For et år siden kørte LO-fagbevægelsen kampagne for at forbedre dagpengene.

Det er og var der mange gode grunde til. Hvis forskellen på at modtage dagpenge og være i job er alt for stor, er der mindre motivation for at melde sig i A-kasse. Hvis færre gør det, har det betydning for hvor mange, der overhovedet organiserer sig. En høj grad af medlemmer i overenskomstbærende forbund er en af de mest lighedsskabende elementer i et samfund. Det er givet!

En anden grund er, at dagpengesatsen har betydning for andre overførselsindkomster. Hvis de ikke reguleres i sammenhæng med lønudviklingen generelt, bliver forskellen også gradvis større. Gabet mellem dem, der har, og dem, der ikke har, vokser.

Hverken dengang eller i dag synes de bestemmende politikere på Christiansborg at have større interesse for at følge fagbevægelsens vigtige kampagne. En årsag er, at det koster penge at hæve satserne. De penge vil politikerne hellere prioritere på andre områder i vores velfærdssamfund.

For blå politikere er der en politisk og ideologisk modvilje mod at afbøde forringelserne af dagpengene. ”Det skal betale sig at arbejde”, lyder mantraet skabt af Venstre. Her er det meningen, at der skal være en klar forskel mellem at være i arbejde og være på dagpenge.

Det stiller forbundene i et grundlæggende dilemma. På den ene side har man et forstandigt og sympatisk politisk ønske om at gøre ledighedsforsikring så attraktiv som muligt. På den anden side har man et produkt, som både nuværende og kommende medlemmer er i tvivl om er pengene værd.

I dag fortalte HK Privat, at man tager konsekvensen af tingenes politiske tilstand. Gennem Alka har man tegnet en kollektiv lønsikring for alle medlemmer. Det forhøjer kontingentet med 65 kroner om måneden. Og giver en markant bedre dækning ved ledighed. Det er en skarp pris på lønforsikring ift. individuelle løsninger.

HK Privat er den femte FH-relaterede organisation, der går den vej. HK Stat og HK Kommunal har tegnet den for deres medlemmer. Det samme har Socialpædagogernes Landsforbund og BUPL (pædagoger).

Er det ikke et tilbagetog for den politiske kamp for at forbedre dagpengene? Det må man ikke håbe, for de sammenhængs-kraftige udfordringer som nævnt indledningsvis er de samme.

Men forbundene må også forholde sig til medlemmernes økonomiske tryghed og ulyst til at gå dramatisk ned i indtægt ved ledighed. Måske fylder det ikke så meget i tider som disse, hvor rekordmange er i job. Men tiderne skifter, og trygge medarbejdere er det råstof, der får vores samfund til at hænge så godt sammen. Tilliden til, at jeg ikke falder igennem, og at jeg tør skifte job og tage chancer i mit arbejdsliv.

I dag har knap 400.000 danskere sikret sig ekstra mod ledighed i en forsikringsordning. Udover dagpenge fra en a-kasse. Det tal er vokset markant de seneste år – kollektive lønsikringer er vundet frem sammen med individuelle aftaler. Et privat marked har – som vi også ser inden for sundhedsforsikringer – vokset sig stort i Danmark.

For et forbund er kollektiv lønsikring også et middel i kamp om medlemmer. Det Faglige Hus og Kristelig Fagbevægelse kan ikke tilbyde en så attraktiv lønsikring. Det giver HK Privat og andre forbund et middel til at fastholde og rekruttere i fremtiden. Man må ikke undervurdere den benhårde kamp, som ”de gule” forbund fører med overenskomstbærende forbund som især HK og medlemmernes gunst.

I første kvartal 2019 havde BUPL og SL medlemsfremgang. HK havde tilbagegang. Tro mig, prisen for at være medlem af forbund og A-kasse, og ”hvad jeg får ud af det”, betyder meget.

Vil de kollektive lønsikringer brede sig til andre forbund? Det vil jeg gætte på – men det er ikke kun et spørgsmål om politisk ideologi. Om fælleskassen skal sikre kollektivet eller et A-kasse kollektiv (og dermed privat) skal gøre det.

Det er også et spørgsmål om økonomi og vurdering af risiko. Når Alka fx sidder og beregner en pris til et forbund, de skal betale for hvert medlem af ordningen, så kigger forsikringsselskabet på risikoprofilen. Hvor mange af et forbunds medlemmer kan risikere at blive ledige, hvor længe og hvor ofte. Det er i princippet som andre risiko-vurderinger: død, indbrud, bilskader, tandskader osv.

Ergo vil forbund med få ledige medlemmer kunne opnå en billigere pris end forbund, hvor medlemmerne i større grad er ledige. Eller er i sæson-brancher.

Priskrigen blandt forbund er stenhård. Hvem har ikke hørt de evindelige radiospot fra Det Faglige Hus om, hvor billige de er. Med påstanden om at få den samme dækning som de overenskomstbærende forbund.

Kollektiv lønsikring er et produkt, der gør det muligt at slå tilbage, når det gælder pris og kvalitet. På den vis er ordningen et aktiv for dem, der støtter et stærkt organiseret Danmark.

Politisk er det et udtryk for, at Christiansborg ikke rigtig vil adressere en udfordring, der truer den kollektive sammenhængskraft. Det er faktisk trist!

Læs evt. min klumme fra sidste år om temaet her.

Dette er et blogindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].