Jørgen Erlandsen, beskæftigelseschef i Skanderborg Kommune. Foto: Skanderborg Kommune/Claus Fisker

Chef om uddannelse af corona-ledige: - Helt ude i skoven

6. jul, 06:00
Coronakrisens anden bølge af arbejdsløshed rammer nu Skanderborg Kommune, men løsningen på problemet er ikke mere uddannelse til de ledige, som regeringen lægger op til, mener kommunens beskæftigelseschef.

Det er ikke altid sjovt at få ret. Bare spørg Jørgen Erlandsen.

Ligesom landets andre kommunale beskæftigelseschefer sad han onsdag og torsdag i sidste uge og ventede på, at de nye arbejdsløshedstal tikkede ind i indbakken. 

LÆS OGSÅ: Simon Tøgern: Skal vi gøre noget ved dagpengene, Peter?

Det gjorde nas.

På blot to dage registrerede Skanderborg Kommunens jobcenter 99 nye ledige, hvoraf 46 personer har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Jørgen Erlandsen er formelt koncernchef for Beskæftigelse og Sundhed i Skanderborg Kommune, der ligesom mange af landets andre kommuner fik et nyt, hårdt slag 1. juli. Den dag kunne bølgen af fyringer under coronakrisen for første gang aflæses i statistikkerne for landets funktionæransatte, der blev opsagt i begyndelsen af krisen, og her ved indgangen til sommerferien nu står uden job efter tre måneders opsigelsesperiode. 

 - Det er mange tilmeldinger på to dage, når vi holder tallet op mod, at vi har registreret cirka 1.300 nytilmeldte ledige på 4 måneder under hele coronakrisen, siger Jørgen Erlandsen.

Bølge af funktionærledighed

Allerede i april spåede han overfor A4 Arbejdsliv, at Skanderborg Kommune ville blive hårdt ramt af anden bølge af coronaarbejdsløsheden. 

For mens første arbejdsløshedsbølge primært har ramt fag- og ufaglærte i Danmark, ville anden bølge især ramme dem med lange uddannelser, vurderede han dengang.

Før coronakrisen kunne Skanderborg ellers prale af at have en af landets højeste beskæftigelsesandele, men siden 9. marts har kommunen registreret en 37, 6 procents stigning i andelen af nytilmeldte ledige. 

Og nu kommer den så, som forudset, den næste bølge af ledighed.

- Det er både funktionærbølgen, som jeg frygtede ville ramme os, men også ikke-funktionærer, der især kommer fra industrien, der har mistet jobbet. Så der sker noget her op til sommerferien, siger Jørgen Erlandsen.

Hjælp har holdt hånden under usunde virksomheder 

Han peger på, at de seneste dages stigning i arbejdsløsheden sker til trods for regeringens hjælpepakker, som har holdt hånden under landets virksomheder siden marts og har betydet, at antallet af konkurser har været lavere under krisen end under de seneste års økonomiske opsving. 

- Det er det, der er så fandens bekymrende, siger Jørgen Erlandsen.

- Vi har aldrig haft så få firmaer, som er gået ned som under coronaperioden, og der vil onde tunger påstå, at hjælpepakkerne har holdt noget i gang, som ikke var værd at holde gang i, siger han.

Der bliver talt grusomt meget om, at løsningen er uddannelse, uddannelse, uddannelse. Men det mener jeg er helt ude i skoven
Jørgen Erlandsen, beskæftigelseschef, Skanderborg Kommune.

De mørke skyer på himlen over Skanderborg og resten af Danmark bliver derfor kun mørkere i de kommende uger og måneder, mener koncernchefen.

- Jeg tror, at en del firmaer vil lukke i første fase, efter hjælpepakkerne løber ud, og mon ikke vi så vil se, at de konkurser, der alligevel var på vej før krisen, blot kommer forskudt, siger han.

Folk er allerede godt uddannet

I Skanderborg Kommunes jobcenter har man i månedsvis forsøgt at hjælpe de ledige, som har mistet jobbet under coronakrisen, og her satser man først og fremmest på at lave de rigtige match mellem de ledige og kommunens virksomheder.

- Vi arbejder med at finde så mange jobmuligheder som muligt til vores ledige, og vi skal finde de virksomheder, hvor det går godt, og kanalisere ledige over i de brancher, hvor der er arbejde. Heldigvis kan vi sende borgere i virksomhedspraktik, og det er vejen til arbejde. Især for dem med mellemlange og lange uddannelser, siger Jørgen Erlandsen. 

I juni blev regeringens aftale om opkvalificering vedtaget, der blandt andet betyder, at forsikrede ledige kan tage en erhvervsuddannelse og få ti procent ekstra oveni dagpengesatsen, hvis uddannelsen er inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft.

På fagområder, hvor der ikke mangler arbejdskraft, kan ledige ifølge aftalen få 80 procent dagpengene under uddannelsen, men har dog mulighed for at låne op til 100 procent.

Aftalen giver også flere mulighed for at tage en erhvervsuddannelse gennem voksenlærlingeordningen inden for alle fag, når der er en arbejdsgiver i den anden ende.

Men spørger man Jørgen Erlandsen, er uddannelse ikke det bedste værktøj til at bekæmpe coronaarbejdsløsheden.

- Der bliver talt grusomt meget om, at løsningen er uddannelse, uddannelse, uddannelse. Men det mener jeg er helt ude i skoven. Vi har allerede mange uddannede i Danmark, og det, de har brug for, er at komme i praktik og vise, hvordan de kan være med til at tune en virksomhed og fremme nogle vinkler, som man ikke har set før, siger Jørgen Erlandsen. 

- Der er så mange, der kan så mange ting, og så er det skørt at bruge ressourcer på at uddanne folk, siger han. 

Uden jobmulighed er uddannelse spild af tid

Da regeringens opkvalificeringsaftale var på plads i juni, udtalte Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse, at ledige, der tager springet fra ufaglært til faglært, 'øger chancerne for at få job, og virksomhederne får de hænder, de har brug for. Det er en klog måde at bruge krisen på'.  

Jørgen Erlandsen afviser ikke, at det kan give mening at uddanne ledige under krisen. Men kun hvis der er et job i den anden ende.

- Vi har aldrig haft så mange velkvalificerede ledige gående rundt i kommunerne, og så er det ikke uddannelse, der er brug for. Det er simpelthen, at de mennesker kommer ud i praktiske gøremål i virksomhederne. Og så skal vi finde ud af, hvad nye ledige med meget erhvervserfaring kan bruges til fremover, siger han.

De mange universitetsuddannede kunne komme over i undervisningssektoren og blive skolelærere
Jørgen Erlandsen, beskæftigelseschef, Skanderborg Kommune.

Er der ikke fornuft i at efteruddanne baggageportører, som har mistet deres job hos SAS pga. coronakrisen? De personer har jo ikke en universitetuddannelse med sig i rygsækken?

- Hvis uddannelse skal bruges som værktøj til at løse arbejdsløshedsproblemet, skal det målrettes det, arbejdsgiverne har brug for. Uddannelse skal ikke bare tilbydes med bind for øjnene, siger Jørgen Erlandsen.

Den logik gælder også for mere praktisk orienterede job, mener han.

- Hvis et fire ugers truckcertifikat kan udløse et job i den anden ende, og arbejdsgiveren efterspørger det, vil vi gerne støtte det, siger han.

Højt uddannede kan blive lærere

I Skanderborg Kommune, som har mange indbyggere med mellemlange og lange uddannelser, forsøger jobcentret at kigge i krystalkuglen og identificere de fagområder, som kommunens ledige med bedst sandsyndlighed vil kunne finde arbejde indenfor.

- Vi går i gang med at efteruddanne vores ledige til SOSU-området, hvor der skriges på arbejdskraft i vores kommune. Det kunne for eksempel være de HK'ere og fukktionærer, som ikke vender tilbage til deres job, når hjælpepakkerne løber ud, siger Jørgen Erlandsen.

Han har også en plan for de af kommunens længst uddannede, som mister jobbet på grund af krisen.

- De mange universitetsuddannede kunne komme over i undervisningssektoren og blive skolelærere. Vi kan se, at der er et børneboom i disse år, og at der skriges på arbejdskraft i undervisningsektoren, siger Jørgen Erlandsen. 

LÆS OGSÅ: Lønkompensation: 36.000 job er i farezonen

- Vi skal hele tiden kigge et par år frem og se, hvad der bliver behov for på arbejdsmarkedet. Det vil være tåbeligt at efteruddanne folk til de brancher, hvor jobbene lukkes ned nu og ikke genopstår. Det handler om at finde ud af, hvor mulighederne er, og det er både virksomhederne og de ledige, der skal den vej, siger han.