Kuet af krisen: Rekordfå strejkedage i 2013

27. sep 2013, 04:00
Antallet af overenskomststridige strejker er det laveste siden 1950erne. Arbejdsgiverne roser større ansvarlighed hos lønmodtagerne, mens fagbevægelsen understreger, at der stadig er masser at kæmpe for.

I slutningen af august indtraf en sjælden begivenhed, da bryggeriarbejderne på Carlsberg i Fredericia smed arbejdshandskerne og fandt de røde faner frem fra skabet.

Det danske arbejdsmarked har nemlig ikke været mere fredeligt i rigtig mange år.

Første halvdel af 2013 tegner sig for det laveste antal tabte arbejdsdage som følge af overenskomststridige strejker siden 1950'erne.

Det viser statistik fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

"Over de seneste år har vi haft et robust lavt konfliktniveau. Om 2013 bliver rekordår, tør jeg ikke sige endnu, men det er vores klare opfattelse, at det lave niveau for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser er kommet for at blive," siger vicedirektør i DA, Povl-Christian Jensen.

Skulderklap til Den Danske Model

Overenskomststridige arbejdnedlæggelser kaldes også 'ulovlige' strejker, selv om de strejkende ret beset kun trodser en fungerende overenskomst ved at nedlægge arbejdet.

I første halvår af 2013 er det sket 88 gange, som tilsammen løber op i 5.317 tabte arbejdsdage.

Til sammenligning resulterede ulovlige strejker i 7.915 tabte arbejdsdage i første halvår 2012, 8.964 dage i første halvår 2011 og 12.939 dage i første halvår 2010.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jesper Due udgør statistikken et skulderklap til den Danske Model - hvor arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler vilkårene på arbejdsmarkedet.

Men professoren fra Københavns Universitet vurderer også, at den økonomiske krise har lagt en yderligere dæmper på konfliktlysten.

"Lønudviklingen afspejler en realisme, der har været nødvendig af hensyn til beskæftigelse og konkurrenceevne. Der er jo en virkelighed der gør, at tillidsrepræsentanter, ledelse og medarbejdere er i stand til at indstille sig på det, man kalder de faktiske forhold i jernindustrien," siger han.

Konflikter flytter over i Arbejdsretten

1960'erne, 70'erne og til dels 80'erne var præget af en stime af ulovlige strejker, hvor antallet af tabte arbejdsdage i enkelte år talte flere millioner.

Af statistikken fra DA fremgår det, at konfliktniveauet især har taget et brat dyk efter finanskrisens klimaks i 2008-2009.

Hovedforbundet LO mener dog ikke, at de lønmodtagere, som de selv repræsenterer over en million af, er blevet kuet af krisen.

Næstformand Lizette Risgaard påpeger, at der for eksempel ikke er blevet færre sager i Arbejdsretten.

"Når konjunkturerne går ned, er det klart, at lønmodtagerne lader være med at kræve noget ublu. Men går det godt, jamen så kræver de også deres bid af kagen. Så det her understreger blot, at den Danske Model virker i allerhøjeste grad," siger hun.

DA opfatter det faldende konfliktniveau som udtryk for en stigende "samarbejdskultur", men understreger, at én overenskomststridig strejke stadig er en for meget.

Stadig masser at kæmpe for

FOA-formand Dennis Kristensen anerkender, at tolerancetærsklen er blevet højere i skyggen af den økonomiske krise.

Men det lave konfliktniveau skal ikke forveksles med, at der ikke er mere at kæmpe for.

"Gennem de magre overenskomstfornyelser siden krisens start erkender lønmodtagerne, at det for tiden ikke er dem, der har serveretten. De vælger simpelt hen at finde sig i mere, end de ellers ville have gjort," siger Dennis Kristensen.

I den ideelle verden ville der aldrig være behov for overenskomststridige strejker, understreger FOA-formanden.

"Men det forudsætter, at arbejdsgiverne er i stand til at opføre sig på en måde, som lønmodtagernes oplever som fair. Og når vi kigger på vores medlemsundersøgelser, må vi nøgternt konstatere, at vi ikke er nået til det punkt endnu," siger Dennis Kristensen.

Statistikken fra Dansk Arbejdsgiverforening omfatter kun tabte arbejdsdage som følge af overenskomststridige strejker.

Hvis man inkluderede tabte arbejdsdage som følge af 'lovlige' arbejdskonflikter, ville forårets lærer-lockout resultere i et markant højere antal tabte arbejdsdage for første halvdel af 2013.

Strejkebarometeret

Statistikken over overenskomststridige strejker startede i sin nuværende form i 1991.

 

Her er strejkerne fordelt på år og opgjort i antal tabte arbejdsdage.

 

År markeret med fed er overenskomstår, hvor konfliktniveauet traditionelt er højere

 

  • 1991: 73.480 dage
  • 1992: 47.480 dage
  • 1993: 105.555 dage
  • 1994: 88.212 dage
  • 1995: 164.924 dage - REKORD
  • 1996: 52.808 dage
  • 1997: 58.215 dage
  • 1998: 84.969 dage
  • 1999: 43.810 dage
  • 2000: 77.885 dage
  • 2001: 34.040 dage
  • 2002: 9.118 dage
  • 2003: 42.730 dage
  • 2004: 66.122 dage
  • 2005: 35.278 dage
  • 2006: 24.303 dage
  • 2007: 69.095 dage
  • 2008: 29.238 dage
  • 2009: 11.402 dage
  • 2010: 16.286 dage
  • 2011: 11.264 dage
  • 2012: 9.661 dage
  • Første halvår 2013: 5.318 dage

 

Der har altid været flest strejkedage i årets første halvår, fordi de fleste konflikter sker i forbindelse med lokale lønforhandlinger i forårsmånederne.

 

Niveauet for første halvår 2013 er således også mindre end alle foregående år.

 

Før 1991 inkluderede opgørelsen kun strejker med mere end 100 tabte arbejdsdagen.

 

Selv uden 'småstrejker' skal man tilbage til 1957 for at finde et niveau, der er lavere end 2012.

 

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening