21 ansatte, tillidsvalgte og frivilligt aktive i fagbevægelsen fortæller, hvordan de har oplevet krænkelser. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

21 kvinder fortæller om sexisme i fagbevægelsen: 'Ham jeg deler madras med er ved at tage bukserne af mig'

28. okt 2020, 10:20
I forbindelse med en underskriftindsamling om sexisme i fagbevægelsen, er der også blevet indsamlet 21 vidnesbyrd. Kvinderne, der er ansat i en fagforening, tillidsvalgte eller frivilligt aktive, fortæller om alt fra at blive vurderet på deres udseende til direkte overgreb.

Vidnesbyrd 1: Jeg oplevede på en international kongres, at et mandligt medlem af en anden fagforening hev fat i mine trusser bagpå, da vi skulle have taget et fællesbillede.

Vidnesbyrd 2: Dagen før et årsmøde, skulle hovedbestyrelsen mødes, og gennemgå det sidste formalia. Efterfølgende drak vi øl, og hyggede os. Da vi skulle i seng, blev det opdaget at flere havde glemt luftmadrasser med mere. Derfor var vi flere, der tilbød at dele vores madras. Om natten mærker jeg, at ham jeg deler madras med er ved at tage bukserne af mig og prøver at trænge sig ind. Jeg får ham slået i maven og smutter.

LÆS OGSÅ: Fagligt aktive i opråb: Sexisme findes også i fagbevægelsen

Dagen efter taler jeg med flere om episoden, ingen reagerede, han reagerede ikke, hans påskud var: ‘jeg var fuld, jeg kan ikke huske det’. Så jeg tænkte, det var min egen skyld, og det sker, når man drikker sig fra sans og samling, og idet at jeg tilbød ham at dele en madras. Flere år efter vidste jeg godt, at situationen skulle have været håndteret helt anerledes, og hvor uacceptabelt det hele var/er.

Jeg håber, kulturen er blevet vendt siden da.

Et ledende medlem på over 70 kyssede mig flere gange på kinderne og kaldte mig lille skat foran både aktive og andre ansatte
Vidnesbyrd  4

Vidnesbyrd 3: Jeg blev opfordret af en næstformand til at give (beskrivelse af en person uden for arbejdspladsen i en lederstilling) et blowjob for at få ham til at lytte. 

VIdnesbyrd 4: Jeg stoppede med at være aktiv og søge tillidsvalg i min fagforening, fordi det er en indspist herreklub. De stemte på hinanden, bakkede hinanden op og holdt andre ude. Jeg var til en 'godkendelsessamtale' med formanden, så jeg fik 'lov' at stille op. Jeg blev selvfølgelig ikke valgt, fordi mændene, der var flest af, stemte på hinanden, talte for og med hinanden. Og så gik de bagefter og sagde til sig selv, hinanden og os, at vi kvinder jo havde haft chancen, men tydeligvis ikke kunne opnå valg. 

Vidnesbyrd 5: Jeg blev ansat i en mellemstor fagforening som konsulent, det var første job efter min kandidat. Som en del af mit arbejde, skulle jeg understøtte den største lokalafdelings bestyrelse. Et ledende medlem på over 70 kyssede mig flere gange på kinderne og kaldte mig lille skat foran både aktive og andre ansatte. Derudover afbrød han mine oplæg og sagde en gang foran en kollega, at jeg 'ikke forstod ting'.

Vidnesbyrd 6: Som helt ung ny faglig aktiv, holdt jeg tale på en stor tværfaglig konference. Da jeg kom ned fra scenen, lettet over at det var gået godt, blev jeg mødt af den ansvarlige chefkonsulent (som var ældre end min far) med beskeden om, at det gik så godt at han fik lyst til at knalde mig. Jeg blev helt paf, flere af hans kolleger overhørte kommentaren, men ingen sagde noget.

Efter et møde hvor jeg undervejs præsentere et større projekt, fik jeg at vide af en ældre kollega 'at det var overraskende dejligt, at en så pivfræk pige også var nogenlunde fornuftig og intelligent at høre på'. Da jeg, med væmmelse, spurgte 'hvad?', reagerede han surt og sagde ’rolig rolig, slap nu af – det var bare for sjov…'

Før jeg startede på min nuværende arbejdsplads, var der nogen, der kårede sekretariatets bedste bryster til julefrokosten
Vidnesbyrd  8

Vidnesbyrd 7: Et mandligt medlem fra Hovedbestyrelsen skulle man helst undgå at kramme som hilsen, da han aldrig rigtig kunne finde ud af, hvor ryggen stopper. Jeg oplevede det i starten, som noget han gjorde ubevist. Dog gjorde han det sjovt nok aldrig, når hans kone var til stede.

Vidnesbyrd 8: Jeg har oplevet, at en mandlig medarbejder til en afskedsreception pralede af at have haft en konkurrence med en anden mandlig medarbejder om, hvem der først tog vores kvindelige ligestillingskonsulent på røven. Og fortalte, hvem der vandt.

Jeg har oplevet, at det blev insinueret, at jeg skulle passe på, at en mandlig chef fra en anden afdeling ikke roste mig for meget, fordi alle så ville tro, at jeg havde noget kørende med ham (det havde jeg ikke).

Jeg har oplevet, at en kvindelig kollega, der fik et højt kvalifikationstillæg, blev bagtalt: Det blev sagt, at hun knaldede direktøren (det gjorde hun ikke).

En mandlig kollega havde Playboy- og Ugens Rapport-plakater hængende på sit kontor.

Før jeg startede på min nuværende arbejdsplads, var der nogen, der kårede sekretariatets bedste bryster til julefrokosten.

Unge kvindelige jurister bliver kommenteret på deres udseende som standard. Især hvis de er blonde.

Jeg lytter slet ikke til, hvad du siger, jeg ser kun på dine patter
Vidnesbyrd 10

Vidnesbyrd 9: Jeg har oplevet sexisme i forbindelse med mit nuværende virke som tillidsrepræsentant, men også tidligere i forbindelse med tidligere ansættelser i fagbevægelsen.

Vidnesbyrd 10: Jeg har selv oplevet flere krænkelser i min tid som ansat i fagbevægelsen. Den voldsomste krænkelse skete på et socialt arrangement for 10 år siden. Jeg stod sent og diskuterede politik med en af mine mandlige kollegaer. En anden mandlig kollega, som jeg ikke kendte, brød ind i samtalen.

'Jeg lytter slet ikke til, hvad du siger, jeg ser kun på dine patter', sagde han.

Jeg spurgte ind og prøvede at få en forklaring, hvorefter jeg blev mødt med 'hør nu, jeg lytter slet ikke hvad du siger, jeg ser kun på dine patter'.

Jeg blev vred og sagde voldsomt fra, hvorefter den første mandlige kollega prøver at 'redde' situation ved at sige 'slap helt af, han er bare rigtig fuld, og det er sådan, han forsøger at score'. Og det lykkedes for ham tre ud af fire gange.

Jeg konfronterede kollegaen flere år efter, og fortalte hvilken følelse det havde efterladt i mig. Så lille, så meningsløs. Han undskyldte mange gange, hvilke jeg er taknemmelig for i dag. Men den situation burde han ikke have sat mig i.

Vidnesbyrd 11: Jeg har selvfølgelig også oplevet diverse episoder, mænd, der kunne være min far (eller bedstefar), som har insisteret på at have en chance for at få lov til at sove på mit hotelværelse. Men jeg tror faktisk de oplevelser, der primært har gjort, at jeg ikke længere orkede fagpolitik, var det evige fokus på mit køn.

Mit fagblad, der stort set ikke nævnte mig uden at frame mig som kronprinsesse - det kan lyde positivt, men det fik alle mænd i hele organisationen til at se mig som en konkurrent, der skulle ned med nakken.

Min daværende formands kommentar til mig, da jeg kom ned fra scenen, var 'din røv ser skidegodt ud i de jeans'
Vidnesbyrd 13

Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har fået at vide, at jeg kun var valgt, fordi jeg er kvinde (endda ung kvinde) - og først senere har det slået mig, at svaret på det selvfølgelig er, at gøre mændene opmærksom på, at de til gengæld er valgt, fordi de er mænd. Jeg følte det i høj grad som en skam, i stedet for at se det som et bevis på min berettigelse.

Et af de mest direkte angreb kom fra formanden for en stor valggruppe til deres valgmøde på delegeretmøde, hvor vedkommende sagde til gruppen, at 'vi skal jo ikke vælge denne kandidat, blot fordi hun har et kortere urinrør end de øvrige kandidater' - flere der deltog i mødet (jeg gjorde ikke selv, da jeg ikke var medlem af gruppen) kom bagefter og spurgte, hvad pokker jeg mon havde gjort denne kandidat, siden han var så perfid (det eneste svar ville have været 'jeg er kvinde').

Vidnesbyrd 12: Da jeg gik til min nærmeste leder og fortalte, at jeg ville skrive under på dette brev – og hvorfor – mødte hun mig ikke med opbakning, men med en opfordring til, at jeg skulle genoverveje min underskrift, da det kunne have ansættelsesmæssige konsekvenser for mig at skrive under. Jeg er ung, nyansat og i en løs ansættelse. Min leder har høj anciennitet og høj status. I stedet for at bruge sin magt til at bakke mig op, brugte hun den til at gøre mig endnu mere udsat, end jeg i forvejen er.

Vidnesbyrd 13: Som helt ny fagligt aktiv havde jeg åbnet et stort fagligt arrangement med et live-interview foran tusindvis af kolleger fra min branche. Min daværende formands kommentar til mig, da jeg kom ned fra scenen, var 'din røv ser skidegodt ud i de jeans.'

En mandlig kollega i vores nyvalgte hovedbestyrelse havde i smug taget billeder af mig og et andet ungt, kvindeligt hovedbestyrelsesmedlem på en måde, hvor det så ud som om, vi havde en nøgen røv eller dinglende pik i hovedet, og brugte dem efterfølgende som underholdning til et aftenarrangement for hele hovedbestyrelsen og ansatte i forbundet. Selvom vi tydeligvis ikke synes, at det var sjovt, grinede mange rundt om bordet med, og flere begyndte at øve sig i selv at tage lignende billeder. Den daværende næstformand blev efterfølgende gjort opmærksom på, at flere havde oplevet indslaget som grænseoverskridende, men det blev aldrig taget op.

Vidnesbyrd 14: At stå bukket over opvaskemaskinen, da en mandlig kollega kommer bagfra, giver en lyd fra sig og så siger: Så står du lige klar dér.

At være til kongres, hvor en ung, buttet kvinde er på talerstolen og fortælle meget rørende om sine oplevelser med seksuel chikane, hvortil en anden (mandlig) kongresdelegeret udbryder højt: 'hende der har da ikke været udsat for sexchikane, den må hun længere ud på landet med'.

At blive talt ned til i forhandlinger, alene på grund af mit køn.

Vi talte om aftenen om fagbevægelsens fremtid over en øl. Det tog han som en opfordring til, at vi skulle i bad sammen og have sex på hans hotelværelse
Vidnesbyrd 15

At blive lønnet betragteligt mindre end en mandlig kollega, der højst var på niveau med mig.

At dygtige kvinder for ofte bliver set ned på og/eller ikke taget i betragtning, fordi de er 'kommet til' at have fokus på fællesskab, fremfor individuel fremturen.

At være tydelig i min adfærd og derefter blive anklaget for at være ukvindelig.

Vidnesbyrd 15: På min første kongres roste jeg en ældre mand fra min afdeling for sit indlæg på talerstolen. Vi talte om aftenen om fagbevægelsens fremtid over en øl. Det tog han som en opfordring til, at vi skulle i bad sammen og have sex på hans hotelværelse. Han skrev og ringede til mig hele aftenen. Jeg måtte minde ham om, at han har både kone og børn derhjemme. Min veninde måtte skærme mig fra ham resten af kongressen, fordi han fulgte efter mig.

Vidnesbyrd 16: Jeg havde netop fået en ledende position i en ungdomsafdeling i fagbevægelsen, da en kvindelig aktiv betroede til mig, at en mandlig aktiv havde presset hende op i en krog i et tomt lokale, taget voldeligt fat i hende, kysset hende mod hendes vilje og taget på hende, før hun vristede sig fri og løb. En anden kvindelig aktiv kontaktede mig nogle dage senere med en lignende historie om samme mand. Jeg tog kontakt til én i ledelsen i vores moderorganisation med sagen, men vedkommende sagde, at medmindre det skulle rejses som en egentlig voldtægtssag, var der ingen sanktionsmuligheder, da vi alle var frivillige. Den eneste mulighed var at sætte de 'to parter sammen og få snakket ud om det, der måske kunne være en misforståelse'. I frustration over de manglende procedurer til at håndtere den slags sager, gjorde jeg det mest grænseoverskridende, jeg nogensinde har gjort professionelt: Jeg bad den pågældende mandlige aktive om ikke at genopstille på baggrund af sagen. Jeg kunne ikke se andre muligheder, når det samtidig var magtpåliggende for mig at reagere på så voldsomme sager.

På Folkemødet er jeg og flere af mine kolleger (unge mænd) blevet befamlet af en kvindelig leder i fagbevægelsen
Vidnesbyrd 18

Da jeg blev valgt til bestyrelsen i vores fagforening, fik jeg mange gange at vide, af både bestyrelseskolleger og ældre medarbejdere, at det var godt, jeg blev valgt ind, nu hvor 'alle I unge kvinder stopper, når I får børn'. Fra dag ét oplevede jeg, at jeg havde en udløbsdato stemplet i panden hver gang, jeg gik til møder. Jeg har ofte tænkt på, hvor dårligt et forhandlingsudgangspunkt jeg har, når opfattelsen af mit fagpolitiske virke er, at jeg er ude af døren lige om lidt.

Efter jeg blev valgt til bestyrelsen i vores forening, har mandlige tillidsvalgte sagt til mig (og sagt bag min ryg til medlemmer og faglige kolleger) at jeg kun bliver valgt på grund af mit udseende. I en direkte besked forklarede en ældre mandlig tillidsvalgt sig engang med, at betragtningen om mit udseende kun var beregnet til lukkede møder uden min tilstedeværelse - og at jeg i øvrigt måtte kunne tåle at få at vide, at medlemmerne kun stemte på mig, fordi jeg ser ud, som jeg gør.

Til et af mine første bestyrelsesmøder forvekslede dirigenten, at jeg indtegnede mig på talerlisten med, 'at jeg bare sad og tørrede neglelak'. Jeg er efterfølgende mere eller mindre stoppet med at gå med neglelak.

Vidnesbyrd 17: Engang til et repræsentantskab, ved aftenhyggen, påpegede en meget fuld tillidsvalgt mine bryster, det var pinligt og forlegent. Jeg forlod barområdet. Jeg tog fat i ham dagen efter, da han var ædru og sagde, hvor ubehagelig en situation jeg blev sat i, og han undskyldte. Jeg håber aldrig, at han gør det mere.

Vidnesbyrd 18: På Folkemødet er jeg og flere af mine kolleger (unge mænd) blevet befamlet af en kvindelig leder i fagbevægelsen. Det stoppede, da hun fandt ud af, at jeg ikke er til kvinder. Ved festlige lejligheder, blev hun sidenhen holdt øje med af kollegaer og ansatte.

Ved en personalefest tog en leder fat i mig på dansegulvet. Hun greb mig i skridtet og på røven. Jeg undgik dansegulvet resten af aftenen, når hun var på.

Ved flere festlige lejligheder har jeg oplevet en kvindelig leder i fagbevægelsen tage på mig. Det sker, når der er alkohol på bordet.

Mens jeg stod foroverbøjet, mærkede jeg pludselig et klask i røven
Vidnesbyrd 20

Vidnesbyrd 19: Som både faglig aktiv og siden studenteransat i et fagforbund har jeg oplevet ledere, andre aktive (unge såvel som gamle) og ansatte udtrykke, at kvinderne enten fyldte for meget, brokkede sig for meget, var for tyndhudede, ikke kunne klare mosten, eller i flere forskellige kulørte nuancer kun var der på grund af deres udseende, hvem de havde haft sex med og så videre. En af mine chefer blev også fyret på grund af chikane og upassende opførsel.

Det er simpelthen ikke i orden - og jeg kan kun lægge mig fladt ned og konstatere, at jeg ikke dengang reagerede kraftigt nok på det og sagde fra i tide. Det er jeg og mange andre heldigvis blevet klogere på siden.

Vidnesbyrd 20: Jeg var lige kommet op ad trappen ned til toilettet, og bøjede mig ned for at tage min bagage op. Kurset var slut, frokosten var overstået, og alle 25 deltagere stod rundt omkring i lokalet og var på vej. Mens jeg stod foroverbøjet, mærkede jeg pludselig et klask i røven.

Jeg rettede mig op og drejede mig samtidig rystet og rasende rundt for at se, hvem der tillod sig det. Min venstre albue smadrede ind i hans ansigt. Min hånd for op til munden, da blodet sprang ud af hans næse. Det var underviseren. 'Hva' fanden bilder du dig ind?', røg det ud af mig, mens deltagerne stimlede sammen om os.

Eller nej, det er sådan, jeg siden da har ønsket, at jeg reagerede. Da jeg mærkede hånden på min røv, stivnede jeg. 'Nej', tænkte jeg, 'det sker ikke', og rettede mig op, mens jeg drejede mig for at se, hvem det var. I rask trav på vej væk fra mig var underviseren. Jeg var vred og flov. Lynkørte al tiden på kurset i mit hovedet og vidste, at der havde været minusflirt fra mig til underviseren. Kiggede rundt i lokalet og vidste ikke lige, hvem der havde set hvad. Jeg havde lyst til at råbe til ham og spørge, hvad han bildte sig ind. Men jeg mærkede, hvordan jeg ville ødelægge hele stemningen fra kurset for alle, hvis jeg råbte op. Og jeg frygtede, at de andre deltagere ville synes, jeg var sippet. Så jeg sagde ingenting.

Han kyssede mig, prøvede at få hænderne ned i mine bukser, gramsede på mine bryster under min bluse, knappede sin egen skjorte op
Vidnesbyrd  20

Jeg havde kørt med en anden kursist til kurset og hørte pludselig, at underviseren også skulle med den bil tilbage. Det kunne jeg bare ikke. Jeg kunne ikke sidde i den bil sammen med ham i timevis uden at sige noget. At konfrontere ham med, hvad han havde gjort. Det ville blive en rigtig træls tur. Og jeg blev bange. Jeg kunne ikke være fanget i den bil de næste to og en halv time og høre ham benægte eller bortforklare eller forsøge sig med mere.

Jeg for panikslagen rundt for at finde andre, der skulle samme vej, og det lykkedes. Jeg kørte rystet og vred og skamfuld hjem med en anden. Siden da har jeg genoplevet situationen mange gange og oplevet vreden, skammen og magtesløsheden igen. Og skammen over ikke at have sagt fra.

Til en sommerfest for nogle år siden var jeg meget tæt på at blive voldtaget af en anden festdeltager på unisex-toilettet tværs over gården. Jeg havde talt med ham tidligere. Da jeg havde vasket hænder, generede han mig ind i en toiletbås og låste døren. Han kyssede mig, prøvede at få hænderne ned i mine bukser, gramsede på mine bryster under min bluse, knappede sin egen skjorte op. Han var i gang med at åbne sit bælte, da jeg kunne bryde med min angst og paralysering. Sige, at det ikke skulle være sådan første gang (forsøg på at formilde ham), vende mig og rystende træde ud af båsen.

Han ville derefter have mig til at følges ad til metroen, men jeg kunne med musikken lige bag mig som en slags beskyttelse sige, at jeg ville blive lidt endnu. 

LÆS OGSÅ: Fagligt aktive i opråb: Sexisme findes også i fagbevægelsen

Vidnesbyrd 21: Jeg har (heldigvis) aldrig oplevet sexisme på egen krop, men med et langt liv både som frivillig og ansat i fagbevægelsen har jeg hørt om historier, kendt folk, der har været udsat for sexisme og også været i sociale sammenhænge, hvor jeg har oplevet en udbredt sexistisk kultur.