Kolleger vender fyrede ryggen

17. dec 2009
Fyrede danskere får den kolde skulder af de kollegaer, der skal blive på jobbet.

Medarbejdere, der bliver fyret fra jobbet, døjer ikke kun med chok, bedrøvelse og økonomiske bekymringer. De bliver også ignoreret og socialt isoleret i den sidste tid på arbejdspladsen.

”Ofte er kollegerne afmægtige, så de holder de fyrede ude fra fællesskabet. De undlader at tale med dem og undlader at invitere dem med til frokost. Resultatet er, at de kan føle sig som rådne æg,” siger chefpsykolog Lise Skinhøj fra Falck Healthcare.

Psykologhjælp i livskrise

Falck Healthcare formidler psykosocial hjælp via virksomhedsabonnementer - i år til i alt 26.000 danskere. Heriblandt er mange fyrede, der får psykologhjælp til at tackle den afskedigelse, der kan opleves som en livskrise.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

”Når chokket over fyringen er overstået, begynder for mange en sidste tid på jobbet. Her får de ofte ingen arbejdsopgaver, men værre er, at kollegaerne vender dem ryggen,” siger Lise Skinhøj.

Hun betegner den sociale isolation som ”udbredt” på det kriseramte jobmarked.

Det kan den 42-årige merkonom Martin Sørensen fra Aalborg skrive under på.

Overfladiske kollegaer

”Jeg sundede mig tre dage, og da jeg kom tilbage, var folk søde og smilende, men også langt mere overfladiske, end før. De talte ikke så meget til mig. De var som om, de var skræmte og skammede sig over, at jeg var blevet ofret i sparerunden,” siger han.

Også cand. psych. Rikke Høgsted, fra virksomheden Høgsted og Middelboe siger, at den sociale isolation som følge af fyringer er ganske udbredt.

Skift-til-modsatte-fortov

”Kollegaerne ved simpelthen ikke, hvad de skal sige til de fyrede. De frygter at såre, gøre ondt være eller bagatellisere fyringen, så de vælger en ”skift-til-modsatte-fortov-strategi.” Konsekvensen er, at de fyrede føler sig som isoleret i et socialt vakuum – som i et køleskab, hvor der er koldt omkring dem,” siger hun.

Rikke Høgsted forklarer, at kollegernes berøringsangst ofte skyldes en mere eller mindre grundløs skamfølelse over, at den fyrede er blevet ofret til fordel for de tilbageværende.

Læs også: Sådan hjælper du din fyrede kollega

”I enkelte tilfælde kan der være grund til dårlig samvittighed, hvis ikke man har opført sig kollegialt. Men ofte forstår kollegaerne ikke, hvorfor chefen har afskediget en medarbejder, de anså for at være kompetent. Det skaber stress på en arbejdsplads.”

Dårlig samvittighed

Derfor anbefaler hun chefer at kommunikere klart ud om årsagen til de fyringer, som oftest beror på rationelle strategiske og økonomiske dispositioner.

”Det mindsker risikoen for social isolation, fordi de blivende medarbejdere forstår, hvorfor en kollega skal aftræde og derfor tør tale med vedkommende om det.”

Meningsfuldt arbejde

Rikke Høgsted råder sine kunder, virksomhedslederne, til at sørge for, at de fyrede får en værdig sidste tid på jobbet. Det kan ske ved at sørge for at tilbyde dem meningsfuldt arbejde – i stedet for at fratage dem opgaver - og ved at holde en afskedsreception, foreslår hun.

Og både Lise Skinhøj og Rikke Høgsted anbefaler de fyrede og blivende medarbejdere at bryde tavsheden.

"Vær udfarende"

”Selv om man som fyret er ked af det og har det dårligt, så find overskud til at være udfarende, sæt dig hen til de andre i kantinen, sig, at de godt må grine, og spørge til, hvordan du har det,” opfordrer Lise Skinhøj.

Og til kollegerne lyder den klare opfordring fra Rikke Høgsted:

”Tal med den fyrede".