Kvinder er til tal mænd vil bygge broer

2. feb 2010
Kvinders ønskejob er økonom, mens mænd vil være ingeniør, viser stor undersøgelse fra Sverige.

Det er ikke børsmægler og andre højtbetalte job, vi drømmer om. Derimod gælder det om at finde et job, hvor man har frihed og gør en forskel for samfundet og andre borgere.

Det viser en stor undersøgelse fra Sverige, hvor 6.400 personer har oplyst, hvad deres ønskejob er.

"Trenden er, at vi ønsker frihed i jobbet frem for alt og mulighed for at udvikle os selv, siger HR-direktør Anki Ljung fra Manpower, der står bag undersøgelsen, på firmaets hjemmeside.

Drømmejob – top ti

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
  1. Ingeniør
  2. Entreprenør
  3. Forfatter
  4. Personalechef
  5. Økonom
  6. Musiker
  7. Managementkonsulent
  8. Pilot
  9. Eventyrer
  10. Fotograf

Fru økonom

Fleste kvinder drømmer, måske noget overraskende, om at jonglere med tal og have et visitkort med titlen "økonom", mens mænd helst vil spænde sikkerhedshjelmen og bygge broer og andet som ingeniør.

Undersøgelsen viser desuden, at kun hver tiende svensker, der har et arbejde, er havnet i sit ønskejob - og at kun hver tredje tror på, at det en dag skal lykkes at få det.

Det vigtigste er

Top fem over det, der er vigtigst i jobbet

  1. Spændende og personlig udvikling
  2. Personlig frihed
  3. Hjælpe andre
  4. Forandre og forbedre samfundet
  5. Høj løn

Læs hele rapporten fra Manpower i Sverige