Flere læger har været glade for at gå på arbejde under coronaperioden, selvom hverdagen har været præget af nye arbejdsgange. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Læger har oplevet store fordele under corona

19. jun 2020, 06:00
Mange læger har fået nye arbejdsopgaver og mange flere vagter under coronaperioden. Alligevel siger flere, at der har været større fokus på fagligheden, og at de ekstra ressourcer har givet luft i en presset hverdag.

Landets læger har haft en hovedrolle under forårets coronapandemi.

Der blev sat ekstra lægefagligt personale ind på de særligt oprettede covid-afsnit. Behandlinger, der ikke var akutte, blev udskudt i hobetal, og læger landet over gjorde sig klar til at være i frontlinjen, hvis virussen skulle sende sundhedsvæsenet i knæ.

Men det blev heldigvis aldrig den gyser, som mange havde frygtet.

Mobiliseringen medførte imidlertid en række ændringer i det daglige arbejde. Med covid-19 var der på flere hospitalsafdelinger med ét højere til loftet end sædvanligt, hvad angår budgetter og bemanding.

Der var langt mindre bureaukrati i hverdagen, og et fornyet fokus på faglighed har også betydet, at flere læger faktisk har oplevet en række positive forhold i deres arbejde på trods af covid-19.

Sådan lyder meldingen fra både overlæger, yngre læger og de praktiserende læger efter tre måneder med den smitsomme virus.    

Bedre arbejdsmiljø

Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen (FAS), fortæller, at der selvfølgelig har været forskel på arbejdsforholdene, alt afhængig af hvor mange covid-19-patienter de enkelte hospitalsafdelinger har haft indlagt. Men der er alligevel nogle positive aspekter, som langt de kan nikke genkendende til.

- Der har været fokus på fagligheden og på det tværfaglige samarbejde, så man finder løsningerne sammen. Folk beskriver, at forudsætningerne for, at det her er lykkedes, er, at alle har været indstillet på at yde ekstra og været mere fleksible, siger hun til A4 Arbejdsliv og tilføjer: 

- Det har helt klart givet et bedre arbejdsmiljø. De steder, hvor man har sluppet fagligheden fri, har det vist sig at have positive effekter på vores arbejdsmiljø. 

LÆS OGSÅ: Coronakrisen har sat socialrådgivere fri: Det har givet gode menneskelige resultater

En klar fordel har været, at de ofte langsommelige beslutningsprocesser er foregået væsentligt hurtigere. Vejen fra overlægerne til sygehusets direktioner er med andre ord blevet kortere, påpeger hun.  

- Hvis lægerne har sagt, at fagligt set bør vi løse det sådan, har man sagt: 'Det lyder fornuftigt. Det er sådan, vi gør', i stedet for, at nogen skal overveje, belyse og analysere alting i lang tid først, siger Lisbeth Lintz. 

En helt ny undersøgelse, som foreningen Yngre Læger har foretaget blandt mere end 3.400 medlemmer, efterlader det samme billede. De yngre læger, der har arbejdet på covid-afdelingerne, oplever, at der har været langt mere lydhørhed overfor nye ideer, end de normalt oplever.

Næsten hver anden af de adspurgte siger, at de 'i høj grad' eller 'i meget høj grad' har oplevet, at lydhørheden har været større.

Ukompliceret

FAS har via et spørgeskema også spurgt udvalgte medlemmer om overlægernes arbejdsvilkår under covid-19. De adspurgte repræsenterer overlæger på tværs af specialer og regioner, og i alt 184 har svaret.

Svarene viser, at otte ud ti har oplevet ændrede arbejdsvilkår, primært kortere tid til planlægning, ekstra merarbejde og enten afvikling eller udskydelse af ferie og frihed. Og det har krævet fleksibilitet og sammenhold, påpåpeger mange af de adspurgte.  

Alligevel er flere ganske tilfredse med arbejdsmiljøet hen over foråret.

- Det har været fantastisk at være en del af, hvad en fælles sag og maksimal fokus på faglighed kan gøre. Det er virkelig et eksempel til efterlevelse at få skåret alt det unødvendige væk, så vi kan koncentrere os om kerneopgaven og de sygeste patienter, skriver en af overlægerne i spørgeskemaets fritekstfelt.

En anden fremhæver, at der har været en 'reduktion i pseudoarbejde', så lægerne har kunnet 'fokusere på opgaven'.  

Intensivlæge og tillidsrepræsentant Lisbeth Liboriussen er en af de overlæger, der har oplevet, at ting, det ellers kan tage en krig at få tilladelse til, under coronakrisen nu pludselig kunne lade sig gøre uden de store problemer. Hun er tilknyttet intensiv afdelingen på Regionshospitalet Viborg, hvor man har haft et særligt covid-afsnit.

Hun kommer med dette eksempel på, hvordan mange ting har kørt mere smidigt: 

- Vi ville gerne have nogle blodprøvepakker, så jeg kontakter vores biokemiske afdeling, og inden vi ser os om, er det gået igennem. Under normale omstændigheder ville det have taget lang tid, og svaret kunne godt have været, 'at det plejer vi ikke'. Vi oplevede, hvordan samarbejdet på tværs bare gled uhyre ukompliceret. Man kunne ønske sig, at vi kan tage det med videre, siger Lisbeth Liboriussen. 

Hvad har vi lært af coronakrisen?

For mange professioner og fagområder har coronakrisen budt på nye arbejdsformer og nye måder at organisere og tilrettelægge arbejdet på. I denne serie undersøger A4 Arbejdsliv erfaringerne hos udvalgte professioner under den tre måneder lange nedlukning af landet. Tidligere artikler i serien: 

28. maj: Socialrådgiveren Lone: Bevar coronakrisens færre krav til ledige

28. maj: Coronakrisen har sat socialrådgivere fri: Det har givet gode menneskelige resultater

3. juni: Leder af dagtilbud: 'Svært at nå børnene i samme grad nu, hvor normeringerne er tilbage'

3. juni: Efter gode erfaringer fra coronakrise: Pædagoger vil have minimums­normeringer rykket frem

7. juni: Lærere har haft bedre tid til kerneopgaven under coronakrisen

7. juni: Skolelæreren Camilla: 'Min drømmeskole lugter lidt af coronaskolen'

Tvunget til at rykke hurtigt

Plejer har også været død blandt de praktiserende læger. Og det har både haft fordele og ulemper, mener Mireille Lacroix, der er næstformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og praktiserende læge i Stenstrup på Fyn.

Vi har et kronisk underfinansieret sundhedsvæsen, hvor vi ofte oplever svær belastning. Selvfølgelig er det rart, at det for en gang skyld ikke har været underfinansieret, men hvad så lige om lidt?
Lisbeth Liboriussen, overlæge, Regionshospitalet Viborg

Ligesom på hospitaler og sygehuse har hun oplevet, at nye ting, der almindeligvis kunne have taget flere år at implementeret, på ingen tid blev en del af hverdagen. 

- Vi blev tvunget til at lynimplementere konsultationer via video og telefon, og det tror jeg kommer til at fylde meget mere fremover. Normalt sidder vi ned det meste af dagen og taler med patienter, hvor vi nu kan stå op under en telefonkonsultation. Selvom det er småting, skaber det en mere varieret arbejdsdag og sparer samtidig patienten for transporttiden, siger hun. 

I almen praksis er det især videokonsultationerne, som coronatiden har virket som en katalysator for. Det påpeger 76 procent af respondenterne i undersøgelsen fra Yngre Læger. Blandt dem mener 46 procent, at det har øget kvaliteten for patienterne, og lidt over halvdelen ser gerne, at videokonsultationerne fortsætter.

Hensynet til de lægefaglige vurderinger har også fyldt mere under covid-19-perioden, og det har givet stor mening i arbejdet, mener Mireille Lacroix fra PLO.

- Både på sygehusene og hos os er dagsordenen meget baseret på krav om ventelister og fremmøde, men det er patienternes sygdom, der skal afgøre, hvad man gør. Lægefagligheden har haft større betydning i den her coronaperiode, mens der har været mindre fokus på registrering, siger hun. 

Hun håber, at man fremover vil fortsætte med først og fremmest at vurdere, hvilken behandling og service der er bedst for patienterne ud fra et lægefagligt perspektiv. 

I undersøgelsen fra Yngre Læger har 39 procent svaret, at de 'i meget høj grad' eller 'i høj grad' oplever, at coronaperioden har fremmet muligheden for bedre at kunne tilrettelæggelse arbejdet. 

Større budget har givet luft

Formanden for FAS Lisbeth Lintz peger på, at en af de helt positive faktorer også har været, at der flere steder har været flere ressourcer. Der er blevet tilført ekstra midler til de mange udgifter til podninger, særlige coronaafsnit og hvide testtelte, hvor danskere, der frygter at være blevet smittet med coronavirus, fortsat kan blive testet. 

- Og det kan godt mærkes i et sundhedsvæsen, som har været stærkt presset længe, når der pludselig er plads til at trække vejret, siger hun.

Helga Schultz, formand for Yngre Læger, glæder sig over, at så mange læger har oplevet, at der er blevet lyttet til nye ideer, og at mange ting har kunnet ladet sig gøre. Men hun er også sikker på, at det har hjulpet, at der er blevet tilført ekstra ressourcer pga. covid-19.

- Der er mange, der har haft en sjælden oplevelse af, at der pludselig var personale nok. Det er vi ikke forvente med i sundhedsvæsenet. Og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi alt ikke-akut blev aflyst, og fleksibiliteten blev strakt til det yderste, skriver hun i en mail til A4 Arbejdsliv. 

LÆS OGSÅ: Efter gode erfaringer fra coronakrise: Pædagoger vil have minimums­normeringer rykket frem

I Viborg har Lisbeth Liboriussen også mærket, at der har været et større budget de seneste måneder. 

- Vi har et kronisk underfinansieret sundhedsvæsen, hvor vi ofte oplever svær belastning. Selvfølgelig er det rart, at det for en gang skyld ikke har været underfinansieret, men hvad så lige om lidt? Besparelser og økonomisk smalhals er en kæmpe stor del af vores hverdag. Derfor holder vi vejret, og frygter, om vi så skal til at spare endnu mere efter merforbruget under covid, siger hun.