steen_dahlstr__m
Middelfart Kommunes tidligere socialdemokratiske borgmester, Steen Dahlstrøm (til venstre), var en af frontløberne for kommunens grønne omstilling. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kommune rykker på grøn omstilling: 'Jeg er pissestolt over at arbejde her'

22. sep 2020, 16:27
Eva Jensen er stolt over at arbejde som pædagog i Middelfart Kommune, der både har halveret sin CO2-udledning på ti år og i samme ombæring har forbedret arbejdsmilljøet.

Når forvaltningen i Middelfart Kommune indstiller en sag til byrådet, følger der automatisk en 'screening' med, som viser tiltagets klima- og bæredygtighedsaftryk.

Når medarbejderne skal til MUS- eller LUS-samtale (Leder Udviklings Samtaler, red.), bliver de spurgt, hvordan de kan bidrage til kommunens officielle målsætning om at blive 'en politisk organisation, hvor klima og bæredygtighed er indlejret i alle beslutninger'.

Og hvis byrådet godkender det, bliver kommunens personalepolitik ændret i løbet af efteråret, så hver medarbejder fra 2021 minimum opfordres til en til to hjemmearbejdsdage om ugen for at minimere rejsetid og transport.   

I Middelfart Kommune gennemsyrer den grønne omstilling alle små og store beslutninger. Fra indkøb af papirclips til bestilling af flybilletter til tjenesterejser.

På den måde er kommunen et skoleeksempel på den grønne omstilling, som Dansk Magisterforening nu vil have flere offentlige arbejdspladser til at arbejde med. Fagforeningen vil nemlig have et krav om grøn omstilling på landets offentlige arbejdspladser med til forårets overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: Forbund har anderledes krav til OK-forhandlinger: Vi skal tage grøn omstilling alvorligt

Middelfart Kommune har i de seneste ti år arbejdet systematisk med klimavenlige investeringer i alt fra energirenoveringer af kommunens bygninger til solceller på taget af det 120 millioner kroner dyre nye rådhus.

Ambitionen er at komme så tæt som muligt på målet i det danske klimaprojekt DK2020, som kommunen deltager i,  om at blive netto nul C02-udleder i 2020.

Bedre arbejdsmiljø

Og selvom drømmen om at blive en af landets mest klimavenlige kommune især kan spores tilbage til borgmesterkontoret, mens socialdemokraten Steen Dahlstrøm sad for enden af bordet, og ikke mindst til kommunens nuværende tekniske direktør, er arbejdet med grøn omstilling i dag noget, som de fleste kan mærke på arbejdspladsen.

- Mine kolleger får et bedre arbejdsmiljø, når der rulles grønne tiltag henover institutionsverdenen, fordi kommunen går ind og løser eksisterende problemer med for eksempel indeklima, når de alligevel går i gang med at renovere bygninger eller bygge solceller på taget, siger Eva Jensen, der er fællestillidsrepræsentant for BUPL i Middelfart Kommune. 

Hun har det 'super godt' med de mange grønne tiltag, og hun lægger ikke skjul på, hvad hun synes om sin arbejdsplads.

- Jeg er pisse stolt af at arbejde her, og jeg synes, det er vigtigt, vi gør noget godt for vores natur, mens vi samtidig gør noget godt for de ansatte, siger hun.

Når Eva Jensen mødes med fællestillidspræsentanter i andre kommuner, går det op for hende, hvor langt hendes egen arbejdsplads er kommet i arbejdet med grøn omstilling.

- Når jeg hører om, hvilke rammer pædagoger arbejder i i andre kommuner med gamle, nedslidte skoler, hvor de kan ikke få luft, og varmen fosser ud, tænker jeg: 'Det har vi jo bare styr på hos os', siger hun.

Grøn omstilling i Middelfart Kommune

  • På godt ti år har Middelfart Kommune mere end at halvere sin CO2-udledning ved blandt andet at udlede mindre C02 fra kommunens bygninger og gadebelysning.

  • Siden 2010 har kommunen energirenoveret over 100 offentlige bygninger og kommunens gadebelysning. Renoveringen kostede 44 millioner kroner og betalte sig tilbage på 10 år.

  • Kommunens nye rådhus leverer overskudsvarme til Middelfart Midtby og genererer strøm til bygningens eget klimaanlæg fra 700 m2 solceller på taget. 

  • Rådhusets kantines madaffald laves til naturgas, og samlingen af hele administrationen på én matrikel sparer årligt kommunen for 5 mio. kr. i form af lavere energiforbrug og kørsel mellem de gamle rådhuse.

    Kilde: Middelfart Kommune.

Middelfart Kommune har i de seneste ti år gjort sig landskendt for sit arbejde med klimavenlige investeringer i alt fra energirenoveringer af kommunens bygninger til opførslen af det, kommunen kalder 'Danmarks mest bæredygtige rådhus'.

Ifølge Morgen Westergaard, der er klimachef i Middelfart Kommune, er kongstanken, at klima og bæredygtighed skal gennemsyre hele kommunen, og selvom han ikke længere oplever, at der bliver sat spørgsmålstegn ved kommunens mange klimaindsatser, lægger han ikke skjul på, at rejsen derhen har været lang.

Hvis du skal have folk til at handle grønt, skal du først have dem til at tænke grønt, lyder hans budskab.

- Det vigtigste man kan gøre er at begynde at snakke om det her, så almindelige mennesker får det ind under huden. Uden klimalæring - intet medansvar, som vi siger her i kommunen, siger han.

Derfor har han også kun rosende ord til overs for Dansk Magisterforening klimakrav til de kommende overenskomstforhandlinger.

Kravene skal sikre, at offentligt ansatte og deres ledere fremover skal arbejde systematisk sammen om at fremme den grønne omstilling på de offentlige arbejdspladser.

- Det er den helt rigtige måde at gribe udfordringen an på, mener jeg. Så fuld applaus og stående ovationer herfra, siger Morten Westergaard.

Nogle vil nok spørge, om grøn omstilling overhovedet er en kommunal opgave. Om det ikke bare er vores opgave at drive skoler og passe børn og ældre? Men sådan ser vi det ikke længere, for hos os sikres og forbedres kernevelfærd gennem grøn omstilling
Morten Westergaard, klimachef i Middelfart Kommune

Eva Jensen er mere skeptisk overfor kravene.

- Jeg tror ikke, de kommer til at gøre en forskel. De kommuner, som vil grøn omstilling, gør det allerede i forvejen. Mens de kommuner, der ikke vil det, vil lave det som ren proforma, sætte et par flueben og så hurtigt videre, siger hun.

Selvom Eva Jensen bakker fuldt op om kommunens grønne ambitioner, har hun som udgangspunkt ikke noget at gøre med kommunens mange tiltag og investeringer udover et enkelt projekt - nybyggeriet af kommunens nye daginstitutioner - og det passer hende fint.

- Jeg kan ikke rumme at blive involveret i alt det. Jeg har for travlt med mit eget job i Middelfart Ungdomsskole og som fællestillidsrepræsentant, siger hun. 

En gang om måneden modtager hun et nyhedsbrev, som en kollega sender ud med nyt om kommunens seneste klimatiltag - og projekter. Kollegaen deltager i et månedligt møde i kommunen, som ledes af kommunens borgmester, hvor 20 medarbejderrepræsentanter fra kommunens forvaltning deltager og bliver informeret om kommunens nye tiltag.

På mødet taler medarbejderne med borgmesteren om, hvordan de nye tiltag bedst kan udrulles, og det er ifølge Morten Westergaard et godt billede på, hvordan kommunen arbejder med grøn omstilling.

- Det siger noget om, at der ikke er langt fra tanke til handling, siger han.

Han kan godt forstå, hvis man som udenforstående klør sig lidt i håret, når man hører, hvor meget tid kommunen bruger på grøn omstilling. 

- Nogle vil nok spørge, om grøn omstilling overhovedet er en kommunal opgave. Om det ikke bare er vores opgave at drive skoler og passe børn og ældre? Men sådan ser vi det ikke længere, for hos os sikres og forbedres kernevelfærd gennem grøn omstilling, siger han.

En smule skepsis overfor kommunens mange klimavenlige tiltag og investeringer finder man dog også hos Eva Jensen. 

- Jeg kan se, at det nogle gange koster på velfærden. Når man laver så dyre projekter, er man nødt til at tage pengene fra kernevelfærden, siger hun.

Men alt i alt vil hun ikke være de mange investeringer foruden.

- Thorbjørn (kommunens teknik- og miljødirektør, red.) er god til at få gode aftaler i hus og få medfinansiering på projekterne fra fonde og andre steder. I det store hele er der mere positivt ved det, end der er dårligt, siger Eva Jensen.