Kvinde anholdt for bankrøveri

25. jul 2008
En kvinde blev i eftermiddag anholdt efter et bankrøveri mod Danske Banks filial på Nørrebrogade i København

Et minut før lukketid blev Danske Banks filial på Nørrebrogade i København udsat for røveri. Det skriver tv2.dk.

Med en trøje viklet om hånden truede en kvinde personalet  til at udlevere 45.000 kroner.

Efter udleveringen af pengene stak kvinden af, men et vidne satte efter hende. Kort efter blev hun anholdt i Heimdalsgade.

Politiet undersøger nu, om det var samme kvinde, som begik et røveri i onsdags mod et postkontor på Jagtvej, som går på tværs af Nørrebrogade.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Kvinden er sandsynligvis stofmisbruger. På grund af hendes dårlige tilstand blev hun kørt på hospitalet i stedet for på politistationen. 

faktaboks