er det samme problem alle steder
Peter Stouby Hansen, folkeskolelærer

- Det største problem er, at der ingen krav eller struktur er, når man er lærer i folkeskolen. Man skal lave en årsplan og lægge den op på en undervisningsplatform, men det er ikke sikkert, at der er en leder, der tjekker den.

- Nu er regeringen så i gang med et eksperiment, hvor flere skoler slet ikke skal leve op til nogen former for politiske krav. Det er det stik modsatte, der er behov for, siger Peter Stouby Hansen og henviser til, at regeringen i oktober besluttede at fritage syv kommuner fra statslige og kommunale regler.

Men er det ikke sådan inden for mange brancher, at der er nogle, der laver mere end andre?

- Jo, det er det helt bestemt, men problemet i folkeskolen er, at det er for nemt at dandere den. Der er ingen strukturelle krav, hverken fra politisk side eller fra ledelsen. Der er ingen ud over eleverne, der ser eller kontrollerer, hvad der sker i klasselokalet. Jeg har været ansat på seks folkeskoler, og det er det samme problem alle steder. Du kan stort set selv planlægge dit forløb, og det eneste, du i bund og grund er forpligtet til, det er at lave en årsplan.

God løn og tid til forberedelse

Man hører ofte, at lærerne har dårlige arbejdsforhold især efter reformen i 2013 med ringe tid til forberedelse, samt at de får en dårlig løn, passer det ikke?

- Slutlønnen for en lærer er på knap 40.000 kroner om måneden. Det er, hvad jeg tjener. Det, synes jeg, er en rigtig god løn. Jeg var en af de få, der var fortaler for den nye reform, fordi det forpligtede lærerne til at forberede undervisningen på skolerne. Men hvis jeg kigger på de forberedelseslokaler, der er til rådighed, så er de stort set tomme efter klokken 14.

Men jeg har også oplevet, at kulturen påvirker mig og min motivation dalede. Og jeg må indrømme, at jeg nogle gange tænkte: 'hvorfor skulle jeg have en høj arbejdsmoral, når det ikke bliver anerkendt'
Peter Stouby Hansen, folkeskolelærer

Mener du heller ikke, man har travlt som lærer?

- Jo, man har travlt i perioder eksempelvis op til skole/hjem-samtaler eller i forbindelse med, at der skal gives karakter. Men jeg kender ikke en eneste lærer, der registrerer deres arbejdstider, og det må være, fordi det ikke er i deres favør at gøre det. 

'Lærerne er konger i klasselokalet'

I dit debatindlæg i Jyllands-Posten henviser du til, at 19,4 pct. af eleverne i trivselsundersøgelserne fra 2017-18 svarede, at de var helt uenige eller uenige i, at undervisningen gav dem lyst til at lære mere, samt at 43,8 pct. svarede, at de hverken var enige eller uenige. Men er det ikke også et elev- og forældreansvar?

- Jo, der er nogle begrænsninger i forhold til måden, jeg bruger undersøgelsen på, men der er ikke andre undersøgelser at hive fat i. Lærerne er konger i klasselokalet. Der er ingen, der ser deres undervisning, der er ingen, der involverer sig.

Bliver dine kolleger ikke trætte af dig, når du forsøger at ændre kulturen og kritiserer dem?

- Jo. De plejer at sige til mig, at jeg er så energisk. Men de kunne de også være, hvis de brugte deres arbejdstid ordentligt. For jeg mener, tiden er der. Men jeg har også oplevet, at kulturen påvirker mig, og min motivation dalede. Og jeg må indrømme, at jeg nogle gange tænkte: 'hvorfor skulle jeg have en høj arbejdsmoral, når det ikke bliver anerkendt'.

- Der er flere kolleger, der så nogle af de samme problemer i folkeskolen som mig. Da jeg så tog hul på debatten i aviserne, fik jeg ingen opbakning længere. Det fortæller noget om, hvor bange folkeskolelærerne er for at stå frem og kritisere forholdene i skolen og folk fra egne rækker.

LÆS OGSÅ: Lærere har haft bedre tid til kerneopgaven under coronakrise

Peter Stouby Hansen ved ikke, om han vender tilbage til folkeskolen. Drømmen er at få en kommunikationsstilling eller at udvikle undervisningsmaterialer.

Danmarks Lærerforening har ikke ønsket at kommentere på Peter Stouby Hansens kritik.