Hvis du kommer ud for en ulykke eller kommer alvorligt til skade, risikerer du at få varige mén eller nedsat arbejdsevne. Det kan få stor betydning for din fremtidige økonomi og livssituation. Derfor giver det god mening at være opmærksom på, at selv en banal ulykke potentielt kan blive til en forsikringssag.

Læs også: Dokument afslører: Topdanmark fravalgte speciallæger, der gav kunderne for meget ret

A4 har afdækket, hvordan mennesker med især piskesmældsskader og senfølger af hjernerystelse risikerer at komme i klemme hos deres forsikringsselskab, og ikke kan få erstatning.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

I en række artikler har en mangeårig ansat i forsikringsbranchen, 'Jessie', overfor A4 givet et detaljeret indblik i, hvordan, hvornår og hvorfor det kan gå galt for den skadelidte i en sag. Ifølge Jessie skyldes det blandt andet en udbredt mistillidskultur i forsikringsbranchen, at selskaberne benytter sig af udvalgte speciallæger og et system, der ikke tager højde for, hvordan mennesker, der er kommet til skade, opfører sig efter en ulykke.

Her videregiver A4 Jessies råd til, hvordan du bliver bedre stillet i en eventuel forsikringssag, hvis uheldet er ude:

Lige efter ulykken:

  • Sørg for at tage fotos af dine fysiske skader lige efter ulykken.
  • Gå til egen læge med det samme efter ulykken - også selvom du ikke er typen, der går ofte til læge.
  • Hav alle symptomer skrevet ned på et papir, som du tager med til lægen. Sørg for at nævne dem alle, og ikke kun dem, der generer dig mest nu og her, og bed din læge om at notere alle symptomer i din journal.
  • Skriv også dagbog hjemme. Hvilke symptomer og gener har du hvornår, hvad kunne du før, som du ikke kan nu. Eftersom en dagbog kan redigeres senere, vil forsikringsselskabet typisk ikke tillægge den så meget værdi som dokumentation. Derfor er det en god idé at sende en daglig eller ugentlig mail med indholdet af dagbogen til dig selv - på den måde får din dagbog et elektronisk datostempel.
  • Gå ofte til læge ofte i starten, for eksempel hver 14. dag i de første par måneder, og jævnligt derefter. Formålet er at få skrevet en status på symptomerne. Sørg for, at alt bliver skrevet ned. Forsikringsselskabet stoler mere på officielle lægepapirer end det, du selv noterer, derfor er lægebesøg vigtige.
  • Samtidig er det dog vigtigt, at du bliver ved med at tro på, at generne og symptomerne nok skal forsvinde, og at dit fokus er på at blive rask. De fleste, som får hjernerystelse, bliver helt raske igen i løbet af tre til seks måneder.

Speciallægeundersøgelsen:

  • Hvis dit forsikringsselskab ønsker, at du skal have lavet en speciallægeerklæring, så sørg for, at du selv vælger en speciallæge inden for feltet. Forvent ikke, at forsikringsselskabet vælger den bedste læge.
  • Du kan for eksempel spørge i Facebook-grupper med patienter, som fejler det samme som dig, hvilke speciallæger folk har gode og dårlige erfaringer med. Hvis du ikke har overskud, så få en ven, partner eller et familiemedlem til at gøre det for dig.
  • Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt med en tværfaglig udredning, der involverer flere speciallæger med forskellige specialer. Første speciallæge er ikke nødvendigvis specialist i alt. Dette skal du selv gøre forsikringsselskabet opmærksom på.
  • Bed om, at undersøgelsen hos speciallægen sker på det tidspunkt af dagen, hvor dine symptomer er mest repræsentative. Mange symptomerne er for eksempel mindre udtalte først på dagen, hvor kroppen er mest udhvilet.
  • Bliv enig med dit forsikringsselskab om, hvilke dokumenter, der skal sendes til speciallægen forud for undersøgelsen. Hvis der er dokumenter, du ikke er enig med indholdet af, så sig det. Tjek også, at forsikringsselskabet har sendt alle relevante dokumenter til speciallægen forud for undersøgelsen.
  • Hav din partner, et familiemedlem eller en ven med til speciallægeundersøgelsen, og få personen til at optage undersøgelsen på enten video eller bånd. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan du selv optage med en diktafon eller lignende. På den måde undgår du, at der opstår tvivl om, hvilke undersøgelser lægen har udført, og hvad der er blevet sagt. Optagelsen må ikke offentliggøres, men kan bruges som dokumentation, hvis der opstår uenighed med lægen eller forsikringsselskabet. Det er lovligt at lave lydoptagelse af en konsultation uden at spørge om lov, mens videooptagelse kun undtagelsesvis er lovligt, uden at lægen giver tilladelse først.
  • Husk at få skrevet ned, hvis du har en god eller dårlig dag, den dag du skal undersøges.
  • Når speciallægen spørger, om du kan udføre en bestemt bevægelse, lave en bestemt aktivitet eller lignende, så husk at få det gradueret. Det er nemt blot at skrive ja eller nej, men det svar afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden. Hvis du godt kan, men det gør ondt bagefter, skal du svare det. Hvis du godt kan, men kun få gange i træk, skal du svare det. Hvis du godt kan på gode dage, men ikke på dårlige, skal du svare det. Hvis du godt kan, men ikke lige så godt som før, skal du svare det. Sørg for, at det bliver skrevet ned sådan. Hvis du blot har sagt nej, og selskabet så fanger dig i at udføre den pågældende aktivitet, kan det bruges til at så tvivl om din troværdighed.
  • Er du uenig med dele af speciallægeerklæringen, så gør opmærksom på det med det samme.

Generelt:

  • Forhold dig altid til, om det, der bliver skrevet ned, er korrekt. Hvis ikke, så få det rettet hurtigst muligt, eller meddel at du er uenig i indholdet.
  • Forvent ikke, at dit forsikringsselskab er til for dig. De er ikke objektive, men part i sagen og har en økonomisk interesse i udfaldet.
  • Vær forberedt på, at alt, hvad du siger og skriver, og alt hvad din læge og dine behandlere skriver, vil kunne bruges imod dig af forsikringsselskabet på et senere tidspunkt.
  • Lad være med at overdrive eller underdrive. Hvis forsikringsmedarbejderen opdager, at du overdriver på ét punkt, kan han eller hun nemt tro, at du overdriver eller endda lyver på alle andre punkter også. Forsøg at få så mange nuancer med, når du taler med behandlere, læger og så videre.
  • Vær forberedt på, at forsikringsselskabet kan finde på at overvåge dig både online og i virkeligheden. Også efter at du evt. har fået tilkendt løbende erstatning.
  • Hvis du kommer i klemme ved selskabet, er det en god idé at søge aktindsigt i hele din sag under henvisning til GDPR-loven. Så skal selskabet nemlig som udgangspunkt udlevere alt det, de har i din sag, også eventuelle overvågningsoptagelser. Dog er der undtagelser.
  • Hvis du klager til Ankenævnet for Forsikring, er det en god idé at søge aktindsigt i hele din sag. Vær især opmærksom på, hvad forsikringsselskabet har skrevet i dets svar på din klage. Det var eksempelvis i klagesvaret, at hjernerystelsesramte Danny Pedersen fik indsigt i forsikringsselskabets begrundelse for at afvise hans forslag til speciallæger.