Kontanthjælpsloftet skal afskaffes. Det forstår man på den aftale, som Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten har indgået, og som gør Mette Frederiksen til statsminister.

LÆS OGSÅ: Ikke et ord om tidlig pension: Nedslidte Hanne er skuffet

Men i den samme aftale er der flere steder understreget, at det ikke skal være muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang. Hvordan den nød skal knækkes, skal en ny ydelseskommission komme med bud på inden for 12 måneder.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

SF-formand Pia Olsen Dyhr har løbende gentaget, at det er et ultimativt krav, at kontanthjælpsloftet skal fjernes, hvis SF skal stemme for finansloven senere i år. Partiets beskæftigelsesordfører Karsten Hønge lægger da heller ikke skjul på, at han hellere havde set, at kontanthjælpsloftet var blevet fjernet med det samme.

- Det her er et stykke fra målet, til gengæld er det også langt væk fra det udgangspunkt, der er i dag. Men det er da klart ikke SF’s politik, men så langt vi kunne komme, siger han.

Det står der om kontanthjælpsloftet

Blandt andet med henblik på at bekæmpe fattigdom nedsættes endvidere en ydelseskommission, som efter senest 12 måneder skal foreslå anbefalinger på ydelsesområdet.

Anbefalingerne skal afhjælpe problemerne med børnefattigdom og understøtte, at flere kommer i
beskæftigelse og at ydelsessystemet indrettes mere enkelt. Anbefalingerne skal også anvise en erstatning
for kontanthjælpsloftet, således at det afskaffes, uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlige
ydelser i ubegrænset omfang.

(Citat fra "Retfærdig retning for Danmark" - den politiske aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten)

Ondt i maven over resultatet

Kontanthjælpsloftets skæbne har under regeringsforhandlingerne givet anledning til stor uenighed blandt de røde partier, fortæller Karsten Hønge. Det er Socialdemokratiet, der har ønsket at nedsætte den ydelseskommission, der nu bliver en realitet, og som De Radikale, SF og Enhedslisten har været imod. De tre partier gik til valg på at afskaffe kontanthjælpsloftet.

- Men vi har fået ind i aftalen, at det skal munde ud i en afskaffelse af kontanthjælpsloftet. Men det kan være i en ny konstruktion, så kan det være svært nu helt at vide, hvad den ender med, siger Karsten Hønge.

Risikerer I ikke at lave et nyt kontanthjælpsloft, som I så bare kalder noget andet?

- Det er derfor, det er godt, at vi har en fælles forståelse i det her papir, hvor det fremgår, at vi skal afskaffe kontanthjælpsloftet. Derfor er vi spændt på, hvordan vi kan få det skruet sammen, siger beskæftigelsesordføreren.

Hos Enhedslisten så man også helst, at kontanthjælpsloftet var fortid.

- Selvom det giver ondt i maven, at det ikke lykkedes at afskaffe loftet nu, så giver det håb for, at det kan lykkes fremadrettet, siger det nyvalgte folketingsmedlem Victoria Velasquez, der er Enhedslistens beskæftigelsesordfører.

Børnefamilier kompenseres senest august

Indtil det nye ydelsessystem træder i kraft, skal der afsættes op mod 300 millioner kroner årligt til et midlertidigt, kontant børnetilskud. I aftaleteksten beskrives det, at børnetilskuddet kan komme til at udgøre omkring 60 procent af den nuværende børne- og ungeydelse.

Victoria Velasquez (E) understreger, at det endnu ikke er besluttet, hvordan tilskuddene skal fordeles. Til gengæld forventer hun, at de ekstra penge hurtigt kommer fattige familier til gode.

- Vi har fået lovning på, at første udbetaling skal lande i august, siger hun.

Karsten Hønge (SF) glæder sig også over, at de berørte børnefamilier snart får flere penge mellem hænderne.

- Men jeg anerkender fuldstændig, at der er andre mennesker, der fortsat vil være ramt, og jeg forstår godt deres frustration over ikke også at få en hjælpende hånd. Det var der bare ikke flertal for.

Han forudser svære forhandlinger, når ydelseskommissionen har givet sit besyv med, og partierne endeligt skal vedtage, hvad der skal erstatte kontanthjælpsloftet. 

Fakta: Kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2016 og sætter en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i ydelser fra det offentlige, hvis man er på integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Det var Venstre og de øvrige partier i blå blok, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der vedtog kontanthjælpsloftet. 
Målet med at lægge et loft over, hvor stort et beløb, en kontanthjælpsmodtager kan få i offentlige ydelser, var, at det bedre skulle kunne betale sig arbejde. 

Mødrehjælpen roser aftalen

Hvis det ender med, at det ekstra bidrag til børnefamilierne bliver 60 procent af den nuværende børne- og ungeydelse, svarer det til, at en kontanthjælpsmodtager, der er enlig forsørger til to børn, kan få omkring 1.700 skattefrie kroner hver måned. Det er mange penge i et snævert budget, understreger Mødrehjælpens direktør Ninna Thomsen.

- Tro mig. 1.700 kroner kan mærkes. Det betyder i praksis, at man lige pludselig kan komme på sommerferie, eller at ens dreng kan gå til fodbold igen. Det har helt konkret betydning. Det er der slet ikke tvivl om, siger hun.

Ifølge Mødrehjælpens direktør er der derfor også god grund til at glæde sig over takterne i den nye aftale.

- I praksis er det en afskaffelse af loftet, fordi børnefamilierne kompenseres, så de får lov til at gå udover det loft, der var i forvejen. For børnefamilierne er det en afskaffelse, men det er det selvfølgelig ikke for alle dem, der ikke er børnefamilie, siger Ninna Thomsen.

Det står der om det kontante børnetilskud

Det midlertidige, kontante tilskud udløber når et fremtidigt ydelsessystem træder i kraft. Såfremt midlerne udmøntes således, at børnetilskuddet udgør omkring 60 pct. af den nuværende børne- og ungeydelse vil det svare til, at en enlig mor med to børn på 2 og 4 år vil modtage et skattefrit beløb på cirka 1.700 kr. om måneden.

Tilskuddet skal udbetales på månedlig basis og træde i kraft hurtigst muligt. Finansieringen findes på udisponerede reserver på finansloven for 2019.

Citat fra "Retfærdig retning for Danmark" - den politiske aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og EnhedslistenHer skrives faktaboksens indhold.

"Forskellige vilkår skal afspejles i ydelser"

Ninna Thomsen finder det fornuftigt at gentænke ydelsessystemet, da der eksempelvis er stor forskel på ens udgifter til husleje afhængigt af, hvor i landet man bor.

Som sådan støtter Karsten Hønge (SF) også, at de forskellige offentlige ydelser bliver gennemset.

- Jeg vil gerne støtte, at vi får kigget alle de her ydelser igennem under et, for vi løser ikke alle problemer ved at afskaffe kontanthjælpsloftet. Der er enorm forskel på, hvordan man kan leve for sin kontanthjælp, afhængigt af om man har gæld, og hvad ens boligsituation er, siger han.

Det er den nye socialdemokratiske mindretalsregering, der beslutter, hvem der skal sidde i den nye kommission. Som et led i at begrænse børnefattigdom i Danmark vil den nye regering også indføre en fattigdomsgrænse.