20200402-191508-L-1920x1279we
Det er primært kvinder, der laver mad og gør rent i de danske hjem. Det går ud over karrieremulighederne (arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Kvinder knokler stadig langt mere med rengøring og børn end mænd

29. apr 2021, 06:00
Kvinder tager sig af langt de fleste huslige pligter. Det skader deres karrieremuligheder, lyder det fra Lederne, der mener øremærket barsel vil hjælpe. Det samme gør Kvinfo, mens Cepos i stedet peger på, at det er skattetrykket den er gal med.

Rengøring, tøjvask, madlavning og indkøb er primært kvindernes opgave. Aflevering og afhentning af børn og pasning af syge børn er primært kvindernes opgave. Sågar hjemmeskolen af børnene under coronakrisen har primært været kvindernes opgave. 

Du har sikkert hørt det før, men nu slår en ny undersøgelse fast, at det stadig er sådan.

LÆS OGSÅ: Rapport skulle afdække krænkelser på arbejdsmarkedet: Nu vil Kvinfo have den kasseret

Analyseinstituttet YouGov har lavet undersøgelsen blandt 1.500 fuldtidsarbejdende danskere for den faglige organisation Lederne. 

Undersøgelsen viser eksempelvis, at når det gælder rengøring, svarer 10 procent af mændene, at det er dem, der står for det, mens 41 procent af kvinderne svarer, at det er dem, der gør rent. Når det gælder tøjvask, svarer 17 procent af mændene, at de smider vasketøjet i maskinen, mens 65 af kvinderne svarer, at det er dem, der sørger for, at familien har rent tøj at tage på. Du kan se flere eksempler i boksen længere nede i artiklen.

Nanna Simone Jensen, der er politisk konsulent og ekspert for ligestillingsområdet hos Lederne, er ikke overrasket over resultatet, snarere bekymret: 

Vi ser, at flere kvinder arbejder på deltid end mænd. Samtidig kan vi konstatere, at lysten til at blive leder daler omkring 30 års alderen for kvinder
Nanna Simone Jensen, politisk konsulent og ligestillingsekspert hos Lederne

-  Selvom man tænker, ‘det kan ikke passe, det er jo længe siden, at kvinderne kom ind på arbejdsmarkedet’, så er der desværre rigtig mange undersøgelser, der er kommet frem til samme resultat. En af konsekvenserne er, at det går ud over kvinders karriereudvikling. Det ses blandt andet ved det løngab, vi har mellem kønnene, og at der er langt færre kvinder, der er ledere end mænd. Og det er på trods af, at undersøgelser viser, at unge kvinder og mænd har den samme lyst til at blive ledere, siger hun. 

Artiklen fortsætter efter boksen

Ifølge Nanna Simone Jensen daler leder-ambitionerne dog med alderen.

- Vi ser, at flere kvinder arbejder på deltid end mænd. Samtidig kan vi konstatere, at lysten til at blive leder daler omkring 30 års alderen for kvinder. Det tegner et klart billede af, at kvinders karriereudvikling bliver udfordret af praktik, forklarer Nanna Simone Jensen. 

Blandt Ledernes medlemmer er der eksempelvis kun en tredjedel, der er kvinder. 

Mænd tager ikke forældreorlov

Hos Kvinfo, der er videnscenter for køn og ligestilling, mener direktør, Henriette Laursen, at den skæve arbejdsfordeling, når det gælder hjem og børn, kan tilskrives en kultur, der allerede starter tidligt i livet. 

- Vi har nogle kønnede forventninger til hinanden: Vi siger eksempelvis til pigerne ’nej hvor ser du fin ud’. Mens vi siger til drengene, at de er seje, altså ord, der knytter sig til handling. Der findes også institutioner, hvor drengene ikke må gå Lucia, og hvor det er pigerne, der bager med pædagogen. Vi danner altså tidligt nogle stereotype forventninger, der har stor betydning for, hvordan vi indretter os senere i livet. 

Nanna Simone Jensen mener også, at undersøgelsens resultat både skal forklares kulturelt og strukturelt.   

- Vi har en kultur, hvor det stadig er kvinderne, der har med omsorg og børn at gøre. Denne kultur bliver et strukturelt problem, når det stadig er kvinderne, der tager 90 procent af barslen. Det er ærgerligt, for når mænd tager mere barsel, betyder det blandt andet, at de også i en længere periode står for de huslige opgaver samt, at de får et tættere bånd til det lille barn. Derfor foreslår vi, at man øremærker en meget større del af barslen til mændene. I lande som Island og Sverige, hvor man har gjort det, er der langt flere kvindelige ledere end i Danmark. 

Når kvinderne tager hele forældreorloven, så bliver de naturligt familie-koordinatoren også efter orloven. Det er dem, der køber flyverdragten, tager børnenes sygedage og sørger for, at hjemmet er rent osv.  
Henriette Larsen, direktør i Kvinfo

En undersøgelse, som Lederne lavede sidste år, viser, at hver tredje far ikke tager den barsel, som han har lyst til. 

Kvinfo er også fortaler for øremærket orlov til faderen.

- Nogle synes, det er forbundet med tvang. Vi mener, det er et nødvendigt politisk redskab, der skal bruges til at ændre ved en kultur, der er meget svær at ændre. 

- I dag kan parterne vælge at dele forældreorloven, men mændene tager kun 10 procent af den. Det skyldes både, at kvinderne ikke vil af med orloven, blandt andet fordi der er nogle meget stærke forventninger til moderskabet, men det skyldes også, at der ikke er forventninger på arbejdsmarkedet om, at mændene tager barslen. Så hvor frit er valget lige, spørger direktøren for Kvinfo og fortsætter med at fortælle, at det kan have store betydning for familielivet, når mændene ikke tager del i orloven:

- Når kvinderne tager hele forældreorloven, så bliver de naturligt familie-koordinatoren også efter orloven. Det er dem, der køber flyverdragten, tager børnenes sygedage og sørger for, at hjemmet er rent osv.  

Et EU-direktiv om, at mindst to måneder af orloven skal øremærkes til faren, skal implementeres i Danmark senest i 2022, men indtil da, mener hun, at også arbejdsgiverne har et ansvar. 
 
- De kan indrette arbejdspladsen, så man ikke forudsætter, at det er kvinden, der tager barslen og er væk fra arbejdsmarkedet i et vist antal år. Som kvinde bliver man ikke betragtet som den samme gode arbejdskraft, hvis man er den, der tager alle sygedage og omsorgsdage og hele barslen. Og det er klart, at det har nogle store karrieremæssige konsekvenser. 

Mere hjælp i hjemmet

Hos den borgerlige-liberale tænketank Cepos mener man ikke, det er en god idé at øremærke en del af orloven til faderen. 

- Jeg synes generelt, man skal have lov til at indrette sit liv, som man selv ønsker det. Familien ved selv, hvad der er bedst for dem, og derfor skal det ikke fra politisk side bestemmes, hvem der tager barslen, siger Karsten Bo Larsen, der er forskningschef hos Cepos.

Han mener, det er helt andre parametre, der skal skrues på, hvis arbejdsfordelingen i hjemmet skal ændres. 

Hvis marginalskatten på lønindkomst var lavere, ville det være mere attraktivt for familierne, at forældrene i højere grad fokuserede på deres job og betalte sig fra at gøre rent og lege håndværker i deres fritid
Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS

- Det er for dyrt at få kvalificeret arbejdskraft til at tage sig af de huslige pligter. Hvis marginalskatten på lønindkomst var lavere, ville det være mere attraktivt for familierne, at forældrene i højere grad fokuserede på deres job og betalte sig fra at gøre rent og lege håndværker i deres fritid, siger han.

Også hos Lederne mener man, at det kan være en del af løsningen at betale sig til mere hjælp i husstanden. 

- Vi ønsker, at familien skal have bedre mulighed for at få løst de praktiske opgaver, der er knyttet til hjemmet. Det kan enten ske ved at servicefradraget i boligjobordningen bliver forhøjet, således at det bliver billigere, hvis man betaler sig for serviceydelser i hjemmet.

LÆS OGSÅ: Forslag om seksuel chikane afvist: Frygter trepart ender i en gang leverpostej

- Men vi ønsker også, at det skal være en reel mulighed for en arbejdsgiver at tilbyde den ansatte rengøringshjælp i hjemmet via en bruttolønsordning på linje med muligheden for en firmabil, forklarer Nanna Simone Jensen.