Debatindlæg af Annegrete Juul og Randi Brinckmann - dekaner for det samfundsfaglige og pædagogiske samt sundhedsfaglige fakultet på Københavns Professionshøjskole

DE FØRSTE UGER af valgkampen har handlet meget om alt det, som politikerne vil fjerne og afskaffe. Ikke at det i sig selv er negativt. Uagtet hvordan valget falder ud, ser det ud til, at vi i uddannelsessektoren endelig kan vinke farvel til toprocentsbesparelserne og uddannelsesloftet, og det er kun på høje tid.

LÆS OGSÅ: Måling: Besparelser på uddannelse klæber til Løkke

Et andet væsentligt valgtema har været kernevelfærden: kvaliteten i sundhedssektoren og i daginstitutionerne. En afgørende forudsætning for, at vi kan opretholde en høj kvalitet for patienter og de små børn, er en normering, som giver personalet mulighed for at udøve en ordentlig og professionel service. Men det er langt fra nok, at politikerne siger, at NU skal der uddannes flere sygeplejesker til de syge og ældre patienter og flere pædagoger til børnene. Det er ikke en ambition. Det er en nødvendighed for at følge med demografien. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke sygeplejersker og pædagoger vi uddanner. Kvantitet er ikke nok, kvalitet er nøgleordet.

DERFOR MANGLER VI at se en valgkamp, som også giver ambitioner på uddannelsernes vegne og på de studerendes vegne. Hvad vil vi egentlig med vores uddannelser? Hvor er de politikere, der sætter en retning og lancerer en langsigtet investeringsplan for uddannelsesområdet?

Vores sygeplejerskestuderende skal opleve politikere, der tør sætte ambitioner. Tag nu f.eks. sundhedsreformen. Sygeplejerskerne står foran helt nye, stadigt mere komplekse og udfordrende arbejdsopgaver, der stiller nye krav til deres faglighed. En sådan sundhedsreform skulle jo være bundet tæt op på en uddannelsespolitisk ambition på området. Hvad er det for nye kompetencer, der kræves? Hvor er det så nødvendigt, at vi investerer, så vi sikrer, at sygeplejerskerne er klædt fagligt på til at møde patienterne? Det kræver en uddannelse i absolut verdensklasse.

VI KAN SIGE DET samme om vores mange pædagogstuderende, som lige nu i valgkampen oplever forældredemonstrationer i protest mod dårlige normeringer i daginstitutioner – selv om politikerne bliver ved med at sige, at barnets første år er de vigtigste. Hvis politikerne virkelig ønsker at lave en decideret børnepolitik i Danmark, så skal den hænge tæt sammen med et tiltrængt løft af pædagoguddannelsen. Pædagog er ikke noget, man teoretisk kan læse sig til. Det kræver også, at den studerende øver og træner alt fra for eksempel forældresamarbejde og konflikthåndtering.

Derfor synes vi, det er fattigt kun at fokusere på kvantitet, og vi har faktisk heller ikke råd til det på den lange bane. Hvis vi ikke gør noget drastisk, så skal størstedelen af en ungdomsårgang i fremtiden uddanne sig inden for velfærdsområdet. Om få år kommer de små ungdomsårgange, men behovet for sygeplejersker og pædagoger bliver ikke mindre, og derfor er det væsentligt at vi kan tilbyde attraktive uddannelser af høj kvalitet.

Så ja tak til at skrotte besparelser på uddannelse. Men kunne vi ikke have en fælles ambition om højere kvalitet for fremtidens velfærdsuddannelser, som vi i fællesskab kunne pejle efter.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].