Kontrakt: Sig dit rigtige navn og du straffes

10. dec 2013, 11:10
Kunsthallen Charlottenborg og kunstnergruppen Superflex har ingået en kontrakt, der forbyder begge parter at sige helt bestemte ord.

Hvis de tre kunstnere i gruppen Superflex nævner deres navne, skal de udstille deres pinligste værker, skriver Metroxpress.

Det dikterer en kontrakt, som er blevet lavet i forbindelse med Superflex’ retrospektive udstilling ”A Retrospective Curated by Superflex” på Kunsthallen Charlottenborg.

Men det er ikke kun de tre kunstnere, Bjørnstjerne Christiansen, Jakob Fenger og Rasmus Nielsen, der skal vare deres mund i forbindelse med udstillingen.

Hvis Kunsthallen Charlottenborg, der ligger centralt i København, kommer til at sige eller skrive ”Superflex”, skal de give 10 procent af deres entréindtægter til de studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Kilde: Metroxpress