Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kim Madsen: Alternativet overlever bedst, nu hvor Josefine Fock trækker sig

16. nov 2020, 15:10

AT HUN OVERHOVEDET kunne vælges som overhøvding i Alternativet (Å) er mig meget uforståeligt.

Hun havde ambitioner, men ikke folketække, den slags skal man tænke over, når man vælger politisk leder.

LÆS OGSÅ: Josephine Fock trækker sig som leder af Alternativet

Et stramt ansigt, en frastødende attitude som leder. Mig ene og alene vide, den slags klæder ikke Alternativet. Meget tydeligt at mærke hvem som havde skoene på, sådan har jeg oplevet det udefra.

Jeg har fulgt Alternativet fra dets spæde start, og jeg blev rigtig glad, da jeg så alle disse glade mennesker, som ville føre en anderledes politik, nærdemokrati og grøn politik.

Jeg ser lys for enden af tunnelen, nu hvor Josephine er væk - det kan kun blive bedre nu
Kim Madsen, fmd. i foreningen Jobcentrets ofre

Desværre var der nogle i gruppen, som ikke forstod alvoren i at være folkevalgt, og derfor gik noget galt.

Alternativets tidligere leder Uffe Elbæk blev folkeeje pga. hans joviale facon. Blev udskældt for at opføre sig som klassens klovn sammen med andre i partiet, men folket kunne lide det, det gav stemmer at opføre sig som normale mennesker, ikke at stille op i stift jakkesæt og slips.

LÆS OGSÅ: Alternativet vil stoppe skatte-bombe mod samlevende pensionister: 'Det er nedværdigende'

Desværre forstod kun nogle få at køre den joviale og folkekære retning, i dag har alle valgt at skifte parti, og nu blevet folkekære pauseklovne i andre partier, men uden succes.

Nu er der kun Torsten Gejl tilbage, nuværende og eneste medlem af folketinget for Å. Han har til gengæld vist sig som en stærk politiker, en mand med stærke holdninger til beskæftigelses- og socialpolitik, samt et brag af en foregangsmand for grøn omstilling.

Med Torsten Gejl i Folketinget, så skal Å nok overleve, men kun på betingelse af at Å vælger en ny leder med folketække.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.

Jeg håber, at Å tænker sig om, og denne gang vælger en folkekær leder, som kan lede partiet videre, for uden Alternativet i Folketinget, så får den grønne omstilling ikke den opmærksomhed, den fortjener, og så mister folket en stærk stemme for meningmand og udsatte grupper.

Men jeg ser lys for enden af tunnelen, nu hvor Josephine er væk - det kan kun blive bedre nu.