Krav om åbenhed om drabstal

27. okt 2008
Flere politikere kræver nu klarhed om, hvor mange fjender de danske soldater har slået i ihjel i Afghanistan.

Flere politikere vil nu have offentliggjort, hvor mange menneskeliv det danske forsvar har taget i Afghanistan.

"Lad os få klarhed om tabstallet - det kan danskerne godt tåle, for tab er en del af virkeligheden," siger forsvarsordfører Helge Adam Møller (K) til DR's tv-avis.

Samme opfattelse har socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen.

Forsvarskommandoen afviser dog, at det er muligt at oplyse drabstallet, da det blot vil forblive et skønsmæssigt tal, det siger oberstløjtnant Lennie Fredskov Hansen, der er Forsvarskommandoens informationschef.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Som offentlig myndighed vil vi blive holdt op på et tal, som vi ikke kan vide os sikre på," Lennie Fredskov Hansen.

Også forsvarsminister Søren Gade (V) afviser at oplyse tabstallene.

DR oplyser, at officerer, der har været i Afghanistan, skønner at mellem 500 og 1.000 afghanere, er blevet dræbt af de danske soldater.

Også soldaternes fagforening ønsker åbenhed om antallet af dræbte afghanske oprørere.

-Newspaq

faktaboks