Tæt på verden: Korn nok til at proppe lagrene

8. aug 2013, 12:54
Verdens største producenter af soya, hvede og majs får et fedt år. Priserne falder på verdensmarkederne.

Amerikanske landmænd kan se frem til en høst af episke proportioner høstet på mere jord end i adskillige år. Globale lagre af soya og andre kornsorter ventes at blive de største i 13 år. Samtidig dropper priserne på verdensmarkedet.

Høsten er endnu ikke i hus, men nyhedsbureauet Bloombergs råvareeksperter har opsummeret forventningerne, og de taler entydigt om et signing på 30 procent for USA, verdens største producent.

Det samme mønster ses for storproducenter som Brasilien og Ukraine. Overalt dropper investorer, især de spekulative hedge-fonde, priserne på råvare-futures. Omkostningen til majs og andre råvarer i USA og verden vil blive lavere end i flere år.

Andre sektorer

Den forventede rekordhøst vil få mærkbar følgevirkning i flere andre sektorer. For eksempel falder priserne på kød, når kvægs foder bliver markant billigere. Godt det samme. Kødpriserner var nær rekord høje i juni i henhold til FNs landbrugsorganisation, FAO.

Vejrliget for landbruget og høsten i USA har stor indflydelse på globale priser. Sidste år havde USA den værste tørke siden 1930'erne og priserne skød i vejret. Mere jord er tilsået og nu er der tilmed udsigt til rekord.

Den store høst skaber glæde i industrien, der omdanner fødevarer til brændstof. Udsigterne til øgede overskud er tydeligt og flere firmaers aktiekurser er skudt i vejret som ukrudt i en vejgrøft. Prisen på amerikansk landbrugsjord er steget 79 procent siden 2009. Landbrugets profit i år ventes at blive rekordhøj på 128 milliarder dollars.

Tæt på verden

Journalist, Dan Larsen, verdensnyt.dk, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.