Kræsne Aarhusledige var en sommeragurk

17. jul 2013, 06:00
Historie om danske brolæggere, der ikke vil lægge fortov i Aarhus til 125 kroner i timen, gav afsæt til vild debat og politisk forargelse. Nu erkender entreprenøren, at de omtalte job aldrig har været slået op.

Agurketiden ser ud til at have ramt Aarhus.

I hvert fald blev ugen skudt igang med historien om Aarhus Kommune, der bruger polske byggefolk til at lægge fortov, fordi lokale bygge- og anlægsarbejdere ikke vil gå for den overenskomstmæssige timeløn på 125 kroner.

Historien gav afsæt til vild debat og politisk forargelse. Men nu viser det sig, at de ledige i Aarhus ikke er så kræsne endda.

Ifølge entreprenøren har de ni omtalte stillinger nemlig aldrig været slået op.

"Nej. Det er fastansatte, jeg har. Det er folk, jeg har fast hele tiden," forklarer Carl Michael Jensen, chef i MJ Entreprise, der har lagt det omdiskuterede fortov.

"Man slår jo ikke et job op for at få lavet 20 meter fortov. Hallo. Det gør man jo ikke," tilføjer han.

Tre arbejdsløse i job

Debatten om det aarhusianske fortov kom hurtigt til at handle om, at ledige medlemmer af 3F var for fine til arbejdet.

Men faktisk viser det sig, at 3F i Aarhus efter henvendelse fra MJ Enterprise har sørget for, at tre ledige medlemmer er kommet i job på det byggeprojekt, som senere udløste en ekstraopgave til MJ Enterprise i form af det omdiskuterede fortov.

"Vi får henvendelsen den 18. juni, og det første af de tre medlemmer starter den 24. juni. Og så er der sådan set ikke mere i den sag, indtil en journalist fra Jyllands-Posten kører forbi byggepladsen," forklarer Ole Vagn Christiansen, der er formand for Anlægs- og Bygningsgruppen i 3F Aarhus.

Han kritiserer Jyllands-Posten for ikke at have styr på researchen.

"Det er endnu et usagligt og usmageligt angreb på de arbejdsløse," mener han.

Ingen dovne her!

Historien fra Aarhus rammer ned i et af tidens varmeste debatemner. Dansk Arbejdsgiverforening og flere liberale politikere har tidligere kritiseret arbejdsløse for at fise den af hjemme på sofaen, selvom tal viste, at få ledige bliver straffet for ikke at stå til rådighed.

MJ Enterprise er tilbøjelig til at give kritikerne ret. Ifølge chefen er det svært at få en dansker til at tage et job til en relativt lav løn - især hvis jobbet er tidsbegrænset.

"Uanset hvad folk siger, så får du ikke en dansker til at arbejde for under 125 kroner i timen. Min lærling får 137 kroner i timen. Jeg kan jo ikke give andre mindre," siger Carl Michael Jensen, der har cirka 25 ansatte i sit firma.

Men han forstår godt, at nogle danskere tøver, når det kommer til lavtlønsjob.

"Det er dyrt at bo i Danmark. Polakkerne kan klare sig for mindre. Når de kommer herop, så har de jo hele bilen fyldt med dagligvarer, og så tager de hjem til Polen igen efter 14 dage," forklarer han.

I 3F har Ole Vagn Christiansen dog svært ved at få øje på de kræsne danskere.

"Jeg har 1.000 medlemmer her i Aarhus. Jeg har 22 arbejdsløse i øjeblikket. Det vil sige, at jeg har 978 medlemmer, der har et arbejde. Jeg har ingen, der ikke vil. Alle skal nok komme i gang," lover han.

3F: Vi har også dummet os

Ole Vagn Christiansen fra i 3F Aarhus erkender dog, at 3F også har kvajet sig.

Det var nemlig en udtalelse fra en faglig sekretær fra 3F Aarhus, som Jyllands-Posten baserede artiklen på. Den lød sådan her:

"De er ikke interesseret i at arbejde til den løn. De 125 kroner i timen kan en dansker jo ikke leve af."

Ifølge Ole Vagn Christiansen har den faglige sekretær ikke være klar over, at han var midt i et interview.

"Han sidder i kø på motorvejen og er på vej på ferie. Han smalltalker uden at vide, hvad journalisten har gang i," siger han.

JP's interview med 3F

 

Hvorfor er der ikke nogen af de 45 ledige medlemmer af 3F i Aarhus, der tager de job, som polakkerne har taget?

 

"Det er et godt spørgsmål. Det er jo et rigtigt godt spørgsmål. Det er sgu svært at svare dig på. Det er noget med prisen at gøre."

 

Altså de 125?

 

"Ja, det kan du sgu heller ikke leve af!"

 

Nej.

 

"Så, men det er helt sikkert, at det har noget med prisen at gøre. Så kan de hyle og skrige og snakke om fleksibilitet og så videre, og så videre. Men det er jo bare en kendsgerning. Sådan er det."

 

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten