Klaus Riskær bestjålet tyve løb med et livs minder

28. aug 2008
2008 er bare ikke Klaus Riskærs år. Først fik han seks år fængsel for bedrageri, og nu har han haft besøg af indbrudstyve, der stjal ting for en halv million kroner.

Finansmanden Klaus Riskær har ikke ligefrem svømmet i held det sidste år, og nu er han sørme også blevet bestjålet. En tyvebande brød ind i finansmandens villa i det indre København og stjal værdier for en halv million kroner. Det skriver Se & Hør.

- Der blev stjålet ure, smykker og mærkevaretøj – ejendele, jeg har samlet gennem hele mit liv. Det er meget trist – og nej – 2008 har bestemt ikke været mit lykkeår, siger Klaus Riskær chokeret til Se & Hør.

Da en hushjælp forlod villaen i et ærinde, så tyvebanden sit snit til at bryde ind. Her kunne de uforstyrret stjæle værdierne fra den nyrenoverede bolig, fordi alarmen ikke var slået til.

Sagens er endnu ikke færdigbehandlet hos politiet, men heldigvis er Klaus Riskær forsikret hos Codan.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks