TIPS TIL DIT FERIELIV: Kom på efterårsferie for under 500 kroner

7. okt 2012
Er du til lagersalg i Sverige, vinsmagning eller elektronisk skattejagt i skoven? Se hvor meget efterårsferie, du kan få for under 500 kroner eller smid flere penge i puljen og få tre gode idéer til over 1000

Tag ud og spise i en ny by

DSB bruger efterårsferien på at sælge en masse endagsbilletter, så du kan besøge familien i en anden landsdel og tage af sted igen, inden I kommer op og skændes.

Vil I se hinanden i øjnene i stedet for svigermor, så vælg i stedet Orange Sviptur - endagsbilletter inden for din egen landsdel. Rejs ud efter kl. 16 og kom hjem inden fire om morgenen. Lige passende til en tur ud i byen i en ny by. Prisen er 119 kroner for en voksen, og billetten kan købes med din mobil.

Reglerne for Orange Sviptur på DSBs hjemmeside

Sightseeing hvor du bor

VisitDenmark kan andet end lave film om enlige danske mødre på fædre-jagt. På hjemmesiden kan du finde efterårsaktiviteter over hele landet, både gratis, billige og dyre. Meningen er nok, at du finder noget i den anden ende af landet og køber et kroophold, men kig der, hvor du selv bor.

Hvad med middelaldermusik for børn for 50 kroner i Ulvsborg i Odsherred. Eller lej en bærbar GPS for samme pris på Silkeborg Turistkontor og tag på geocashing - elektronisk skattejagt i skovene omkring.

VisitDenmarks hjemmeside om efterårsaktiviteter over hele landet

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Vinsmagning

Inviter nogle venner og bed dem tage en flaske med hver indenfor et tema: fransk, amarone, rioja, osv. Så kan I drikke rødvin og lyde kloge, mens I smager.

Vil I investere lidt mere og faktisk vide noget om det, I drikker, så er bogen '50 vine du skal smage før du dør' lige kommet - og de otte ud af 50 kan faktisk fås for under 500 kroner flasken.

Kig i bogen '50 vine du skal smage før du dør' her

Denne artikel blev første gang bragt på Avisen.dk i oktober 2009.