"Det er der ikke nogen undskyldning for".

LÆS OGSÅ: Betjente finder mand i klædeskab: 29-årig bag tremmer

Sådan formulerer informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielse, det, når han skal forholde sig til, at Fakta i Dronningensgade i København har fået en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner for dårlig rengøring.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

I en mail til TV 2 Lorry skriver informationsdirektøren, at der er rettet op på tingene "og sikret, at det ikke sker igen".

Fødevarestyrelsen stak bøde og smiley ud, efter styrelsens kontrollanter blandt andet havde fundet "snavsede belægninger" på gulv og inventar allerede i butikkens indgang.

Der blev også fundet "fedtede og beskidte" låger på et brødskab. Også lågerne på en kødkøler i indgangspartiet fremstod med indtørret snavs, og en kødkøler langs en væg havde indtørrede klistermærker og fedtede hylder, skriver TV 2 Lorry.

Butikken havde desuden fået anmærkninger for overtrædelser af fødevarelovgivningen ved minimum tre ud af de seneste fire kontrolbesøg.

Alene det medfører to gebyrbelagte opfølgende kontrolbesøg.

Coop oplyser, at der har været indkaldt ekstra personale, som har lavet en grundig rengøring af hele butikken.

Der er desuden sat en daglig opfølgning på rytmer og rutiner med hensyn til rengøring og datovarer i gang.

LÆS OGSÅ: Drama i fagforening: Vil af med formand