20131106-143410-4-1920x1280we
- Man har øje for arbejdserklassen og dem, der har jobbene på gulvet i den offentlige og private sektor. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Kommentator: Ordningen er for Arne – ikke for generationerne efter

19. aug 2020, 06:00
Regeringens udspil om ret til tidligere pension for nedslidte retter op på en grundlæggende uretfærdighed på den korte bane, men verden ser anderledes ud om ti år, lyder det fra kommentator og journalist Lars Olsen.

Opdateret onsdag 14:30: Artiklen er nu opdateret med en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nederst i artiklen. 

Tirsdag fremlagde Socialdemokratiet deres længe ventede udspil om ret til tidligere pension for nedslidte.

I udspillet er der lagt op til, at man skal have ret til tidlig tilbagetrækning efter 42 år på arbejdsmarkedet, når man er 61 år. 

Her kan man se frem til 13.550 kroner om måneden før skat, som kan suppleres med udbetalinger fra egen pensionsopsparing, uden at ydelse nedsættes. 

Beløbet på 13.550 kroner nedsættes dog, hvis man har en pensionsformue på over to millioner kroner. 

Men løser udspillet så alle problemerne? 

'Stort socialt fremskirdt'

– På den korte bane er det her et stort socialt fremskridt, ja, lyder det fra Lars Olsen, der er kommentator, journalist og forfatter til 'Klassekamp fra oven' og 'Det danske klassesamfund'.

I mange år har han beskæftiget sig med ulighed og sociale skel i Danmark, og netop udspillet fra regeringen ser ifølge ham ud til at rette op dele af den ulighed, der er i samfundet.

– Dem, der får gavn af det, er dem, der er kommet tidligt på arbejdsmarkedet. Og på den måde medvirker det her til at rette op på en grundlæggende uretfærdighed, der er i samfundet. En uretfærdighed, der især kom efter efterlønnens afvikling, siger han.

LÆS OGSÅ: Kalder Arne-plan for 'efterløn på krykker': 'Det vil være en gevinst for nogle'

Beløbet, som de, der tager imod ordningen, kan se frem til, møder heller ikke de store kritiske røster fra Lars Olsen, der tror, at folk nok skal "holde skinnet på næsen". Men et højere beløb ville heller ikke skade.

– Med til billedet hører, at man også har ATP, LD-midler og mindre arbejdsmarkedspensioner. Jeg tror, der bliver diskussioner om det her beløb, og jeg skal da ikke protestere mod, at man forhøjer det.

– Om ikke andet har man spændt et sikkerhedsnet ud under nogle af de grupper, som ellers ville have haft nogle svære år, tilføjer han. 

Kun for dem, der går på pension de næste 5-10 år

Ordnigen, som den ser ud i regeringens udspil, er dog ikke holdbar, hvis man ser ud over 2030, hvor den generelle folkepensionsalder stiger til 68 år, lyder det.

– Det, der er vigtigt at holde sig for øje, er, at om ti år ser verden anderledes ud: Pensionsalderen stiger, levemønstre ændrer sig lige såvel som størrelsen på folks pensionsopsparing gør det. Dertil vil der være flere, som ikke er begyndt på arbejdsmarkedet som 16-årige, men som måske har været 20 år.

– Det er jo dem, der går på pension i de næste 5-10 år, som den her ordning er interessant for, tilføjer han.

Flere kilder, som A4 Arbejdsliv har været i kontakt med, peger på, at det i forhold til pensionformuer primært vil være de ældre, der får glæde af ordningen. Det forventes nemlig, at flere af de yngre,  som indbetaler 12,5 procent i arbejdsmarkedspension, igennem et helt arbejdsliv vil nå at opspare over to millioner.

Og med en verden, der ser anderledes ud om ti år, understreger Lars Olsen også, at det er nødvendigt at genforhandle ordningen igen ved indgangen til 2030'erne. 

Tilbage til rødderne

Ikke desto mindre anser Lars Olsen Socialdemokratiets udspil som et 'meget klasserent udspil':

– Når man ser på, hvad det er for nogle faggrupper, der får glæde af den her ordning, illustrerer det, at man vender tilbage til rødderne, siger han og tilføjer: 

– Ser man tilmed på finansieringen er det meget klassisk fordelingspolitik, hvor man har øje for arbejderklassen og dem, der har jobbene på gulvet i den offentlige og private sektor.

Af udspillet hedder det, at ordningen forventes at koste 3 milliarder årligt. Og de skal primært findes hos den del af befolkningen, der har flest penge.

Finansiering

  • Regeringen foreslår, at tilbagerulle skattelettelser fra skattereformen fra 2009. En reform, Socialdemokratiet tidligere har omtalt som "rødvinsreformen".
  • Dertil vil regeringen beskatte danskerne med en skat på ejendomsavance ved en forhøjelse af den progressive sats for aktieindkomst og det skrå skatteloft fra 42 til 45 procent.
  • Samtidig vil regeringen indfører et loft over fradraget i selskabsskatten for høje lønninger på ti millioner kroner
  • Endeligt vil regeringen finde hele 1,5 af de i alt 3 milliarder ved at lægge en særlig skat på den finansielle sektor. 

Kilde: regeringen.dk

'S kan sagtens leve med at danne flertal med DF'

Næste skridt bliver nu arbejdet med at sikre sig et politisk flertal til ordningen. 

Tidligere har De Konservative åbnet en dør på klem og meldt ud, at de kræver skattelettelser, såfremt de skulle lægge mandater til regeringens udspil. Den dør har Søren Pape dog smækket i igen.

Det skriver Politiken tirsdag efter dagens udmelding, hvor der lægges op til at finansiere udspillet med højere skatter.

Således er det måske mere lige for, at det bliver Dansk Folkeparti, der har krævet færre penge til udlændingeområdet, som skal stå for de aførende mandater.

Det ser Lars Olsen dog intet problem i.

– Jeg mener sagtens, Socialdemokratiet kan leve med at danne flertal med Dansk Folkeparti. Med de vælgere, Dansk Folkeparti har, har også de svært ved ikke at være med i den her ordning. Dertil har Dansk Folkeparti det problem, at Nye Borgerlige også er ret positive over for det her forslag, siger Lars Olsen.

Hummelgaard: Ordningen skal have serviceeftersyn i 2030

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), skriver i en mail til A4 Arbejdsliv, at man i Socialdemokratiets model for tidlig pension "har truffet en række valg, som afspejler et arbejdsmarked, der var engang".

– Her begyndte man helt korrekt tidligt især blandt de ufaglærte og faglærte, som er dem, der udgør langt størstedelen af dem, som får retten. Det er samtidigt sådan, at samfundet og arbejdsmarkedet udvikler sig. Det gælder også størrelsen på arbejdsmarkedspensionerne, som gradvist vil blive større, efterhånden som flere har indbetalt i en større del af deres arbejdsliv, skriver Peter Hummelgaard til A4 Arbejdsliv og tilføjer: 

– Blandt andet derfor lægger vi op til, at der i 2030 skal gennemføres et serviceeftersyn af modellen. Formålet med serviceeftersynet er at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet – herunder udviklingen i pensionsformuerne – har ændret ved forudsætningerne for den model, vi har præsenteret nu, og om den fortsat omfatter de personer, den er tiltænkt. Og så er det sådan at fradragsgrænsen for pensionsformue på 2 mio. kr. årligt bliver reguleret.