Tidligere LO-konsulent: Tryg eller utryg? Fagbevægelsen spiller en nøglerolle

5. jul, 11:11

VORES PSYKE ER sat på noget af en prøve her under corona-krisen. Ifølge WHO er antallet af mennesker verden over med angst og depression da også steget under pandemien, og en norsk undersøgelse anslår angst- og depression-symptomer hos voksne til at være næsten tredoblet.

Så selv om angsten er en følelse hos den enkelte, er den ikke uafhængig af det, der sker i verden omkring os. Når utrygheden breder sig i samfundet, stiger også risikoen for angst hos den enkelte.

Vi ved, at eksistensen på arbejdsmarkedet i sig selv er utryg. Du skal løbende kunne sælge dig selv, og du skal gøre det i konkurrence med andre. Og finder du ikke en arbejdsgiver, som vil købe din arbejdskraft, bliver fremtiden for dig selv og din familie anderledes usikker.

CORONA-KRISEN har understreget utrygheden på arbejdsmarkedet. Ikke mindst fordi arbejdsløsheden er steget drastisk i forbindelse med krisen, og fordi vi i dag har mere at tabe ved arbejdsløshed end tidligere.

Tallene fra maj viste en stigning i bruttoledigheden for tredje måned i træk til knap 160.000 fuldtidspersoner. I juni er tallet steget yderligere; blandt andet har SAS afskediget 1.593 ansatte i Danmark, ISS og Falck hver 300 og DFDS 200. Og flere vil følge sommeren over.

Stigningen i arbejdsløsheden er den højeste siden finanskrisen og – nok så vigtigt – siden dagpengeaftalen fra 2010. Aftalen, der blev indgået af den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti, halverede dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblede genoptjeningskravet fra et halvt til et helt år. Dertil kommer, at dagpengenes værdi hele tiden forringes. I 1980 udgjorde dagpengesatsen 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien, i dag udgør den 47 procent, og i 2025 vil den falde til 44 procent.

Pandemiens fortsatte tilstedeværelse, den drastiske stigning i arbejdsløsheden samt de forringede vilkår for de arbejdsløse understreger således utrygheden som grundvilkår på arbejdsmarkedet.

I KAMPEN FOR AT skabe større tryghed spiller fagbevægelsen en nøglerolle. Med sine mange medlemmer, sine overenskomster med arbejdsgiverne og sin politiske indflydelse kan den påvirke situationen til gunst for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundet som helhed.

I fagforeningen er det selvfølgelig vigtigt, at den enkelte ikke føler sig som endnu et nummer i køen, men tværtimod mødes med anerkendelse og respekt. Så man kan føle sig tryg og får oplevelsen af, at det er her, man hører til.
Klaus Krogsbæk, fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen

I fagforeningen er det selvfølgelig vigtigt, at den enkelte ikke føler sig som endnu et nummer i køen, men tværtimod mødes med anerkendelse og respekt. Så man kan føle sig tryg og får oplevelsen af, at det er her, man hører til. Vigtigt er også, at man møder hinanden som medlemmer af et fællesskab; frem for at møde hinanden som konkurrenter – det vil kun øge ensomheden.

PÅ ARBEJDSPLADSERNE er stress en evig kilde til utryghed. Når virksomhederne fyrer, stiger kravene til de ansatte, som kan føle sig presset til at yde mere, end godt er; samtidig stiger også risikoen for stress og dét, der er værre. I den situation er det vigtigt for trygheden, at kollegerne på arbejdspladsen oplever, at de i fællesskab kan modvirke dette og sige fra i tide; og at fagforening, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant går forrest i dette arbejde.

Politisk kan vi skabe større tryghed, hvis risikoen ved arbejdsløshed bliver mindre; eksempelvis ved at forhøje dagpengesatsen, forlænge perioden og lette genoptjeningen. Derfor er det godt, at FH-fagbevægelsen i forbindelse med corona-krisen har foreslået en midlertidig forhøjelse af dagpengesatsen. At rejse sådanne krav på tværs af fag og forbund kan i sig selv virke tryghedsskabende, fordi det giver en følelse af fællesskab og perspektiv. Især hvis medlemmerne samtidig bliver inddraget i arbejdet og oplever, at de igennem deres egen aktivitet kan få opbakningen bag kravet til at stige blandt kolleger, venner og familie m.fl.

DEN INDIVIDUELLE følelse af utryghed kan afhjælpes gennem større tryghed på arbejdsmarkedet og i samfundet. Allerede i det øjeblik vi erfarer, at vi i fællesskab kan påvirke og forandre forholdene på arbejdspladsen eller i lokalsamfundet, begynder følelsen af magtesløshed at vige til fordel for styrke og selvstændighed. Og så bliver utrygheden faktisk også lidt mindre.