Migration fra blandt andre afrikanske lande har i de seneste år været EU’s og Danmarks hovedpine nummer ét, og som ny udenrigsminister har Jeppe Kofoed udtalt, at ”man skal fjerne de bagvedliggende årsager til, at de (afrikanere og folk fra Mellemøsten) migrerer” fremfor at tro, at man kan barrikadere sig ud af problemerne.

LÆS OGSÅ: Morten til Mikkel de Linde: Du går efter manden på gulvet

Der bruges rigtig mange penge på at hjælpe lande i Afrika og Mellemøsten med at oprette flygtningelejre for ad den vej at dæmme op for presset, men det er en farlig kurs, al den stund at store transitlande som Tyrkiet og Libyen ikke nødvendigvis er parate til at fortsætte samarbejdet. Man må derfor håbe, at der snart tages fat ved nældens rod, som er at skabe bedre levevilkår for de brede masser i de lande, de kommer fra.

Vi skal forebygge – ikke behandle

Alle er enige om, at det bedste ville være, hvis millioner af mennesker ikke følte et behov for at flygte eller blot forlade deres hjemlande for at søge nye muligheder, der hvor ”græsset er grønnest”.

Der er et kæmpe potentiale for forbrug, men kun kineserne har øje for at dække det lokale behov med meget billige varer ofte af dårlig kvalitet.
Jens Kvorning, internationaliseringschef i SMVdanmark

Alligevel er det meget beskedent, hvad der er gjort, såvel fra EU’s som dansk side for at finde effektive metoder til at gøre det attraktivt at blive i og udvikle deres egne samfund, ikke mindst for de unge generationer i Afrika, som er de hurtigt voksende i verden.

Det handler ikke kun om sundhed og uddannelse, men også om det gode dagligliv med stigende forbrugsmuligheder af varer og services.

Vi skal satse på de små virksomheder

Danidas bistand til erhvervsudvikling er faldet markant i de sidste 10 år, og den er helt forsvundet, når det gælder de små og mellemstore virksomheder og den uformelle økonomi, som ellers er den, der beskæftiger omkring 95 procent af arbejdskraften.

Det til trods for, at øget aktivitet og formalisering af den uformelle økonomi ikke bare gavner indkomstskabelsen, men nok så meget er den helt afgørende faktor for, at de fattige kan få opfyldt deres behov på en måde, som giver dem håb om bedre fremtid.

LÆS OGSÅ: Mennesker med handicap bliver set ned på som undermennesker!

Hvis ikke det håb kan vokse sig stærkt på kort sigt, vil migrationen kun blive større.

Men hvorfor er det så vigtigt, at satse på de helt små virksomheder i Afrika? Det er det fordi, penge er gode at have, især når man er meget fattig, men de er ikke meget værd, hvis der ikke er noget at bruge dem til, og det er situationen for hovedparten af Afrikas befolkninger.

Der er et kæmpe potentiale for forbrug, men kun kineserne har øje for at dække det lokale behov med meget billige varer ofte af dårlig kvalitet. Og hvem kan konkurrere med kineserne?

Fattige vil også have kvalitetsvarer

Men det er en misforståelse, at fattige mennesker i længden vil lade sig nøje med dårlige varer, som ikke er målrettet til deres behov, hvad enten det handler om ordentlig mad, tøj, medicin, lægehjælp, flotte frisurer, forlystelser eller andre basale fornødenheder.

Hvis unge afrikanere skal se en fordel ved at tage et arbejde, tjene nogle penge og droppe drømmen om Europa, så skal de behandles som ægte forbrugere. De skal have dækket deres behov ordentligt, så der er et incitament til at gøre en indsats.

Hvis ikke det håb kan vokse sig stærkt på kort sigt, vil migrationen kun blive større.
Jens Kvorning, internationaliseringschef i SMVdanmark

Den strategi har især østasiatiske lande, som f.eks. Vietnam, der var verdens næst fattigste land så sent som i 1989, fulgt med så stor succes, at de i dag, kun 30 år efter, er nr. 117 og det ender ikke her.

Fokuser på udvikling af den uformelle økonomi

Derfor kan det undre, at bistandsverdenen bliver ved med at fokusere ensidigt på at udvikle den bedst udviklede del af erhvervslivet, hvor beskæftigelseseffekten typisk er lav og dens dækning af lavindkomstgruppernes basale behov er meget begrænset.

Man må derfor håbe, at det nye folketing, vil se behovet for at øge den danske bistand til erhvervsudvikling i de uformelle økonomier, især i Afrika, men også det sydlige Asien. I parentes bemærket skal nævnes, at det kun er 2-3 procent af den danske udviklingsbistand, der bruges på erhvervsudvikling.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].