- Erfaringen viser, at når man kommer over på den anden side af krisen, er vinderne dem med aktieinvesteringerne, siger Henrik Brønnum-Hansen, der forsker i social ulighed og sundhed. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Økonomiprofessor Nina Smith: Corona-krisen koster os ti år på velfærden

6. maj, 06:33
Uanset om man måler på helbred, arbejdsløshed eller på bankkontoens størrelse vil de svageste og dårligst lønnede danskere tabe mest på coronakrisen, vurderer lektor. Men regningen for krisen og de foreløbige hjælpepakker på estimeret 100 milliarder kroner kommer alle til at betale og betyder forringet velfærd i ti år, vurderer økonomiprofessor.

Vi kan aflæse det i statistikkerne.

Det uomgængelige faktum, at danskere, der har gået i skole i færrest år og tjener mindst, er dem, der har mistet arbejdet på grund af coronakrisen. 

Ud af de 103.995 personer, som foreløbigt har meldt sig ledige fra 9. marts til 3. maj, har 73.893 enten kun grundskole, gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse med sig. Det svarer til 71 procent af de nye ledige personer, viser den seneste opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

For hver dag, der går, hiver coronakrisen en smule mere i arbejdsløshedskurverne, og spørgsmålet er, om krisen også forstærker den økonomiske ulighed, som i de senere år er begyndt at slå sprækker i fundamentet under det danske velfærdssamfund.

LÆS OGSÅ: Sådan vil Hummelgaard få ledige i job

Det er ganske muligt, vurderer Nina Smith, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand. 

- Foreløbigt rammer krisen især den ufaglærte del af arbejdsmarkedet med en klar overvægt af ledige fra hoteller, turistbranchen og transportsektoren. Når hjælpepakkerne ophører, kan turisterhvervene få et permanent tilbageslag i nogle år, siger hun.

Sker det, rammer coronakrisen de lavt uddannede danskere og de regioner, som lever godt af turisme, ekstra hårdt.

- Turisterhvervet i Danmark er i høj grad natur og kyst og altså job uden for hovedstadsområdet. På den måde kan der sagtens opstå større ulighed, men på en hel anden skala end i resten af verden og USA for eksempel, hvor krisen vil skabe fattigdom, siger hun.

Alle kan risikere at blive smittet med coronavirus, og frygten for smitten skaber stress og afholder mange fra at opsøge behandling i sundhedsvæsenet
Henrik Brønnum-Hansen, lektor, Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet 

Den skæve fordeling af arbejdsløsheden i Danmark ser Nina Smith som det største problem, hvis tendensen fortsætter. 

- Min bekymring er, om krisen sparker yderligere til arbejdsløsheden blandt ufaglærte. Der bliver færre og færre af deres job, og det kan coronakrisen forstærke, hvis vi kommer ud på den anden side med færre  job i turistbranchen og transportsektoren. Dét er problemet, for hvor skal de ufaglærte så gå hen for at finde arbejde?, spørger Nina Smith.

Rammer de svageste

Men uligheden er ikke kun et spørgsmål om at have eller ikke have et arbejde og penge. Den forstærkes også af det faktum, at coronakrisen rammer dem hårdest, der i forvejen kæmper med dårligt helbred.   

- Alle kan risikere at blive smittet med coronavirus, og frygten for smitten skaber stress og afholder mange fra at opsøge behandling i sundhedsvæsenet. Og hvem er de? Ja, det vil ofte være dem, der i forvejen er dårligst stillede og er mest sårbare socialt, økonomisk og helbredsmæssigt, siger Henrik Brønnum-Hansen, der er lektor ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet og forsker i social ulighed og sundhed.

Han peger på, at arbejdsløshed i sig selv også er dårligt for helbredet.  

- Når man mister arbejdet, udsættes man for en alvorlig stressfaktor, som blandt andet øger risikoen for forhøjet blodtryk, diabetes og depression, siger Henrik Brønnum-Hansen.

LÆS OGSÅ: Politisk flertal vil ændre regler for fyrede: Minister ser positivt på forslag om efteruddannelse

- Og når vi ved, at de ufaglærte og faglærte ryger først under krisen, er det altså igen de dårligst stillede og mest sårbare, som risikerer at gå fra hus og hjem. De rammes af en helbredstruende stress, da det er indtægts- og livsgrundlaget, som går tabt for dem, siger han.

Han afviser ikke, at rige ikke også bliver ramt af stress under coronakrisen.

- Folk kan godt blive stresset over at måtte sælge deres ene sommerhus. Man kan også godt forestille sig, at de rige med aktieporteføljer kan blive bekymret for, om deres formue er intakt, siger Henrik Brønnum-Hansen.

Vinderne er de rige

- Men erfaringen viser, at når man kommer over på den anden side af krisen, er vinderne dem med aktieinvesteringerne, siger han.

Henrik Brønnum-Hansen peger på, at uligheden i Danmark efter finanskrisen steg, og at selvom de velhavende på kort sigt tabte på deres aktieinvesteringer under finanskrisen, mistede de ikke deres job og livsgrundlag. Faktisk steg deres formue over tid.

- Det er en formue, som lavtlønnede ikke har, og de velhavende ved godt, at de genvinder det hele. Men dem uden formue rammes økonomisk hårdt, da de ikke er sikre på at genvinde deres job, siger Henrik Brønnum-Hansen.

Professor Nina Smith er enig i, at de velstillede danskere har bedre muligheder for at komme helskindet ud af coronakrisen end de dårligst stillede. 

- Det er livets grumme vilkår, siger hun. 

Regningen sendes ikke kun til de ufaglærte, men lige så meget til dem, der har brug for offentlige ydelser. Børn i daginstitutioner, ældre med behov for hjælp, syge mennesker
Nina Smith, professor i nationaløkonomi, Aarhus Universitet

Men hun peger på, at Danmark står i en bedre situation rent økonomisk end under finanskrisen. Det har gjort det muligt for regeringen og Folketinget at afbøde krisens første stød mod de mest udsatte med historisk store hjælpepakker.

- Vi har gennemført en række økonomiske reformer, som giver råd til store finanspolitiske lempelser, og vi har ageret hurtigt under krisen og lavet hjælpepakker, som betyder, at mange mennesker har undgået at blive fyret, og at mange virksomheder har undgået konkurs. Det holder også hånden under lønmodtagerne, siger hun. 

Regningen skal betales af os alle

I sidste ende kommer alle dog til at skulle samle regningen for hjælpepakkerne op, vurderer Nina Smith.

Derfor mener hun, at det er at stikke blår i øjnene på befolkningen, når beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for nyligt fastslog i et interview, at regningen for hjælpepakkerne skal fordeles på en 'social retfærdig måde', og at lavtlønnede danskere ikke kommer til at bære læsset.

- Prisen for coronakrisen er, at der bliver mindre råd til velfærd i den offentlige sektor i de næste ti år. Regningen sendes ikke kun til de ufaglærte, men lige så meget til dem, der har brug for offentlige ydelser. Børn i daginstitutioner, ældre med behov for hjælp, syge mennesker, siger Nina Smith.

- Vi bliver fattigere af det her, og vi får i mindre grad råd til for eksempel at købe nye kræftbehandlinger og ny medicin. De penge, vi nu bruger på hjælpepakkerne, kunne vi jo have brugt på alt muligt andet, siger hun.

Regeringen: Underskud på 200 mia. kr. i 2020

Tirsdag meldte finansminister Nicolai Wammen (S) ud, at regeringen forventer et offentligt underskud på op mod 190 milliarder kroner i 2020.

Det fremgår af regeringens konvergensprogram, som er en oversigt over landets økonomiske udvikling - en slags selvangivelse - som Danmark sender til EU. Den bygger ikke på en egentlig prognose for dansk økonomi, men på tre forskellige scenarier for coronakrisen, som Finansministeriet har opstillet.

Programmet er ifølge ministeriet behæftet med væsentlig usikkerhed på grund af den nuværende usikkerhed omkring den økonomiske udvikling.

Der er dog i alle tre opstillede scenarier tale om offentlige underskud af en størrelsesorden, som ikke er set siden starten af 1980'erne.

Ikke engang under finanskrisen for godt ti år siden var de offentlige underskud så store, lyder det fra ministeriet.

LÆS OGSÅ: Kunder vrede over tandlægegebyr: 'Det er fandme frækt'

Nedjusteringen i år skal blandt andet ses i lyset af de midlertidige udgifter, der er opstået med hjælpepakker og tiltag for at hjælpe lønmodtagere og erhvervsliv. Det koster alene i år godt 100 milliarder kroner, skriver Ritzau.