Kreditforenings-aktivisterne står ved en korsvej

Lars_H_Nielsen_1650PX
4. aug. 2020 13.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

Dette er anden del af Lars H. Nielsens indlæg. Første del kan læse her.

BESTYRELSEN HAR stillet medlemmerne over for, at foreningen omdanner sig til Boligejernes Interesseorganisation eller nedlægger sig selv på en generalforsamling i Aarhus 20. september.

Min holdning er: Ingen af delene. Fair Bidragssats bør fortsætte som en vigtig og kritisk aktør. En vagthund over for kreditforeninger og grådige banker.

Fair Bidragssats har en række attraktive potentialer

Foreningen har muligheden for at udvikle sig til hele realkredittens vagthund for kunder i alle kreditforeninger: Realkredit Danmark, Nordea Kredit, Jyske Realkredit, Nykredit og Totalkredit.

En debatforening og tænketank om realkredit og grådig bankdrift, som kan udvikle visioner for kundefokuseret realkredit.

LÆS OGSÅ: Cathrine sparer op til pensionen med aktier: 'En megafed måde at tage ansvar på'

Foreningen Fair Bidragssats var dysfunktionel fra fødslen. Foreningen var oprindelig ikke en forening men en eksplosivt voksende gruppe på Facebook, som voksede ud af en kundestorm af protest mod højere bidragssatser i Totalkredit i 2016.

Men de engagerede aktivister begik stribevis af graverende fejl, og vi blev meget uvenner med hinanden
Lars H. Nielsen, finanskritisk aktivist

Facebook er et fremragende medie til at skabe ophidselse, indignation og vrede. Men det sociale medie har ikke faciliteter til at skabe konsensus og udvikling af et fællesskab, som peger konstruktivt fremad. På ingen tid fik gruppen “Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit” 40.000 medlemmer.

Men de engagerede aktivister begik stribevis af graverende fejl, og vi blev meget uvenner med hinanden.

Boligejerne var vrede i en helt uhørt grad, og samtidig var selve konstruktionen af kundestormen ekstremt dysfunktionel. Vi var forsamlet de røde, de blå og de hvide boligejere. Den hvide farve tildeler jeg de apolitiske boligejere, som ønskede en upolitisk protest. Vi var som Frankrigs Gule Veste enige om en stor protest, men konstruktive forslag blev skudt ned på stribe af enten en rød, en blå eller en hvid velformuleret boligejer.

LÆS OGSÅ: Lars H. Nielsen: Kan vi udløse “vinderens forbandelse” over dansk aktiekultur?

Men vi arbejdede under ekstremt tidspres. Folk var vrede og ophidsede, og det var svært at tænke klart. Nykredit-koncernen var meget stålsat besluttet på, at de høje bidragssatser skulle fastholdes, og at en børsnotering af Nykredit-koncernen var nødvendig. Derfor blev slaget om bidragssatserne og børsnoteringen af Nykredit-koncernen så total vild og voldsom. Der kan laves en spillefilm om det drama.

Samtidig var oprøret meget uskolet. De 40.000 medlemmer af Facebookgruppen “Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit var stort set alle uden for partierne og organiseret politisk virke.

Kreditforenings-aktivisterne organiserede sig efter en tid i en forening, og foreningen fik en Facebookgruppe til intern debat. Hermed flyttede de fleste slagsmål og intriger væk fra det åbne forum over i en mere besindig lukket kreds.

Fair Bidragssats fik en aflægger i form af et forsøg på at etablere en alternativ kreditforening, Boligejernes Realkredit. Boligejernes Realkredit måtte lukke sig selv ned og åbne igen med en eksklusionsparagraf, for at sige noget om konfliktniveauet.

Fair Bidragssats står ved en skillevej på den kommende generalforsamling 20/9 i Aarhus. Skal foreningen leve videre? Omdannes til Boligejernes Interesseorganisation i stil med FDM eller bare nedlægges?

En nedlæggelse vil være et stort tab for kreditforeningskunderne. Vi står til at miste en stående kundestorms hær. Den latente trussel om et nyt kundeoprør kan organiseres hurtigt, fordi vi har en forening i forvejen. En interesseorganisation med en stor Facebook-gruppe.

Foreningen har et stærkt og dækkende navn: Fair Bidragssats og foreningens logo - gebyrgribben - er fantastisk. Medlemskartoteket i en forening, som har sejret over Nykredit Eliten, der måtte opgive børsnoteringen af Nykredit.

Tabet af Facebook-gruppen KINT, “Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit” med 24.000 medlemmer og medlemmernes egen Facebookgruppe “Fair Bidragssats medlemmer”. En sangskat på tre sange fra Folkemødet på Bornholm i 2017. Nykredits aftensang, sangen Fair Bidragssats og Det haver så nyligen regnet.

Foreningens hjemmeside: fairbidragssats.dk.

Fair Bidragssats har en række svage sider

Amatør problemet. Foreningens bestyrelse arbejder ulønnet uden hjælp fra et professionelt sekretariat. Fejl kan ikke korrigeres hurtigt af folk, der skal passe job, familie og det hele. Det slider bestyrelsesmedlemmer op.

Dårlige erfaringer med at få røde, blå og hvide til at samarbejde og konflikte helt vildt mod hinanden. “Hvide” er i denne forbindelse upolitiske folk, som ønsker en upolitisk forening.

LÆS OGSÅ: Metal-formand om ny CO2-afgift: 'Det skal være en intelligent og ubøvlet model'

Fair Bidragssats lavede et solidt, helhjertet men mislykket forsøg på at etablere et alternativ til Totalkredit i form af Boligejernes Realkredit. Vi fik stor og vigtig presseomtale, som styrkede mediepresset på Totalkredit og Nykredit. Men ingen investor.

Fair Bidragssats lavede et mislykket forsøg på at etablere et alternativ til Totalkredit via crowdfunding. Det udløste stor intern vrede og den manglende evne til at skabe konsensus er en blivende stor udfordring. Selve ideen om Crowdfunding var stærk og genial i situationen og en af foreningens stærkeste kampskridt mod Totalkredit.

Fair Bidragssats har formået at formulere en stærk kritik af Forenet Kredits udemokratiske valgregler, som sikrer at professor Nina Smith og direktør Louise Mogensen kan sidde som Zar 1 og Zar 2 i fuld kontrol
Lars H. Nielsen, finanskritisk aktivist

Boligejerne i Fair Bidragssats har haft en revolutionær indstilling. Vi har stillet op til repræsentskabet med målet at vælte den eksisterende ledelse af pinden. Ligesom Rusland 1917-model som stormen på Vinterpaladset. Det har vist sig komplet umuligt og strategien har medført desillusion. Fair Bidragssats' magt er blød, ikke hård.

Fair Bidragssats er en vigtig stemme i offentligheden, og Nykredit-koncernen har respekt for foreningen, fordi de organiserede kritiske boligejere kan skandalisere Nykredit og Totalkredit i tilfælde af svigt og graverende fejl. Nogle håber på et politisk indgreb mod udemokratiske valgregler. Det er urealistisk. Jeg er tilhænger af en reformistisk tilgang, små realistiske skridt frem, et af gangen.

Boligejernes manglende betalingsvilje til at betale et lavt kontingent på 100 kr. og manglende vilje til at betale et højere kontingent, som kan finansiere en professionel forening.

Fair Bidragssats har formået at formulere en stærk kritik af Forenet Kredits udemokratiske valgregler, som sikrer at professor Nina Smith og direktør Louise Mogensen kan sidde som Zar 1 og Zar 2 i fuld kontrol over repræsentskabet. Men det er ikke tilstrækkeligt at kritisere demokratisk centralisme. Hvad er alternativet? At Forenet Kredit udvikler et visionært kundedemokrati ved at tage de bedste elementer fra COOP, Tryghedsgruppen og Realdania.

Der mangler uddannelse af finanssektorens kunderepræsentanter i de ikke børsnoterede pengeinstitutter.

Jeg har selv gennemgået en solid medie - og politisk uddannelse fra Fagbevægelsens Interne Uddannelser i rygsækken. 

I alt 35 dage på Snaptun Færgegård, Roskilde Højskole, LO-skolen. Esbjerg Højskole på FIUs grunduddannelse: FIU Grundkursus 1,2,3 og Tværfagligt grundkursus T1 og Fagforeningsteknik. Hertil 12 dages medietræning og trykte medier i Esbjerg. 1997-98.

Fagbevægelsens uddannelser bør tilrettelægge en moduluddannelse af aktivister som mig.

Sådan vil flere kunne flere medvirke til, at Fair Bidragssats får en konstruktiv baggrundsgruppe. Den kan støtte, udfordre og inspirere foreningens valgte kandidater i Forenet Kredits repræsentskab.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].