Tom Kristiansen blev uddannet læge fra Københavns Universitet og specialiserede sig i almen medicin (arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Dansk læge død med corona: Nu mindes han af kollegaerne

12. maj 2020, 19:57
Fem kollegaer mindes den praktiserende læge, der døde blot 63 år med coronasmitte i april.

Tom Kristiansens døde i en alder af blot 63 år med coronavirus. Han var ifølge Ekstra Bladet en af de første læger, der døde med smitten.

Nu mindes han af fem kollegaer fra lægecentret Friheden i Hvidovre i Ugeskriftet, der er lægernes fagblad. De skriver blandt andet, at de var chokerede og dybt berørte  over at miste en af deres kollegear, der har været ansat på lægecentret fra 1997 og som blandt andet var lægecentrets formand og initiativtager til mange fornyelser i huset.

LÆS OGSÅ: Danskerne: Nej til mere hjemmearbejde

- Tom var en meget loyal og empatisk kollega, rummelig og lyttende, diplomatisk og ansvarlig, fagligt optaget og interesseret samt en god sparringspartner, skiver de fem kollegaer og fortsætter:

- Tom var desuden meget hjælpsom, imødekommende, rolig og altid venlig, glad og humoristisk, hvad vi bl.a. også kunne opleve under de daglige fælles frokoster og lignende. Her fik man også indtryk af hans sunde livsstil med bl.a. Hjerteforeningens anbefalinger af seks stk. frugt og grønt dagligt samt hans sporty indstilling, hvor Tom ofte cyklede fra sin bopæl i Virum til lægecentret i Hvidovre.

LÆS OGSÅ: Overrasket forsker: Børn spreder ikke smitte

Tom Kristiansen døde d. 14. april.