Chefer: Lad os tale mindre om stress

8. jul 2020, 13:23
Vi bliver nødt til genoverveje, hvornår vi taler om stress, og hvornår vi taler om udfordringer i arbejdet. Det er den bedste måde, at komme den helbredsbelastende stress til livs.

Stress er blevet et problem, vi taler meget om uden at vide præcis, hvad vi taler om. Begrebet har en tendens til at blive brugt i flæng om alt fra juletravlhed til en tilstand, der kan udløse angst og depression.

LÆS OGSÅ: Stress som modefænomen eller ej: 'Vi risikerer, at det bliver ulven kommer'

Det betyder desværre, at begrebet bliver så udvandet, at når der virkelig er noget på spil, så har der været råbt ”ulven kommer” så mange gange, at vi ikke tager det alvorligt. Derfor er det vigtigt, at vi tager begrebet op til genovervejelse og reflektere over, hvornår der er tale om helbredsbelastende stress og hvornår der er tale om udfordringer i hverdagen og i arbejdet, som – hvis de er vedvarende – skal tages hånd om, inden konsekvensen bliver helbredsbelastende stress.

Vi skal forebygge – ikke kun håndtere

Lad mig slå det helt fast: helbredsbelastende stress skal tages meget alvorligt –  og bliver det også. Vores egne undersøgelser peger på, at alle ledere mener, at det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at håndtere stress, og rigtig mange ledere har også allerede haft en eller flere samtaler med en medarbejder om stress.

LÆS OGSÅ: Stress-undersøgelse vækker bekymring: Frygter, at de unge tager nulfejlskultur med sig ind i arbejdslivet

Men det er ikke nok at kunne håndtere medarbejdere eller ledere, der er blevet syge af stress. Stress skal tages i opløbet. Det kræver imidlertid, at vi udvikler et sprog for dét det egentlig handler om; at vi til tider har nogle udfordringer, når vi skal løse vores opgaver.

Der synes til tider at være en forståelse af, at stress kommer som lyn fra en klar himmel. Men det er sjældent tilfældet.
Signe Tønnesen, chefkonsulent hos Ledernes Hovedorganisation

Ofte når vi taler om stress, burde vi i stedet tale om opgavemængden, opgaveløsningen, samarbejdet samt planlægning og prioritering af opgaverne. Vi skal tale om de udfordringer, vi har i arbejdet – og de skal tages alvorligt og løses. Så tidligt som muligt. For jo tidligere vi taler om udfordringerne i arbejdet, jo nemmere er det at tale om, og jo lettere er det at finde gode løsninger.

Vi bliver nødt til at tale udfordringerne i stedet for at gætte

Der synes til tider at være en forståelse af, at stress kommer som lyn fra en klar himmel. Men det er sjældent tilfældet. Det kan bare være svært at få øje på, hvad problemet undervejs og det er let at bagatellisere det, man oplever.

Er det et problem, at jeg har arbejdet i weekenden? Er det et problem, at jeg synes en opgave er svær? Er det et problem, at jeg har samarbejdsvanskeligheder med en kollega? Svaret er nej, ikke nødvendigvis. Men det er nødvendigt at forholde sig til. Og det er nødvendigt at mærke efter, om man selv oplever, at det er et problem; og hvis man gør, hvad problemet så betyder for en.

Først der kan man løser problemerne og udfordringerne i dialog med sin leder og/eller kolleger, inden udfordringerne udvikler sig trykken for brystet, søvnløse nætter og i værste tilfælde en sygemelding. For her kommer en lille detalje, som vi ikke kan komme uden om: Ledere er ikke tankelæsere – og det er kollegerne i øvrigt heller ikke.

Derfor har man som medarbejder eller leder ansvar for at mærke efter og tale om udfordringerne i arbejdet, selvom det kan være et sårbart emne. For problematikken er alt for vigtig til at overlade til gætteri. Skal vi løse opgaverne bedst muligt og finde løsninger på udfordringer i arbejdet, så kræver det dialog. Så vi undgår brandslukning og håndtering af stress.

Så lad os tale mere med hinanden om, hvordan vi bedst løser vores opgaver – og mindre om stress.