2unnamed
Torben Bechgaard er en af mange danskere, der er pårørende til en syg eller skadelidt. (Arkivfoto) Foto: Privatfoto

Corona tærer på pårørendes relation til arbejdet: 'Lige her gik det sgu galt'

27. jan 2021, 6:00
Coronakrisen sætter pårørende til syge eller skadelidte på ekstra arbejde. Det er en stor belastning, der kan gå ud over relationen til arbejdsmarkedet, advarer Ulykkespatientforeningen. 62-årige Torben Bechsgaard har været tæt på at nå grænsen.

Arbejdet skal passes, der skal handles ind og klares praktiske gøremål. Og indimellem skal et familiemedlem også lige have lidt hjælp. Alt sammen imens coronakrisen forstyrrer og gør alting mere besværligt.

Det er virkeligheden for 62-årige Torben Bechsgaard. For fem år siden blev hans kone Yvonne påkørt af en spritbilist, hvilket efterlod hende som førtidspensionist. Selv passer han til daglig arbejdet som ambulancebehandler hos Falck, hvor dét at undgå Covid-19-smitte indimellem synes at ligne et hækkeløb i mørke.

Et hækkeløb han gerne gør sig umage for at vinde, så sygdommen holdes på afstand. Sygdom har han nemlig ikke brug for, da der er nok at se til i forvejen.

LÆS OGSÅ: Fagforeninger ser stor stigning i stress hos hjemsendte

Det mærkede Torben Bechsgaard for nylig, da hans krop pludselig sendte en vigtig advarsel med hvad der mindede om et hjertetilfælde.

- Det var simpelthen stress, der havde hobet sig op. Der har bare været for meget at se til på jobbet med alt det her corona, samtidig med at det er stressende for mig, at min kone indimellem ringer og skriver meget til mig, når jeg ikke er hjemme, siger Torben Bechsgaard, der er én af de cirka 22 procent erhvervsaktive eller studerende danskere, der er pårørende til en syg eller skadelidt.

Han betegner ikke sig selv som en, der har meget at se til i relation til sin kone, fordi hun i dag er meget selvkørende. Alligevel lægger han ikke skjul på, at der er nok at balancere med.

- Jeg ved jo, at hun prøver nogle grænseoverskridende ting af, når jeg ikke er hjemme, fordi hun så gerne vil kunne ting selv. Jeg har det sgu tit sådan, at jeg ikke aner, hvad hun finder på, når jeg er på vagt, siger han.

Hvis man står med valget mellem at tage på arbejde eller at tage sig af sin syge kære, når denne har mest brug for en, hvordan i alverden skulle man så kunne vælge at tage på arbejde. Det kan man jo ikke
Marie Lenstrup, formand for Pårørende i Danmark

Selvom Torben Bechsgaard mener, han gør sit for at passe på sig selv, så måtte han alligevel en tur ned at vende. Stressen kostede ham fem ugers orlov fra arbejdet.

- Jeg er god til at få læsset af, så jeg behøver nok ikke tage sygedage eller bede om fri. Men lige her gik det sgu galt, må man sige.

Stor belastning

Og det er slet ikke så underligt, hvis man spørger Ulykkespatientforeningen. I en ny undersøgelse, foretaget blandt foreningens medlemmer, kan man se, at coronakrisen er en ekstra belasting for pårørende, og at den belastning kan gå hårdt ud over deres relation til arbejdslivet.

Således svarer mere end 30 procent, at de i meget høj grad eller i høj grad har haft ekstra at se til som pårørende siden marts, da Danmark lukkede ned.

- Vi kan se, at vores medlemmer bliver udsat for stor belasting. Når samfundet lukker ned, så får de pårørende automatisk en række nye udfordringer, som dels handler om et øget psykisk pres og dels handler om ekstra opgaver, siger Janus Tarp, der er formand for Ulykkespatientforeningen.

LÆS OGSÅ: Når store børn går ned med flaget: Skamfuldt for forældre at gå til leder på jobbet

Ifølge ham øges presset på de pårørende simultant med, at offentlige tilbud lukkes helt eller delvist ned.

Kommunerne har nemlig haft mulighed for at reducere eller helt suspendere noget af den hjælp, de ellers tilbyder. Det gælder blandt andet rengøring, personlige pleje og hjælp til indkøb. I de tilfælde overlades opgaverne til den pårørende.

- Det er opgaver, som normalvis løses af det offentlige, fordi det er her, opgaverne bør ligge. Men hjælpen er blevet suspenderet i det omfang, det er nogenlunde forsvarligt. Men det bliver de pårørende, som må tage over. Det er trist, siger han.

Bekymringen deler han med Marie Lenstrup, der er formand for foreningen Pårørende i Danmark. Hun oplever, hvordan de ekstra opgaver bringer nye prøvelser ind i en i forvejen hektisk hverdag.

- I nogle familier har man en fleksibilitet, hvor man kan påtage sig flere opgaver i perioder. Hos andre er det modsat. Her er de superpressede, for eksempel fordi de har børn, der er hjemsendte, siger hun.

'Døjer med stress'

Og der er grund til at tage problemerne alvorligt, mener hun. Det handler om helbred og trivsel, og ifølge hende er det ikke overraskende, at folk som Torben Bechsgaard oplever at blive ramt af stress.

- Der er rigtig mange, som i forvejen døjer med stress. Det er kun blevet skubbet til og gjort værre under den her krise, fordi pårørende har brug for indimellem at have et øjeblik, hvor de ikke har ansvar og opgaver og kan restituere, siger Marie Lenstrup.

I undersøgelsen svarer knap 70 procent, at de enten i meget høj grad, i høj grad eller til tider har følt sig mere stressede og/eller trætte end normalt under coronakrisen.

Det kan i de værste tilfælde føre til påvirkninger i relation til den pårørendes arbejde. I undersøgelsen svarer knap 10 procent, at de har været nødsaget til at gå ned i tid på arbejdet eller studiet, eller på anden måde være fraværende det seneste halve år.

Hverken Ulykkespatientforeningen eller foreningen Pårørende i Danmark kalder det for et alarmerende tal, fordi det er en konsekvens, som også fandtes før krisen. Alligevel er de opmærksomme på problemet.

- Vi ved, at det er nogle af de overvejelser, som pårørende gør sig, når det er svært at få enderne til at mødes. Vi ved også, at når man har brugt alt ferie og afspadsering, så er der ingen anden udvej end at melde sig syg. Man bliver tvunget til at tage en pjækkedag, siger Marie Lenstrup og fortsætter:

- Hvis man står med valget mellem at tage på arbejde eller at tage sig af sin syge kære, når denne har mest brug for en, hvordan i alverden skulle man så kunne vælge at tage på arbejde. Det kan man jo ikke.

Ret til omsorgsdage

Samme toner lyder fra Janus Tarp. Ifølge ham kan man i sidste ende stå med opsigelsen som eneste udvej. En uforholdsmæssig stor konsekvens, som ikke burde være nødvendigt.

Netop derfor er foreningen meget opmærksomme på et EU-direktiv fra 2019, der pålægger medlemslandende at indføre ret til fem årlige omsorgsdage til pårørende. Det er op til de enkelte lande at bestemme, om dagene skal være med eller uden lønkompensation.

- Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og vi kæmper selvfølgelig for, at det skal være med lønkompensation, siger Janus Tarp.

Torben Bechsgaard er ikke i tvivl om, hvad mere fleksibilitet kan gøre for pårørende og i særlig grad de pårørende, der har endnu mere ansvar end han selv.

- Jeg møder også dem, som ikke kan få den samme hjælp fra kommunen lige, som de ellers er vant til. Det er meget frustrerende og ganske forfærdeligt for dem. Det er afgørende, at de får alt den hjælp, de kan, siger han.

Pårørende på arbejdsmarkedet

Ifølge en rapport, udarbejdet af KMD i samarbejde med Ældresagen, Pårørende i Danmark og Relabee, er det cirka 22 procent af erhvervsaktive eller studerende danskere, der er pårørende.

Heraf hjælper cirka halvdelen – svarende til 49 procent – deres nære 2-3 timer om ugen, mens godt hver fjerde – svarende til 26 procent – hjælper over 7 timer om ugen.

Ifølge undersøgelsen bag rapporten stiger belastningen af den pårørendes arbejdsliv og karriere, samtidig med at det fysiske og psykiske helbrev påvirkes negativ, parallelt med antallet af timer, de hjælper.

Det økonomiske pres opleves desuden højere, jo flere år den pårørende hjælper.

Kilde: KMD Analyse – Pårørende på arbejdsmarkedet (download her), oktober 2018