Kriser er en bonus for folkesundheden

3. okt 2009
Tårnhøj arbejdsløshed og fattigdom kan få os til at leve længere. Det viser ny forskning om den store depression i 1930ernes USA.

Glem alt om udsultede arbejdsløse, der falder omkuld i gaderne. Folkesundheden trives nemlig i bedste velgående under store økonomiske kriser.

Ny amerikansk forskning viser, at folkesundheden i USA ligefrem blomstrede under den største krise i verdenshistorien, det store krak fra 1929 til 1933.

Det er det overraskende resultat, som to forskere fra University of Michigan har offentliggjort i seneste nummer af det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

”Økonomiske kriser kan gavne sundheden, fordi velstand giver en livsstil, som vi dør for tidligt af,” forklarer Knud Juel Forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed.

Sunde cyklister

Det er den fede luksusmad, alkohol, røg og for mange kilometer i bilen, som for alvor trækker ned i folkesundheden.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

”Så hvis vi for eksempel begynder at cykle mere for at spare på benzinen, så vil det gavne folkesundheden,” siger Knud Juel. Det samme gælder, hvis familierne skærer ned på cigaretterne og rødvinen til middagen.

I de fire kriseår fra 1929 til 1933 steg levealderen i USA fra gennemsnitligt 57,1 år til 63,3 år.

For de fattigste sorte amerikanere var stigningen endnu højere, de levede nemlig i gennemsnit hele otte år længere efter fire år med den højeste arbejdsløshed og værste økonomi i USA’s historie.

Færre lungebetændelser

Ifølge den amerikanske undersøgelse var det ikke kun livstilssygdommene, der blev sjældnere under depressionen.

For eksempel faldt de to almindeligste dødsårsager i perioden – influenza og lungebetændelse – fra 150 til 100 per 100.000 amerikanere om året.

Den eneste dødsårsag, som blev mere almindelig var selvmord, men de stod kun to procent af dødsfaldene blandt amerikanerne, så det havde ingen betydning for den samlede folkesundhed.