Kurt Thorsen sigtet for skattesvig

30. okt 2008
Bagmandspolitiet slog i går til i en koordineret aktion mod fire adresser med tilknytning til finansmanden Kurt Thorsen.

Ifølge Jyllands-Posten blev den tidligere storentreprenør kortvarigt anholdt i forbindelse med aktionen og sigtes nu for groft skattesvig.

Sigtelserne handler om et projekt, som Kurt Thorsen udviklede, mens han afsonede en dom på seks års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk.

"Jeg kan bekræfte, at vi har ransaget fire adresser. I den forbindelse har vi rejst en sigtelse for skattesvig af særlig grov karakter mod Kurt Thorsen," siger statsadvokat Jens Madsen, der er chef for bagmandspolitiet, til avisen.

Ifølge sigtelserne skal Thorsen have modtaget mindst fire millioner kroner i konsulenthonorar fra selskabet K/S Njalsgade, men efterfølgende undladt at betale skat.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Det er en storm i et glas vand. Sagen falder til jorden," siger Kurt Thorsen, der ikke har yderligere kommentarer.

-Newspaq

faktaboks