'Gennem efteråret kommer vi til at følge udviklingen i meget tæt dialog med erhvervslivet for at se, hvordan vi kan hjælpe erhvervslivet og de københavnere, der har mistet deres job,' lyder det fra overborgmester Frank Jensen (S). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune forventer ekstraregning på 1,5 milliarder

19. aug 2020, 08:15
Især stigende ledighed fra brancher hårdt ramt af coronakrisen fører til stor ekstraregning for Københavns Kommune.

Coronakrisen har kostet kassen for staten, regionerne og kommunerne. Og i landets største kommune, Københavns, kan udgifterne fra covid-19 i den grad aflæses i regnskabet.

Her står kommunen til at få ekstraudgifter på lige over 1,5 milliarder kroner alene i 2020 fra den verdensomspændende coronapandemi.

Det viser, ifølge TV 2 Lorry, bilag fra Økonomiforvaltningens regnskabsafdeling.

I det første halve år af 2020 har kommunens merforbrug som følge af Covid-19 beløbet sig til 323,6 millioner kroner.

Men forvaltningens prognoser for resten af året peger i retning af en endnu større ekstraregning. Alene den stigende ledighed ventes at koste næsten en milliard kroner over det kommende halve år.

- Coronaen påvirker fortsat store dele af erhvervslivet i København, hvor især turismen og oplevelsesbranchen er i knæ. Det er alarmerende og har i særlig høj grad ramt København, siger overborgmester Frank Jensen (S) i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Således oplyser Økonomiforvaltningen, at der forventes et merforbrug på 957 millioner kroner på overførselsområdet, som blandt andet dækker over ydelser som dagpenge, kontanthjælp og andre overførselsindkomster.

Derudover forventes der en ekstraregning på 221 millioner kroner på service (for eksempel sundhedsområdet og folkeskoler) og anlæg (for eksempel bygge- og renoveringsprojekter).

- Vi har store udgifter forbundet med håndteringen af corona-krisen. Mange københavnere har desværre mistet deres job, og har nu brug for hjælp. Samtidig har vi sat ind med værnemidler, ekstra rengøring og flere medarbejdere på for eksempel skoler, dagtilbud og plejehjem for at efterleve myndighedernes krav til afstand og hygiejne, siger Frank Jensen.

Det meste godtgøres af staten
En væsentlig del af beløbet kan lappes med penge, kommunen modtager fra staten i en såkaldt midtvejsregulering.

Efter det stod klart, at coronakrisen ville give den danske økonomi et ordentligt spark over skinnebenet, blev Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen i Økonomiaftalen fra maj måned enige om at tilføre landets kommunekasser flere penge, som kan hjælpe med at lappe de løbske kommunekasser.

København modtager lidt mere end 1,2 milliarder fra denne pulje. De skal bruges på at finansiere merudgifterne til stigende ledighed.

- Gennem efteråret kommer vi til at følge udviklingen i meget tæt dialog med erhvervslivet for at se, hvordan vi kan hjælpe erhvervslivet og de københavnere, der har mistet deres job, siger Frank Jensen.

Men der er fortsat et hul på flere hundrede millioner
De mange udgifter på serviceområdet – som for eksempel værnemidler, ekstra personale og øget rengøring – som altså ventes at udgøre i omegnen af en halv milliard dækkes dog ikke helt af staten.

Indtil videre har Københavns Kommune modtaget 147 millioner kroner fra staten til at dække de stigende serviceudgifter.

Dermed står overborgmester Frank Jensen og de øvrige kommunalpolitikere fortsat med et regnestykke, hvor der skal findes et par hundrede millioner kroner – sådan cirka en ny, mindre folkeskole – for at sætte coronaudgifterne i skak.

- Vi fortsætter naturligvis med at levere den nødvendige corona-indsats i København så længe, der er brug for det. Men det bliver nødvendigt, at staten også kompenserer kommunerne for de udgifter, vi har til corona resten af året, hvis vi skal undgå, at de kommer til at påvirke kernevelfærden til københavnerne.