Korkproppen er død

22. sep 2010
Korkproppen dumper i ny test af 30 Chardonnayvine. Til gengæld finder John Iversen ugens bedste vinkøb i Spanien

I en artikel i den udmærkede internetavis Vinavisen.dk er der i denne uge en artikel om korkpropper og ældre vine.

Den handler om Vanya Cullen, der ejer Cullen Wines i Margaret River i Australien. Hun har for nylig gennemført en smagning af 30 årgange af vinhusets Chardonnay-vine.

Og bortset fra nogle ganske få årgange, var alle de gamle vine, som var lukket med korkprop, enten proppede eller iltet til udrikkelighed.

For Vanya Cullen var det endnu en øjenåbner i forhold til korkproppens utilstrækkelighed.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Der kommer da også flere og flere vine på markedet, som ikke bruger korkpropper, og det er kun glædeligt i en verden, hvor selv de nye vine ofte er ramt af korksyge. Man kan læse hele artiklen i vinavisen.dk

 

Ugens bedste vin

Napa Valley, Merlot, Sterling Vineyards, Napa, Californien, USA. 99 kroner flasken.

I alle SuperBest butikkerne. Nærmeste forhandler: 3613 0077. www.gobivin.dk

Hvis det var en blindsmagning ville jeg have gættet på et af de bedre slotte i Pomerol-området på højre bred, hvor vinene hovedsageligt er lavet på Merlot-druen. Men det er en amerikansk frugtbombe med toner af cigarkasse og velintegreret eg fra fadlagringen. God vin til de første efterårsaftener.

 

Ugens bedste køb

Terra Grande, Reseva Seleccion, Bodegas Piqueras, 2005,  Spanien.  79 kroner flasken. På tilbud til 69 kroner flasken.

Vinoble butikkerne i hele landet. Nærmeste forhandler: 8755 9900. www.vinoble.dk

Et flot eksempel på hvad man kan præstere af vine i det moderne Spanien. En lækker  vin med en flot duft af mørke bær og krydderier. Godt integreret eg. Passer fint til tapas retter.

 

Le Strette, Barbera d’Alba, Pezzole, Piemonte, Italien. På tilbud til 99,95 kroner flasken.

Brdr.D’s vinhandel. Nærmeste forhandler: 3539 3080- www.dvin.dk

Her er vinen til efterårets første risotto ret. Barbera druen er sammen med Sangiovese Italiens største drue. I Piemonte bliver der lavet både billige og meget dyre vine på Barbera druen. Denne uges eksempel er i den dyre ende. Flot næsten sort vin med en fin duft af blommer og krydderier.

 

Viu Manent, Reserva, Cuvee Philipson, Valle de Colchagua, 2006, Chile. 69,95 kroner flasken.

Philipson Wine. Nærmeste forhandler: 7022 6888. www.philipsonwine.com

En Viu Manent-vin lavet alene til det danske marked. Her er fin hverdagsvin, som blot er lidt for dyr.

 

 

 

 


 

C

John Iversen

John Iversen har i flere år anmeldt vin i dagbladet Information og på Nyhedsavisen.

Han er medforfatter til bogen ’Kom godt i gang med vin’ fra 2006. Han er en superkok, vild med italiensk mad og har sans for det gode i livet.

Han er tidligere politiker, har siddet i EU-Parlamentet og er i dag assisterende pressechef hos Socialdemokraterne.