Kim JongIl tilses af hjernekirurg

27. okt 2008
Der er på ny opstået tvivl om den nordkoreanske leders helbred, efter hans søn har tilkaldt en fransk specialist i hjernekirurgi.

En japansk tv-station har fanget Kim Jong-Ils søn, Kim Jong-Nam, på kamera i Paris på vej til og fra en konsultation med en førende specialist i hjernekirurgi.

Spekulationerne om Kim Jong-Ils helbred tog for alvor til, da han ikke dukkede op til den årlige militærparade i september - en begivenhed som den nordkoreanske propagandamaskine havde fokuseret på hele året.

Flere eksperter peger nu på, at beviserne for diktatorens dårlige helbred er overvældende, skriver The Times.

Nordkorea har tidligere afvist forlydender om deres leders skrantende helbred som "løgne".

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

I sidste uge afviste Nordkorea japanske mediers historier om, at Nordkorea var på vej med en større offentlig erklæring - angiveligt omkring Kim Jong-Ils tilstand.

-Newspaq

faktaboks