Den 59-årige Fritz von Weizsäcker, søn af Tysklands tidligere forbundspræsident Richard von Weizsäcker, er tirsdag aften blevet dræbt i et knivoverfald på et hospital i Berlin. 

LÆS OGSÅ: Raser over populært tv-program: Stop det dog!

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa og avisen Der Spiegel.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Von Weizsäcker blev angrebet af en mand, men han var i gang med en forelæsning om fedtlever på en klinik ved navn Schlosspark.

Det oplyser en talskvinde for politiet i den tyske hovedstad, som også har omtalt den tragiske hændelse på Twitter.

Fritz von Weizsäcker, der var ledende overlæge på klinikken, døde på stedet, og den formodede gerningsmand blev tilbageholdt.

Den mistænkte person menes at havde deltaget i foredraget som privatperson.

Hændelsen fandt sted kort før klokken 19. Ifølge nyhedsbureauet dpa er den mistænkte mand ansat i politiet. Oplysningen er ikke bekræftet fra anden side.

Der Spiegel skriver, at en anden person blandt tilhørerne forsøgte at lægge sig imellem, da von Weizsäcker pludselig blev angrebet. I den forbindelse blev han selv hårdt såret.

Den dræbtes far, Richard von Weizsäcker, blev udnævnt til præsident i Vesttyskland i 1984. Han bestred embedet indtil 1994. På det tidspunkt var Øst- og Vesttyskland genforenet.

Inden han tiltrådte den hovedsageligt ceremonielle post, var han i tre år borgmester i Berlin. Han døde i 2015, og efterlod sig fem børn.

/ritzau/