20201120-142546-5-1920x1280we
En ny omfattende rapport om krænkelser og chikane på arbejdsmarkedet – bestilt af Beskæftigelsesministeriet – bør kasseres i den fremtidige indsats mod seksuel chikane, mener Kvinfo-direktør Henriette Laursen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Rapport skulle afdække krænkelser på arbejdsmarkedet: Nu vil Kvinfo have den kasseret

27. apr 2021, 00:30
Kvinfo vil have forkastet ny VIVE-rapport om bl.a. seksuel chikane på grund af underrapportering. Ekspert kalder det for 'meget problematisk' at benytte rapporten i indsatsen mod seksuel chikane på arbejdsmarkedet. Minister afviser at droppe den trods forbehold for resultaterne.

En ny omfattende rapport om krænkelser og chikane på arbejdsmarkedet – bestilt af Beskæftigelsesministeriet – bør kasseres i den fremtidige indsats mod seksuel chikane.

Så bastant er udmeldingen fra Kvinfo, der mener, at rapporten fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har klare fejl og mangler.

Kvinfos hovedanke er den metode, man har brugt til at spørge ind til seksuel chikane på arbejdspladsen på.

Her har man spurgt ’har du været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder?’, hvilket 2,8 procent af respondenterne har svaret ja til.

LÆS OGSÅ: Forslag om seksuel chikane afvist: Frygter trepart ender i en gang leverpostej

Spørgsmålet er alt for bredt stillet, og det leder til en alvorlig underrapportering, mener Kvinfo.

- Undersøgelsen bruger en forældet spørgeteknik, som ikke egner sig til at afdække, hvad det reelle omfang af seksuel chikane er. Spørgsmålet overlader et meget stort fortolkningsrum til de enkelte for, hvad seksuel chikane er, siger Henriette Laursen, direktør i Kvinfo, til A4 Arbejdsmiljø.

I et brev til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) opfordrer Kvinfo ministeren til at se bort fra VIVE-rapporten i den politiske indsats, fordi de frygter, at den ikke baserer sig på korrekt viden.

Chikane tidobles

Ifølge Henriette Laursen er omfanget af seksuel chikane på arbejdsmarkedet meget større, hvilket den seneste bølge af Metoo også har vist, lyder det.

Bølgen ramte Danmark, da tv-vært Sofie Linde i 2020 stod frem og fortalte om personlige krænkelser i medie- og tv-branchen. Det fik kvinder på tværs af brancher til at stå frem med vidnesbyrd om sexisme og seksuel chikane på danske arbejdspladser.

Jeg ved ikke, om man skal se bort fra rapporten, men jeg synes, det er meget problematisk at bygge en politisk indsats på den
Anette Borchorst, forsker, Aalborg Universitet

I brevet til ministeren fremhæver Kvinfo blandt andet en undersøgelse fra fagforbundet Prosa, hvor man ved at spørge mere detaljeret og uddybende ind til seksuelle krænkelser, fik knap 37 procent til at svare bekræftende på, at de har været udsat for grænseoverskridende adfærd på jobbet.

- Man ved, når man stiller det overordnede spørgsmål om seksuel chikane, får man ikke det reelle billede. Hvis man i stedet folder spørgsmålet ud – uden at definere hvad seksuel chikane kan være – mangedobles og nogle gange tidobles antallet af dem, der har været udsat for seksuel chikane.

- Eksempelvis hvis et af spørgsmålene er, ’har nogen sendt billeder eller andet materiale af seksuel karakter, som du fandt krænkende’ eller ’har nogen rørt ved dig eller gramset på dig uden dit samtykke', siger Henriette Laursen.

Ekspert: Rapport 'meget problematisk'

Forsker ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst, der er en af landets førende eksperter om seksuel chikane på arbejdsmarkedet, er enig.

Hun er blandt andet forfatter til rapporten ’Seksuel chikane på arbejdspladsen: Faglige, politiske og retlige spor’ fra 2017, der er en af de største kortlægninger af emnet herhjemme.

Anette Borchorst undrer sig over, at Beskæftigelsesministeriet har bestilt en rapport, hvor spørgemetoden er forældet.

Det er klart, at hvis man definerer seksuel chikane på en anden måde, vil det formentlig give andre resultater. Når man spørger, om man inden for de seneste 12 måneder har været udsat for seksuel chikane, er det op til den enkelte, hvordan de definerer seksuel chikane
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Hun siger, at der efterhånden er så meget forskning på området, der bakker op om, at der sker en underrapportering, hvis man udelukkende stiller et meget overordnet spørgsmål om seksuel chikane.

- Jeg ved ikke, om man skal se bort fra rapporten, men jeg synes, det er meget problematisk at bygge en politisk indsats på den. Det er en stor international diskussion om emnet, og der er bred enighed om, at hvis man spørger på den måde, man har gjort i VIVE-rapporten, får man nogle meget unuancerede svar og en underrapportering, siger Anette Borchorst og slår fast:

- Hvis ministeriet ønsker en fyldestgørende kortlægning, er det afgørende, at det sætter sig ind i den udbredte kritik, der er i forskningen.

Minister anerkender mulig underrapportering

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forklarer, at man i VIVE-rapporten har brugt det samme spørgsmål om seksuel chikane, der benyttes i Arbejdsmiljø og Helbred-undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der er blevet lavet hvert andet år siden 2012.

Selvom der nu er ny viden om spørgemetoder, har NFA holdt fast i det samme spørgsmål i alle årene. Netop for at kunne sammenligne resultaterne fra år til år, forklarer ministeren.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynets direktør: Arbejdsgivere bærer et stort ansvar i kampen mod seksuel chikane

Peter Hummelgaard anerkender, at der kan finde underrapportering sted.

- Det er klart, at hvis man definerer seksuel chikane på en anden måde, vil det formentlig give andre resultater. Når man spørger, om man inden for de seneste 12 måneder har været udsat for seksuel chikane, er det op til den enkelte, hvordan de definerer seksuel chikane.

- Jeg vil i den forbindelse fremhæve, at NFA er i gang med at udvikle spørgsmål til at afdække begrebet på en måde, hvor man ser mere nuanceret på forskellige former for seksuel chikane – herunder blandt andet uønsket seksuel opmærksomhed, forklarer Peter Hummelgaard i et skriftligt svar til A4 Arbejdsmiljø.

Det forventes, at den kommende Arbejdsmiljø og Helbred-undersøgelse, der skal foretages i år, vil omfatte flere uddybende spørgsmål om seksuel chikane.

Forbehold for rapport

I et debatindlæg i dagbladet Information fortæller NFA-forskerne Thomas Clausen, Ida Madsen og Henriette Bjørn Nielsen da også, at et nyt spørgeskema er på trapperne.

”Undersøgelser tyder på, at den type spørgsmål, som blandt andet anvendes i vores undersøgelse, kan give et konservativt estimat på udbredelsen og omfanget af seksuel chikane”, skriver forskerne og uddyber:

”Derfor er vi i samarbejde med blandt andet Statens Institut for Folkesundhed i gang med at udvikle et nyt og mere fintmasket spørgeskema om seksuel chikane, som vil kunne give et fingerpeg om udbredelsen af forskellige former for adfærd, der kan karakteriseres som seksuelt chikanerende.”

LÆS OGSÅ: NFA-forsker åbner for ændring af stor temperaturmåling af arbejdsmiljøet

Peter Hummelgaard er dog ikke villig til at kaste VIVE-rapporten på møddingen. Men der skal selvfølgelig tages forbehold for resultaterne, mener han.

- Undersøgelsen bidrager med en aktuel indikation af, hvor udbredt seksuel chikane er. Det noterer jeg mig, men jeg noterer mig også de forbehold, der skal tages, eksempelvis risiko for underrapportering i forhold til seksuel chikane og det faktum, at data er indsamlet i en tid, hvor flere har arbejdet hjemmefra.

- Undersøgelsens resultater ændrer ikke på, at jeg mener, at vi skal seksuel chikane til livs og eksempelvis have ændret på den kultur, der er ude på de enkelte arbejdspladser, lyder det fra ministeren.

Kvinfo undrer sig ligeledes over, at man i VIVE-rapporten ikke har spurgt ind til kønnet på hverken ofrene eller krænkerne. Organisationen er dog tilfreds med, at NFA i de kommende undersøgelser vil inddrage flere spørgsmål om seksuel chikane.

- Hvis spørgsmålene bliver foldet ud, så de bliver mere konkrete, bliver vi glade. I så fald vil man få nogle helt andre tal, og det er afgørende for, at arbejdet imod seksuel chikane spejler sig i virkeligheden på arbejdspladserne, siger Henriette Laursen.