Kommuner afviser anonyme sladrehanke

21. apr 2012
Danskerne vil gerne have whistleblowerordninger, men det er der slet ikke behov for, mener et flertal af kommunerne.

Tusindvis af medarbejdere brænder inde med viden om ulovlige eller stærkt kritisable forhold på arbejdspladsen, fordi der ikke er nogen mulighed for at råbe op anonymt.

Det viser en ny undersøgelse, men det får ikke landets kommuner til fluks at indføre whistleblower-ordninger.

Tre ud af fire kommuner siger faktisk nej til at indføre en anonym sladreordning, viser en omfattende rundspørge, som Avisen.dk har gennemført blandt kommunernes personalechefer.

Nej tak

60 af landets 98 kommuner  - heriblandt landets fem største kommuner - har deltaget i undersøgelsen. En af dem er Høje-Taastrup.

”Der er allerede en række muligheder for at gøre opmærksom på det, hvis man har kendskab til ulovlige forhold eller misbrug af kommunale midler. Derfor har vi ikke behov for en whistleblower-ordning,” siger Hanne Borchersen, HR- og personalechef i Høje-Taastrup Kommune.

Næsten alle de kommuner, der siger nej til en whistleblower-ordning, mener ligesom Høje-Taastrup Kommune, at der allerede er rigeligt med muligheder for at videreformidle mistanke om ulovlige forhold på arbejdspladsen.

Rigeligt med ventiler

Personalecheferne henviser til, at medarbejderne til at begynde med kan gå til deres chef. Hvis det ikke er nok – eller det er chefen selv, der er problemet – kan man ifølge personalecheferne gå til kommunens juridiske chef eller personalechefen.

Alternativt kan man medarbejderne bruge tillidsrepræsentanten eller medarbejdernes repræsentant i arbejdspladsens samarbejdsudvalg.

I Høje-Taastrup Kommune blev medarbejderne spurgt til råds, da politikerne overvejede at indføre en whistleblower-ordning.

De sagde nej.

Risiko for misbrug

”Medarbejderne mente, at det ville være i strid med den åbenhed, der arbejdes med i kommunen, og et brud med vores tradition for at tale om tingene,” fortæller Hanne Borchersen.

Medarbejderne mente desuden, at det kunne være svært at sikre anonymiteten, og at der ville være risiko for misbrug af ordningen.

Den modstand vækker genklang hos erhvervspsykolog Birgitte Lønborg, der rådgiver konflikramte virksomheder:

”Hvis man har en whistleblower-ordning, er der en kanal, hvor man kan få afløb uden konsekvenser. Men man kan godt frygte, at der opstår en kultur præget af mistillid og mere overvågning. Det er en ordning, der både har plusser og minusser,” siger hun.