Næsten halvdelen af medicinstuderende Rasmus Bruhns uddannelse foregår på hospitalsafdelinger, men der er tit så travlt, at han må stå ude på gangen, selv om han burde være med de uddannede læger hos patienterne og lære at stille diagnoser eller tage blodprøver.

Lægerne er for pressede til at oplære den nye generation af læger, mener Rasmus Bruhn.

LÆS OGSÅ: Besparelser udfordrer kommende læger: Uansvarligt at vi skal øve os på patienterne

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Vi føler os tit som en byrde på mange afdelinger, fordi man ikke er en del af den naturlige arbejdsgang og ikke bidrager til noget. Det sker, når lægerne ikke har ressourcerne og overskuddet til at give os muligheden for selv at gøre noget. Der lærer vi ikke noget, siger Rasmus Bruhn.

I daglig tale kalder de lægestuderende det "klinik", når de som led i deres uddannelse er ude i sundhedsvæsnet. Her er det meningen, at de skal prøve at behandle patienter under opsyn af uddannede læger. 

Rasmus Bruhn læser medicin på ottende semester på Aarhus Universitet. Her har han oplevet, at de studerende får lov til mindre og mindre, når de er ude i klinik, hvilket fører til, at de lærer mindre og mindre.

Rasmus Bruhn er ikke i tvivl om, hvorfor det sker.

-  Det er et resultat af, at der er færre ressoucer i sundhedsvæsenet. Når vi har været ude i klinik, ser vi jo, at lægerne sjældent har tid til at sætte sig ned og spise frokost. Det siger meget om, hvor meget tid, de har til os studerende, men endnu mere om, hvor meget tid de har til patienterne, siger han.

Tør ikke stille spørgsmål

På et jysk sygehus' kirurgiske afdeling oplevede Rasmus Bruhn, at han var nødt til at påtage sig opgaven med at forklare en døende patient, hvordan vedkommende skulle dø. Patienten havde ud over prostatakræft fået lungebetændelse, men lægen havde for travlt til at håndtere situationen.

- Jeg endte med at tage samtalen selv, så patienten kunne få en følelse af, hvad der foregik med ham. Lægen havde også for travlt til at tale med mig om episoden. Det er jo ikke usædvanligt, at folk dør, men personalet glemmer tit, at vi bare er studerende. Det er et problem, at de ikke har tid til at tage snakken med os, siger Rasmus Bruhn.

Specielt når det handler om død, føler Rasmus Bruhn, at travlheden i sundhedsvæsenet rammer de studerende. Han oplever, at der er en kultur, hvor lægerne sjældent viser, at de bliver påvirket af deres arbejde. Men hvis de samtidig ikke har tid til at snakke med de studerende, kan det være svært at forholde sig til det.

Rasmus Bruhn fortæller om et dødsfald, som han oplevede på en vagt.

- Der var ikke nogen, der forklarede mig, hvad jeg skulle gøre. Det var problematisk, for der er mange ting, man skal være opmærksom på ved dødsfald, som man ikke bare kan tænke sig til. Der blev jeg mere set som en ressource for afdelingen end en, der skulle oplæres, siger han.

Travlheden gør, at det er svært for de studerende at stille spørgmål til lægerne om, hvad der foregår.  

- Jeg har tit mærket, at lægerne ikke har haft tid til at have samtaler med os studerende eller bare forklare os, hvad der foregår. Når lægerne er så pressede, så tør man jo ikke altid forstyrre dem med vores spørgsmål, siger Rasmus Bruhn.

Spilder alles tid

Da Rasmus Bruhn var på et andet jysk sygehus, var det meningen, at hver studerende skulle have en læge at følges med. Men når en læge var fraværende, var de ofte to studerende per læge, og det var ikke optimalt, når der var konsultationer med patienter.

- En ting var, at vi følte, vi trængte os på, men vi lavede heller ikke noget. Så kunne vi jo mærke, at der ikke var personale nok på sygehuset, hvilket gjorde, vi ikke fik særligt meget ud af det, husker Rasmus Bruhn.

- Jeg har tit hørt kommentarer fra patienter om, at ”hold da op, I er mange i dag”, når vi sådan kommer flere studerende med ind til en konsultation. Men det er bedre end i de tilfælde, hvor vi ikke engang kan få lov til at komme ind på konsultationen, fordi der allerede er for mange studerende med, siger Rasmus Bruhn.

Klinikopholdene er vigtige, for at han kan dygtiggøre sig. Det er ude i klinik, at han mærker, hvad hans fag rigtigt handler om.

- Du kan sagtens have læst noget i en bog, men det betyder ikke, at du ved, hvordan det faktisk ser ud, siger han.