Kim Madsen: Kære sagsbehandlere - tag jer sammen

SAGSBEHANDLERNE I DE FLESTE JOBCENTRE passer ikke deres arbejde.

Dette kan jeg bevidne igennem over 200 sager, hvor jeg har deltaget som bisidder og partsrepræsentant, fordelt over hele landet.

Jeg må som partsrepræsentant gøre opmærksom på, at jeg afslutter 90 procent af mine sager inden for ca. 12-18 mdr., og jeg vinder alle sager uden det største besvær, og det kan mine medamatørjurister skrive under på, for de gør det også.

LÆS OGSÅ: Opråb til minister: 'Fuldstændig åndsvagt at lade pensionsalderen stige nu'

De sidste 10 procent er borgere med svære mentale udfordringer, borgere som har fysikken i orden, men som har svært ved at finde fodfæste i livet, disse sager kan trække lidt længere ud, men de kan sagtens komme i mål, hvis sagsbehandleren vil.

Når jeg og andre bisiddere og partsrepræsentanter, som juristamatører, kan få sagerne i hus på så kort tid, hvorfor er det så, at sagsbehandlerne skal bruge 10, 20, 30 og 40 år på det samme?

LÆS OGSÅ: Efter 20 år i systemet har kræftramte Bjarne fået førtidspension: 'Slut med at låne penge og købe på klods'

Bisiddere og partsrepræsentanter, som hjælper syge borgere med deres sager i jobcentre, får af og til noget som ligner tæsk, af jobcentersystem og kommune for vores indsats, men det får vi kun fordi, vi presser systemet til det yderste.

Bisidder Bitten Vivi Jensen er f.eks. blevet nægtet adgang til jobcenter i Frederiksberg kommune.

Det er ikke lovgivningens skyld, at det tager så lang tid at udrede en sag, det er medarbejdernes skyld. Lovgivningen fungerer i princippet fint, det er blot sagsbehandlerne, som ikke har læst på lektien: Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, officialårincippet, hurtighedsprincippet samt normer for god forvaltningsskik.

De timer, en sagsbehandler bruger pr. år pr. borger, er rigelig tid til at få de åbenlyse sager om førtidspension og fleksjob i hus.

Jeg bruger i gennemsnit 2-3 timer pr. sag for at vurdere diagnoser, behandling og funktionsevne.

Derefter bruger jeg måske 10 timer på resten af sagen.

Set ift. sagsbehandlerne og jobcentres timer, de bruger ca. 6 timer pr. år pr. sag, så burde de kunne gøre det lige så godt som os juristamatører.

Nogle få af mine sager endte med førtidspension efter kun en enkelt klage.

Det vil altid være borgerens funktionsevne, som er det vigtige i afgørelsen, her er love og paragraffer uden betydning - hvis borgeren ikke kan fungere nogen steder på arbejdsmarkedet, så er sagen åbenlys.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen har sat socialrådgivere fri: Det har givet gode menneskelige resultater

Hvis sagsbehandlerne brugte tid fra start på at teste funktionsevnen, i stedet for at forsøge at udvikle på nærmest ikke-eksisterende arbejdsevne, så kunne de fleste sager afgøres meget hurtigt.

Det er det jeg gør, når jeg overtager en sag.

Jeg læser altid borgernes lægeerklæringer først, danner mig et indtryk af funktionsevnen. Er den for dårligt dokumenteret, så gør vi noget ved det, enten ved funktionsevnetest i eget hjem, eller via klinisk funktion.

Klinisk funktion skal dog holdes lidt fast i ørerne, for de har for vane at skrive, at det ikke er kontraindiceret at sende borgeren i arbejdsprøvning.

Jeg ser gerne, at der sker en form for arbejdsprøvning i de fleste sager, for så er DET dokumenteret. Det skal blot ikke foregå i årevis.

1 til 2 arbejdsprøvninger hvor alle arbejdsopgaver er minutiøst beskrevet, sammen med minuttal for pauser, samt smerte/funktionsniveau - før og efter arbejdsprøvning. Hvis det ikke er minutiøst beskrevet, så risikerer borgeren mange arbejdsprøvninger - gør nu noget ved det - hvor svært kan det være?

• Sørg for at arbejdsprøvning er gennemført - hvis muligt. Hvis ikke, så visiter til førtidspension med det samme.
• Sørg for at funktionsevne er vel beskrevet.
• Sørg for at alle diagnoser og behandling er vel beskrevet.
• Er muligheder for behandling udtømt?
• Er diagnoser stationære, altså vil de aldrig blive bedre?

Hvis alt dette er beskrevet, så kan vi skrive FD - Forberedende del til rehabiliteringsteamet, og anmode om fleksjob eller førtidspension.

Fleksjob hvis der foreligger udførlig beskrivelse af, hvor mange timer borger vil kunne arbejde pr. uge, med en beskrivelse af arbejdseffektivitet.

En ustabil fleksjobber har de færreste arbejdsgivere brug for.

Sagen er klar til førtidspension, hvis borgerens funktionsevne er væsentligt og varigt nedsat til det ubetydelige, dette gælder også i sager, hvor borgeren er mentalt udfordret.

Det giver absolut nul mening, at forsøge at udvikle på noget som synes nyttesløst.

Jeg er sikker på, at mange sagsbehandlere kan, hvis de vil. De bruger dog ofte undskyldningen - at det er lovgivningen og chefen, som ikke tillader, at borger visiteres hurtigt til rette ydelse.

Denne undskyldning er en løgn, det kan jeg bevise.

Kære sagsbehandlere - let røven.