Landets industrivirksomheder går en hård tid i møde. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Når krisens anden ledighedsbølge kommer: 10 kommuner vil blive særligt hårdt ramt

30. maj 2020, 08:04
Coronakrisen er indtil videre gået særligt hårdt ud over 20 af landets kommuner, der har mærket konsekvenserne ekstra hårdt. I næste fase af krisen kommer især kommuner med en høj andel industriansatte til at kæmpe med høj ledighed. Det spår AE i en ny analyse, der vækker bekymring i Dansk Industri.

I Tårnby Kommune holder man lige nu vejret. Kommunen er hårdt presset, fordi størstedelen af dens beskæftigede borgere er ansat inden for et af de mest udsatte erhverv under coronakrisen.

LÆS OGSÅ: Svend Erik gik på pension under coronakrisen: 'Jeg mangler en ordentlig afslutning'

Med tusindvis af arbejdspladser i Københavns Lufthavn ser kommunen nu ind i en nær fremtid, hvor arbejdsløsheden vil stige kraftigt som følge af rejsebranchen og luftfartens næsten totale nedsmeltning .

Det fremgår af nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), hvor Tårnby Kommune ligger i top med 63 procent af kommunens fuldtidsbeskæftigede indbyggere beskæftiget inden for en af de fire brancher handel, hotel, restauration og transport, der defineres som de hårdest ramte brancher under coronakrisen.

Af tallene fremgår det, at særligt 20 ud af landets 98 kommuner af den grund er blevet ramt særligt hårdt. Konkret er der tale om kommuner rundt omkring hovedstaden som Brøndby (43 pct.), Vallensbæk (37 pct.), Greve (34 pct.) og Hørsholm (31 pct.) og om kommuner midt ned igennem Jylland som Fredericia (30 pct.), Kolding (28. pct), Aabenraa (28 pct.), Billund (27 pct.) og Ikast-Brande (26 pct.)

Det er også i disse kommuner, at et højt antal lønmodtagere er eller har været hjemsendt på den lønkompensationsordning, der efter planen udløber 8. juli, men som regeringen ønsker forlænget til udgangen af august.

Der kommer en fase, hvor mange industriarbejdere vil blive fyret – simpelthen fordi ordrebøgerne er tomme ude i industrivirksomhederne
Emilie Agner Damm, senioranalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

- Der er nogle væsentlige forskelle på, hvordan coronakrisen indtil videre har ramt Danmark rent geografisk, lyder det fra Emilie Agner Damm, der er senioranalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det skaber en skævhed i samfundet, hvor en lang række kommuner går fri af de værste ledighedsbølger, mens andre andre rammes hårdt. Men den skævhed ser nu ud til at rykke sig.

Næste fase i krisen

Ifølge AE's analyse tyder meget nemlig på, at det særligt er industrielle arbejdspladser, der står til at blive ramt, når den økonomiske krise bevæger sig ind i næste fase. Når det sker, vil det være kommuner med en høj andel beskæftigede inden for industrien, der kommer til at lide.

- Det kan fremstå som om, at de andre kommuner (dem, der ikke er en del af de 20, red.) er forskånede for krisen og slet ikke bliver ramt. Men sådan forholder det sig bestemt ikke. Vi kan se, at industrien allerede viser tegn på at blive ramt hårdt af coronakrisen, siger Emilie Agner Damm.

Det er ifølge analysen ikke mindst, fordi eksporten står over for en hård nedtur i og med, at stort set alle landes økonomier er presset – med faldende efterspørgsel af blandt andet danske eksportvarer til følge.

- Det vil ramme de virksomheder, som normalt eksporterer til udlandet. Og det er jo særligt industrivirksomheder. Så det kan godt være, at krisen indtil nu har ramt nogle kommuner hårdt, men vi forventer, at andre kommuner vil blive ramt fremadrettet, siger hun. 

Netop coronakrisens anden ledighedsbølge er vigtig at holde sig for øje, fordi vi ellers risikerer at misse muligheden for at tage nogle af de kommende problemer i opløbet og forberede os på den bølge af ledighed, som udviklingen i industrien vil medføre, påpeger Emilie Agner Damm.

- Det er nok utopisk at tro, at genåbningen i sig selv sender os ud på den anden side, hvor alt ligner sig selv fra før. For der kommer en fase, hvor mange industriarbejdere vil blive fyret – simpelthen fordi ordrebøgerne er tomme, siger hun.

Kerteminde Kommune i farezonen

Det vil ramme særligt de kommuner, hvor andelen af beskæftigede inden for industrien er høj, forklarer hun. Ifølge analysen gælder det blandt andet Kerteminde Kommune, der ligger i top med 34,9 procent af kommunens fuldtidsbeskæftigede ansat i industrien.

Artiklen fortsætter efter grafikken:


Ifølge Søren Ravn-Nielsen, der er arbejdsmarkedschef i Kerteminde Kommune, er det noget, kommunen er bevidst om. Han påpeger, at en stor del af industrivirksomhederne i kommunen arbejder indenfor ‘grøn industri’ og derfor ikke har været så hårdt ramt indtil nu. Men det kan ændre sig.

- Ingen af os ved, hvad der egentlig kommer til at ske. Det er svært at spå om, hvordan markedet vil være, når coronakrisen begynder at lægge sig. Men det er klart, at det meget vel kan betyde, at vi ser flere ledige, end vi i forvejen har i vores kommune, siger Søren Ravn-Nielsen med henvisning til, at Kerteminde er den kommune på Fyn, der har forholdsvist flest ledige på nuværende tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Minister er kisteglad: 'Nu er det pludselig ekstremt attraktivt at have lærlinge'

Kommunen har aktuelt 600 ledige, hvor man under normale omstændigheder har omkring 400. Søren Ravn-Nielsen er dog ikke nervøs for kommunens fremtid. Han anerkender, at der venter et stykke arbejde forude. Men hvor stort det bliver, ved han ikke.

- Jeg synes, det er svært at spå om, hvordan erhvervslivet vil reagere i forhold til den situation, vi står i. Ingen af os har prøvet det før, så det er også svært at vide, hvad der får betydning hvornår. Vi kan lave nogle gæt, men vi bliver først kloge på det, når vi er på afstand af det. Jeg tror nu nok, at vi skal klare os, siger han.

Arbejdsmarkedschefen forklarer, at der er en udbredt ro blandt kommunens virksomheder, og at panik ikke hersker blandt virksomhedsejerne. Der er snarere tale om en tro på, at 'vi skal nok komme igennem det', forklarer Søren Ravn-Nielsen.

Dansk Industri: Det er alvor

Helt så roligt tager man det ikke i Dansk Industri. Ifølge vicedirektør Steen Nielsen er der god grund til at tage AE's analyse ganske alvorligt.

- Det er min opfattelse, at analysen tegner et korrekt billede. Vi hører fra vores industrivirksomheder, at efterspørgslen fra deres kunder er begyndt at tørre ud. Det har man kunnet leve med i en rum tid, men flere og flere er bekymrede for, at det begynder at slippe op, siger han.

Det er i høj grad virksomheder, der tjener penge på eksport, som har tomme ordrebøger. Det betyder, at de ser ind i en kritisk fremtid, forklarer Steen Nielsen.

- Man kan både se på tallene fra internationale konjunkturer og det internationalt økonomiske billede, dg de ser ikke særlig gode ud. Der er sket en meget dramatisk forandring. Der er simpelthen udsigt til negativ vækst i verdenshandlen for første gang i mange år. Så det er det marked, vores industrivirksomheder ser ind i, siger han.

Lønkompensationsordningen har været enormt vigtig, og derfor er det bekymrende, hvis ikke den bliver forlænget
Kim A. Madsen, arbejdsmarkedschef, Tårnby Kommune

Derfor er der også god grund til at forberede sig på fyringer og konkurser i industrien, pointerer han.

Selvom der indtil videre hersker ro i Kerteminde Kommune, så forbereder man sig også på værre tider, forklarer Søren Ravn-Nielsen.

- Vi har en løbende dialog med politikerne i forhold til at kunne betjene de ledige, der er. Vi ved jo, at samtaler er en afgørende faktor for at få folk i arbejde igen, så vi fokuserer hele tiden på at have en tårnhøj samtalekadence. Mine folk kan køre 40 samtaler om ugen. Det ret atypisk, men det er vores taktik, siger han.

Forlæng lønkompensationen

Den taktik kan sagtens vise sig at fungere for de ledige, forklarer Steen Nielsen fra Dansk Industri, der dog samtidig pointerer, at man fra politisk hold bør holde hånden under industrien på samme måde, som man har holdt hånden under de brancher, der nu åbner op igen.

- Vi mener, ligesom store dele af fagbevægelsen, at man bør forlænge lønkompensationsordningen. Der er nogle virksomheder, som står til først at blive ramt i den kommende tid, og de bør altså også få den hjælp, siger han.

Det anerkender Emilie Agner Damm fra AE, der dog også peger på andre måder at løse den uundgåelige ledighedsbølge på.

- Hjælpepakkerne skal udfases på et tidspunkt, for de er enormt dyre for samfundet. Derfor er det vigtigt også at have fokus på at få hjulpet de her mennesker godt på vej. Der mener jeg, at man i videst mulig omfang skal satse på at omskole og videreuddanne de ledige, der kommer, forklarer hun.

Spørger man Kim A. Madsen, der er arbejdsmarkedschef i Tårnby Kommune, så er han ikke i tvivl om, hvad der har været vigtigst i den tid, hvor coronakrisen har ramt netop hans kommune, hvor mere end 6 ud af 10 er beskæftiget inden for de brancher, der i indeværende fase er hårdest ramt.

- Lønkompensationsordningen har været enormt vigtig, og derfor er det bekymrende, hvis ikke den bliver forlænget. Bliver den ikke det, og er en branche som luftfartsbranchen ikke tilbage på normalen, så vil der ske masser af afskedigelser, siger han.

Han forstår derfor godt, at både AE og Dansk Industri er bekymrede med tanke på analysens forudsigelser. Selv holder han vejret, mens han håber på, at kommunens dominerende branche – luftfartsbranchen – snart vender tilbage til noget, der bare minder om normaltilstand.

LÆS OGSÅ: Giftig cocktail for jobcentre: Systemet kan brænde sammen

- Det er ret voldsomt, hvad der sker her i kommunen. Vi tager nogle dybe indåndinger og håber på det bedste, siger Kim A. Madsen.