HVORDAN KAN DANMARK BEDST bekæmpe klimaforandringer? Hvordan passer vi bedre på den verden, vores børn og børnebørn skal vokse op i?

Klima, bæredygtighed og miljø har – lykkeligvis – indtaget en solid topplacering på den politiske dagsorden. Stort set alle partier har meldt sig ind i klimakampen. Og for nylig spillede den danske pensionsbranche ind med planer om at investere 350 milliarder kroner mere i den grønne omstilling for at hjælpe til, at Danmark kan nå 2030-målsætningen om en 70 procents CO2-reduktion.

LÆS OGSÅ: Dansk Industri vil skære CO2-udslip og skabe tusindvis af job

Det er godt og helt oplagt at tænke de mange penge, som danske lønmodtagere har opsparet, ind i den grønne indsats. Den store sum kan gøre en forskel, og grønne investeringer i bæredygtig energi og teknologi kan give gode afkast. Så der er både samfundsmæssig og økonomisk fornuft i den strategi.

Regningen må ikke ende hos dem, der har mindst

Det er også opløftende og godt at høre, at arbejdsgiverne nu har kastet sig ind i klimakampen. Som vi for eksempel så det under den massive dækning af DI’s 2030-klimaplan.

LÆS OGSÅ: Raser over Dansk Industri: Kig op fra regnearkene

Men kradser man lidt i den grønne lak, er der ikke meget nyt under solen. For hvem skal ifølge planen betale for de fine ambitioner på klimaets vegne? Ikke overraskende peger pilen på kontanthjælpsmodtagere, ledige og studerende. Lavere ydelser og SU. Færre førtidspensioner. Og så lægger planen op til besparelser i den offentlige sektor for 20 milliarder kroner. Kort sagt: Ringere vilkår til grupper, der i forvejen har mindst, og mindre velfærd. Men til gengæld byder planen – naturligvis, fristes man til at sige – på topskattelettelser.

Splitter vi os i et A- og B-hold i klimakampen, taber vi den. Og det er den selvsagt alt for vigtig til
Kim Simonsen, formand for HK Danmark

Selvfølgelig er det god skik, at DI i deres plan leverer et bud på finansiering. Problemet er bare, at finansieringens sociale slagside er gift for den grønne omstilling. 

Hvis Danmark skal have succes med den proces og komme i mål med drastisk at skære ned på drivhusgasser, er vi nødt til at tænke solidaritet grundigt ind i ligningen. Det må aldrig være dem i vores samfund, der har færrest penge, som kommer til at hænge på den største del af regningen for klimaindsatsen.

Grøn vækst, velfærd og tryghed hænger sammen

For HK og fagbevægelsen er det afgørende, at Danmarks klima-offensiv ikke under dække af den grønne fane ender med at skrue op for uligheden i vores samfund. Ingen tvivl om, at vores muskler også skal bruges til at skubbe på klimadagsordenen, ligesom de altid er blevet brugt i arbejdet for ordentlige forhold, retfærdighed og vækst.

LÆS OGSÅ: Dansk Industri: De svageste ledige SKAL være parate til at tage job

Men HK og fagbevægelsen kæmper for bæredygtighed – i bred forstand. For det gælder om at gøre en ambitiøs forskel for klima og miljø, uden at det sker på bekostning af velfærd, tryghed og arbejdspladser. Ellers risikerer vi som samfund at gå glip af vækst og job. For hvordan skal Danmark kunne gøre sig håb om at udnytte den grønne omstillings potentiale ordentligt, hvis ikke vi investerer i mennesker og giver alle de bedst mulige forudsætninger for at tage del i omstillingen?

For HK og fagbevægelsen er det afgørende, at Danmarks klima-offensiv ikke under dække af den grønne fane ender med at skrue op for uligheden i vores samfund
Kim Simonsen, formand for HK Danmark

Klimakampen kan Danmark kun vinde, hvis vi skaber grønne forandringer på en måde, så alle er med. Se bare på, hvordan det historisk set er lykkedes at udvikle vores samfund og skabe fremgang og velstand. Det er sket ved at udnytte styrken i vores fælles kræfter.

Fællesskab er vejen til klimasucces

Nogle vil måske spørge, om ikke det er rimeligt, at vi hver især løfter vores del af ansvaret i klimavenlighedens navn?

Til det vil jeg svare, at det er rigtig fint, hvis den enkelte tager hensyn til miljøet i sin hverdag. Det har afgjort betydning, om vi tænker grønt, når vi fylder indkøbskurven, smider ud og transporterer os rundt. Men det er en farlig vej at gå at stirre sig blind på den enkelte persons forbrug.

For det første er det er slet ikke nok. Ingen kan redde klimaet hver for sig – uanset hvor klimabevidste vi måtte være.

LÆS OGSÅ: Fra røde pølser til grønne linser: Nu melder fagbevægelsen sig ind i klimakampen

For det andet risikerer man at gøre den grønne indsats til et elitens projekt, hvis det at skrue priserne på produkter som flybilletter og oksekød i vejret, kommer til at fylde for meget i de grønne bestræbelser.

Jovist er det svært at forestille sig, at Danmark helt kan undgå at bringe klimaskatter- og afgifter i spil, hvis vi skal lykkes med grøn omstilling. Men der er brug for løsninger, som sikrer, at de ikke rammer skævt.

For splitter vi os i et A- og B-hold i klimakampen, taber vi den. Og det er den selvsagt alt for vigtig til.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].