Kendt tvkok beskyldt for løngnieri

17. jun 2013, 11:30
Ansatte sagsøger den britiske tvkok Gordon Ramsay for manglende løn og tillæg.

Den britiske tv-kok Gordon Ramsay, kendt fra bl.a. ’Hell’s Kitchen’ og ’Kitchen Nightmares’, gennemgår nu sit eget mareridt, skriver amerikanske Radaronline.com.

Ifølge netavisen har fire nuværende og tidligere ansatte på stjernekokkens restaurant The Fat Cow i Los Angeles sagsøgt Gordon Ramsay.

De ansatte mener, at de er blevet snydt for bl.a. pauser og overarbejdsbetaling.

”Vi er klar over, at der var et problem med den tidligere ledelse, som siden er blevet skiftet ud, men det her er fuldstændigt uacceptabelt, hvis der er noget om sagen,” siger en talsmand for Gordon Ramsay siger til Radaronline.com.