På en adresse i Skovgade i Vejle er en 41-årig kvinde søndag blevet fundet død. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kvinde fundet død: Politiet efterforsker sagen

14. jun, 17:40
En 41-årig kvinde er blevet fundet død under forhold, der kræver nærmere efterforskning. Politiet lige nu på sagen.

På en adresse i Skovgade i Vejle er en 41-årig kvinde søndag blevet fundet død. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på deres Twitter. Her skriver politiet også, at kvinden er fundet død under omstændigheder, der kræver, at forholdet undersøges nærmere.

Ifølge politiet er kvindens nærmeste blevet underrettet om den ulykkelige omstændighed

Til Ekstra Bladet siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Jensen, at politiet blev underrettet klokken 14.06 søndag, da kvinden ikke havde givet lyd fra sig i længere tid.

Da politiet kom frem til adressen, var kvinden desværre død. Årsagen er endnu ukendt, og politiet vil ikke kommentere yderligere på det på nuværende tidspunkt.

Opdateres..