Kim Simonsen: Tænk hvis ledige fik samme frie tøjler som virksomhederne
FOR SNART TI ÅR SIDEN fik Dovne Robert bølgerne til at gå højt på højrefløjen i dansk politik, da han offentligt forkyndte sin afsky for at arbejde og erklærede, at han hellere ville være på kontanthjælp. Fremtrædende politikere så det som et symptom på, at arbejdsløse bevidst undgik at bidrage til samfundet, for blot at lade sig forsørge af de offentlige kasser. Så hvad var svaret? Kollektive sanktioner, lavere ydelser, mere kontrol og mistro.
LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen: Nu er turen kommet til de ledige
Før det var det de ”golfspillende efterlønnere”, som stod for skud. I dag er efterlønsordningen de facto afskaffet, uden der er værdige alternativer for folk med et langt og hårdt arbejdsliv. Holdningen bag lader til at være, at kollektiv straf eller ”incitamenter” i form af ringere vilkår er en mirakelkur. Når det gælder lønmodtagerne vel at mærke. Men når det kommer til virksomheder, er tankegangen sjovt nok lige omvendt.
Et enormt fokus på kontrol og frygten for at enkelte snyder systemet har fået lov til at fylde for meget, har sat sagsbehandlere i en alt for stram spændetrøje og forringet lediges vilkår
Kim Simonsen, formand for HK Danmark
Jeg hører ingen arbejdsgivere tale om, at den nuværende krise er god for virksomhederne, fordi den skærper deres konkurrenceevne og tvinger dem til at søge nye muligheder. At en lukningstruet virksomhed bare kan omstille sig til at producere noget, der er efterspørgsel efter. Eller at de økonomiske hjælpepakker på ingen måde skal forlænges, for så risikerer de at blive permanente. Men derimod har alle disse argumenter det med raskvæk at blive brugt og godtaget, når man i Danmark taler om ledige.
Tænk hvis man bragte den logik i spil overfor virksomheder. Så skulle vi også afstraffe gode, sunde danske virksomheder kollektivt på baggrund af, hvordan enkelte brodne kar hist og her snyder med skatteindbetalinger, lønkompensation og ansættelsesforhold.
LÆS OGSÅ: Minister vil give virksomheder penge uden kontrol: Revisorer advarer om risiko for mere svindel
Men nej, det skal vi naturligvis ikke. I dag går vi faktisk så vidt, at erhvervsminister Simon Kollerup har fremskyndet udbetalingen af krisehjælp til danske virksomheder – velvidende at en del af pengene risikerer at blive udbetalt på forkert grundlag.
Ingen hjælp til virksomheder, der snyder
For det viser sig desværre fra tid til anden, at ikke alle virksomheder går lige meget op i at bidrage til det fællesskab, vi har i Danmark, og vise samfundssind. Nogle virksomheder har ganske vist ansatte i Danmark, der betaler skat, men tænker samtidig lige lovligt langt ud af boksen for at slippe for dansk selskabsskat. Det er ikke mere end en uges tid siden, at det trak overskrifter, at flere selskaber har fået betydelige beløb i lønkompensation, selv om de helt eller delvist er ejet i skattely.
Betyder det, at staten bør lukke ned for lønkompensationsordningen? Så det går ud over alle pressede virksomheder, at visse foretagender vælger at indrette sig, så de kan undgå at bidrage til den danske samfundsmodel? Vi skal ikke til at skære alle virksomheder over en kam. Heller ikke i dette tilfælde er kollektiv afstraffelse vejen frem.
LÆS OGSÅ: Forsker: Beskæftigelsessystemets jagt på udsatte er gået for langt
Man kan så spørge sig selv, hvorfor mange politikere har tendens til at være anderledes positivt stemte overfor kollektiv afstraffelse, når det gælder ledige. Selv om der er gode tegn på, at regeringen er i gang med at ændre kursen i beskæftigelsessystemet, har det længe været styret af regler, som bygger på mistro. Et enormt fokus på kontrol og frygten for at enkelte snyder systemet har fået lov til at fylde for meget, har sat sagsbehandlere i en alt for stram spændetrøje og forringet lediges vilkår.
I denne krisetid er det kun rimeligt at forlænge dagpengeretten, så ingen falder ud af dagpengesystemet i 2020
Kim Simonsen, formand for HK Danmark
Det gavner ikke vores samfund. Ligesom det heller ikke ville gavne vores samfund, hvis regeringen midt i denne krise smækkede kassen i overfor alle virksomheder. HK vil ikke straffe alle virksomheder kollektivt. Men vi vil insistere på at få bygget mekanismer ind i reglerne, så virksomheder, der ser stort på vores fællesskab og samfundskontrakt og undlader at bidrage, ikke får en bid af kagen. Samtidigt vil vi advare mod at lytte til de trickle down-økonomiske røster, som kræver topskattelettelser og lavere selskabsskat for at få Danmark gennem krisen.
Danmark skal investere sig ud af krisen
For hvis Danmark skal klare sig så godt som muligt gennem coronakrisen og stå stærkt på den anden side, skal samfundets midler i stedet bruges på at investere.
Det gælder om at investere massivt i uddannelse og opkvalificering, så vi kommer klogere gennem krisen. Der er brug for en markant opgradering af hele efter- og videreuddannelsessystemet. For det er helt essentielt, hvis vi skal skabe vækst og job, at det bliver nemmere at udvide sin faglighed og få nye kompetencer. Både for beskæftigede og her og nu ikke mindst for ledige.
LÆS OGSÅ: HK-formand: Den danske model giver os afgørende våben mod coronakrise
Ledige skal også have et bedre sikkerhedsnet. Coronakrisen har fået ledighedskøen til at vokse med rekordfart og gør det ekstraordinært vanskeligt at finde arbejde. Så hvad med alle de mennesker, der rykker tættere og tættere på at opbruge deres dagpenge, fordi de ikke kan komme ind på et arbejdsmarked, som er presset i knæ?
I denne krisetid er det kun rimeligt at forlænge dagpengeretten, så ingen falder ud af dagpengesystemet i 2020. Udhulingen, som gør dagpengene mindre og mindre værd, skal også stoppes, og dagpengesatsen skal forbedres. Både for at holde hånden under den enkelte ledige. Men også for at undgå, at angsten for at få revet tæppet væk under fødderne, hvis fyresedlen kommer, får for meget magt. For så ender det med, at usikkerheden bremser det opsving, som vores samfund i så høj grad har brug for.