Kendt tvvært nægter slips: Ligner bankelev

27. sep 2013, 08:03
Jeg ligner en forvokset bankelev, hvis jeg får et slips på, siger DRs politiske korrespondent Ask Rostrup.

Mandlige ansatte, der drømmer om at komme på skærmen i TV-Avisen, skal have skjorte og slips på. Sådan lyder en fast regel i DR.

Men reglen gælder ikke for DR’s politiske korrespondent, Ask Rostrup, skriver Ekstra Bladet.

”Rent fysisk bryder jeg mig ikke om det, og på en eller anden måde er det lykkedes for mig at blive fri for at have slips på, siden jeg startede på DR i 2007,” siger Ask Rostrup til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at han heller ikke mener, det gavner hans fremtoning.

”Så ville jeg ligne en forvokset bankelev,” siger Ask Rostrup.

Kilde: EB.dk